printer
På torsdag begynder et nyt kapitel i Norwegians historie, langruter fra i første omgang Oslo og Stockholm til hhv. Bangkok og New York. Som første flyselskab får Norwegian særlige uniformer – kun til deres langdistanceruter.

"Vi er meget tilfredse med de flotte uniformer, som Moods har designet til piloter og kabinepersonale på vores langdistanceflyvninger. Designet er nyt og moderne, og jeg ser virkelig frem til, at vi kommer til at vise dem frem, når vores flyvninger starter. Moods har - ligesom os - fokuseret på det internationale marked, og vi ser vigtigheden af at kunne profilere os på en måde, der måske skiller sig lidt ud, også internationalt," siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos i en pressemeddelelse.

Det norske designfirma beskriver sine uniformer til Norwegians langruter som ”happy clothes for happy crew.”

Uniformerne er designet i tråd med interiøret i Norwegians nye Boeing 787 Dreamliner, som skal bruges på langdistanceruterne – flyene er dog forsinket, så i første omgang starter langruterne med indlejede A340-fly.

Læs nærmere på:
- Norwegian får særlige uniformer kun til langruterne (Take Off)
- Nye Norwegian-uniformer til langdistanceruter (Check-in.dk)

Skrevetd.  27-05-2013 19:19 27/05-2013 19:19 1899  Fremvisninger 1899 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Lørdag den 25. maj 2013 bliver der mulighed for at få et indblik i den thailandske kultur og smage på thailandske specialiteter når Thai Elephant Restaurant en thai festival med blandt andet opvisning i thailandsk våbenkamp, traditionel thailandsk dans og meget mere.

Der vil i løbet af lørdagen være optog gennem Frederikshavn med bongotrommer.

Gee Onchoi som ejer restauranten har også sit eget band som spiller ved arrangementet, udover Gee Onchoi Band spiller bandet Tawandang Thai Gruppen.

Den thailandske ambassade vil være til stede ved arrangementet så thailænder bosat i nærheden af Frederikshavn kan få fornyer deres pas.

Thai Elephant Restaurant er beliggende i Søndergade 13B, 9900 Frederikshavn.

Se nærmere på:
- Omtale af arrangementet i lokalavisen
- Den thailandske Ambassade, København
- Thai Elephant Restaurant
- Tawandang Thai Gruppen (Facebook-side)

Skrevetd.  23-05-2013 18:35 23/05-2013 18:35 2470  Fremvisninger 2470 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Qatar Airways får codeshare med Bangkok Airways. Aftalen gælder alle Bangkok Airways’ destinationer i Thailand samt ruterne til hovedstæderne i Cambodja og Burma.

”Med det nye partnerskab med Bangkok Airways kan vi tilbyde endnu bedre forbindelser til flere destinationer i Thailand, Cambodja og Burma,” siger Qatar Airways’ koncernchef, Akbar Al Baker.

Selskabet flyver allerede fire gange om dagen mellem Doha og Bangkok, dagligt til Phuket, ligesom Qatar Airways flyver dagligt til både Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, og Burmas ditto, Yangon (Rangoon).

Qatar Airways flyver fra København til Qatar 6 gange om ugen. Qatar Airways har fløjet fra København siden marts 2010.

Codeshare henviser til en praksis, hvor en flyrute der drives af et flyselskab, markedsføres i fællesskab som en flyvning for et eller flere andre flyselskaber. De fleste store flyselskaber i dag har code-sharing partnerskaber med andre flyselskaber og code-sharing er et centralt element i de store luftfartsalliancer.

Læs nærmere på:
- Qatar Airways får codeshare med Bangkok Airways (Stand By)
- Qatar Airways
- Bangkok Airways

Skrevetd.  17-05-2013 20:25 17/05-2013 20:25 2342  Fremvisninger 2342 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Pinsesøndag den 19. maj 2013 indtager Thailand og Filippinerne Sønderborghus og inviterer alle indenfor til en bid af det autentiske Fjernøsten.

Thailandske festklædte piger byder velkommen med en orkidé og fører dig ovenpå og ind i
Østens kulturelle hule, hvor man bl.a. kan studere smukke frugt skulpturer samt andre flotte ting og få en smagsprøve på specialiteter fra de to lande.

I den store sal vil der være traditionelle musik- og danseoptrin i originale dragter, og værterne vil fortælle om dansene og binde indslagene sammen.

Adressen til Sønderborghus er: Sønderborghus, Løngang 1, 6400 Sønderborg

Koncert start: 15:00
Spillested: Teatersal
Forsalg: ingen forsalg
Ved indgangen: Voksne 50 kr./Børn under 12 år gratis

Læs nærmere på: Sønderborghus

Skrevetd.  16-05-2013 17:55 16/05-2013 17:55 1903  Fremvisninger 1903 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Det ville være i strid med barnets tarv at tvinge den thailandske dreng Fimm Na Thiban ud af Danmark, fastslår landsretten. Sagen kan få betydning for kommende udvisningssager.

Den 6-årige Fimm Na Thiban skal ikke udvises til Thailand, men kan blive boende hos sin danske stedfar i Vamdrup ved Kolding.

Det har Vestre Landsret i dag fastslået i en kendelse, som dermed stadfæster Kolding Byrets afgørelse fra tidligere på året.

Sagen om den thailandske Fimm er interessant, fordi den uafhængige klageinstans, Udlændingenævnet, havde anmodet Kammeradvokaten om at kære byrettens kendelse for at få en principiel dom i den ekstraordinære sag.

Skåret ind til benet handlet sagen nemlig om, hvor svært det skal være for udenlandske børn at få lov til at bo sammen med deres ikke-biologiske forældre i Danmark.

Vestre Landsret baserer blandt andet sin kendelse på, at Fimm ikke taler thai og derfor ville have svært ved overhovedet at kommunikere med sin mor, hvis han blev sendt tilbage til Thailand. Desuden vurderes det, at moderen reelt har opgivet Fimm, og at han ikke har nogen tilknytning til Thailand.

Hans tilknytning er til Danmark, og stedfaren, Ole Heegaard, betragtes derfor som Fimms primære omsorgsperson.

På baggrund af disse forhold fastslår Vestre Landsret, at en udvisning af Fimm kunne være i strid med FNs børnekonvention.

Læs nærmere på:
- 6-årige Fimm må blive i Danmark (jv.dk)
- Tråd på Thailand Portalen

Skrevetd.  15-05-2013 07:31 15/05-2013 07:31 1933  Fremvisninger 1933 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Den thailandske ambassade vil i samarbejde med turistmyndighederne i Thailand og Thai Airways med flere afholde Thai Festival 2013, lørdag den 8. juni 2013 i Havneparken på Islands Brygge 1-9, 2300 København S mellem klokken 10:00 og 18:00.

Der vil være masser af interessante aktiviteter for deltagerne at se. Arrangementet omfatter en række forskellige aktiviteter og thailandske kulturelle forestillinger. Deltagerne får mulighed for at nyde autentisk thailandsk mad og eksotiske thailandske frugter til en rimelig pris.

Der er fri entré til arrangementet.

Se flyer for arrangementer HER

Skrevetd.  07-05-2013 16:47 07/05-2013 16:47 5390  Fremvisninger 5390 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Du savner Asien. Du savner den livlige, venlige, sjove og farverige atmosfære i Asien. Du savner det autentiske, krydrede og lækre asiatiske gadekøkken. Du ønsker at lære mere om asiatisk kultur, det asiatiske køkken, landene og folket. Kom til vores Asiatiske Kultur Festival!

Vi tilbyder mange interessante aktiviteter for hele din familie - både leg, mad og afslapning - hele dagen. Vi tilbyder en gåtur med asiatisk kunst og en fotoudstilling med billeder fra den asiatiske hverdag. Vi tilbyder undervisning i Qigong, Taichi, Muay Thai og en workshop med kinesisk kalligrafi. Vi tilbyder 3D-print for de nysgerrige, som ønsker at lære mere om denne nye teknologi.

Vi har et Gade Køkken, hvor asiatere lærer dig, hvordan du kan lave fantastisk asiatisk mad. Der er masser af gratis smagsprøver fra både Vietnam, Kina, Thailand, Filippinerne, Japan og Indien i vores Gade Køkken. Desuden kan du i vores madboder købe masser af lækre asiatiske retter. Vi tilbyder også spændende undervisning i madlavning for alle, der ønsker at lære, hvordan man laver et overdådigt asiatisk festmåltid.

Børnene kan lege på legepladsen, få malet gratis ansigtsmaling og få taget gratis billeder med deres venner eller kæledyr. Forældrene kan bare slappe af i vores Thai Wellness og nyde en Thai fodmassage eller en kropsmassage. Vi tilbyder desuden også undervisning i Thai massage for alle, som ønsker at lære, hvordan de kan forkæle deres kære.

Og efter afslapning kan du besøge vores Asiatiske Marked, hvor folk sælger deres private skatte fra Asien.

Kom og nyd en vidunderlig sommerdag sammen med din familie!

Skrevetd.  27-04-2013 22:41 27/04-2013 22:41 2318  Fremvisninger 2318 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Thai Køkken & Butik byder igen i år velkommen til Thai Mini Festival i Herning. Der vil der være følgende aktiviteter/arrangementer:

- Thai Boksning (underholdning ikke kamp)
- Traditionel Thai dans.
- Udskæring af frugt og grøntsager til flotte dekorationer. Du kan selv få lov at prøve.
- Thai massage til fødder og nakke ved Amazing Original Thai Massage - ca. 15. min - Gratis
- Du kan få lakeret negle med de flotteste motiver.
- Thai deko til hjemmet præsenteres af Asian House, der kan købes deko på festivalen.
- Du finder også på Thai Mini Festival flere friske Thai damer der hver især vil lave og sælge speciel Thai mad.

Thai Køkken & Butik vil tilbyde flere retter fra hele Thailand. Drikkevarer sælges til meget favorable priser (det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer)

Entre kr. 50,00 (for voksne over 15 år). Børn - gratis. Der er konkurrence på indgangsbilletten.

Thai Mini Festival bliver afholdt Lørdag den 15. juni 2013 klokken 13:00 til 23:00. Adressen er: Cedervej 17, 7400 Herning.

For nærmere information:
- Flyer for Thai Mini Festival i Herning (PDF-format)
- Thai Køkken & Butik

Skrevetd.  27-04-2013 15:56 27/04-2013 15:56 3628  Fremvisninger 3628 Fremvisninger  5 Kommentarer 5 Kommentarer
printer
Den 8. april sommerlukkede SAS sin rute mellem København og Bangkok og overlod det til Thai Airways at forbinde de to byer. Derfor skulle man tro, at der ville være nok at lave for Thai Airways’ Boeing 777’ere, der flyver en daglig rotation mellem Danmark og Thailand.

Men i maj måned vælger Thai Airways at reducere antallet af flyvninger til seks ugentlige. Det er tirsdags-flyvningerne, der forsvinder i perioden fra den 1. til den 28. maj.

"Maj måned er vores absolute lavsæson og vi har foretaget en mindre reducering i vores trafikoplæg på CPH fra 7 til 6 ugentlige afgange. Vi har stadig 6 ugentlige afgange fra København, 6 ugentlige fra Stockholm og 5 ugentlige fra Oslo i maj måned, hvilket giver et samlet antal sæder på over 25.000, alene i maj. Og det dækker absolut behovet i lavsæsonen," fortæller Thai Airways' danske landechef, Flemming Sonne, til CHECK-IN.dk.

Senere på sommeren opruster Thai Airways til gengæld til ni ugentlige flyvninger. Fra 1. juli til 18. august vil Thai Airways indsætte to ekstra flyvninger på fredag og søndage med rutenumrene TG952 og TG953. De vil ankomme til København kl. 19.20 og vende næsen hjemad mod Bangkok kl. 21.30.

Skrevetd.  17-04-2013 06:46 17/04-2013 06:46 2456  Fremvisninger 2456 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En bombeeksplosion i det sydlige Thailand har dræbt to højtstående provinsielle embedsmænd, beretter myndighederne i Thailand. De dræbte er ifølge de thailandske myndigheder den stedfortrædende guvernør i Yala-provinsen, Issara Thongthawat, og Yala-provinsens faste embedsmand med ansvar for sikkerhed, Chavalit Krairisk.

De blev dræbt, da en vejsidebombe ramte deres køretøj.

Issara Thongthawat blev hurtigt bragt til hospitalet, men døde senere af sine kvæstelser, fortæller talsmand for den thailandske hær i syd Colonel Pramote. Chavalit Krairisk døde på stedet.
Talsmanden siger, at militante stod bag angrebet, der fandt sted, da de to embedsmænd var på vej til en lokal fødevaremesse.

- Eksplosivt materiale var puttet ind i en gascylinder og gemt i vejkanten. Chaufførens tilstand er stadig kritisk, siger han.

Det anslås, at over 5000 personer har mistet livet i konflikten de seneste otte år. I 1970'erne var der et muslimsk oprør i provinserne, og det brød ud igen i 2004 og har været i gang lige siden. Provinserne ligger over 1100 kilometer fra hovedstaden Bangkok.

De thailandske myndigheder oplyser at de igangværende fredsforhandlingerne ikke bliver afsporet til trods for den seneste bombe.

Læs nærmere på:
- Bombe dræber to i Sydthailand (TV2)
- Peace talks not derailed by Yala officials' deaths (Bangkok Post)
- Thailand og de muslimske oprørere har underskrevet aftale om fredsforhandlinger (Thailand Portalen)

Skrevetd.  05-04-2013 20:10 05/04-2013 20:10 2267  Fremvisninger 2267 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
To smuglere er blevet taget af toldere i lufthavnen i Bangkok med tasken fuld af sjældne skildpadder. Faktisk så sjældne, at de 54 skidpadder af arten plovfureskildpade (Astrochelys yniphora), som kufferten indeholdt, udgør mere end ti procent af den samlede estimerede bestand i verden.

Netværket Traffic, som overvåger smugling af dyr over landegrænser, skriver, at der kun findes omkring 400 eksemplarer af skildpadden i det fri. Sammen med de 54 plovfureskildpadder fandt tolderne også 21 stråleskildpadder fra Madagaskar (Astrochelys radiata), der også er uhyre truede.

Alene fra 2010 til nu er der konfiskeret over 4.300 skildpadder i Thailand. De bliver hovedsageligt smuglet ind i Thailand fra Sri Lanka, Pakistan, Madagaskar og Indien og bliver solgt for svimlende summer som sjældne kæledyr.

Læs nærmere på:
- Smuglere taget med ti procent af verdens bestand af truet skildpadde (Politiken)
- Over 10% of a single tortoise species' population found in smuggler's bag (The Guardian)

Skrevetd.  31-03-2013 10:47 31/03-2013 10:47 10179  Fremvisninger 10179 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
For at gøre det lettere for danske virksomheder at skabe overblik over deres finansieringsmuligheder har Eksportrådet udnævnt en Regional Financial Advisor.

Med et nyt ansvarsområde tilbyder Ambassaden i Bangkok nu gratis finansiel rådgivning til danske virksomheder i Sydøstasien, danske eksportører med en interesse i regionen, danske virksomheder med lokale leverandører eller partnere etc.

Senior Handelsfunktionær Nippon Mukdasathien påtager sig ansvaret med at assistere danske virksomheder i at skabe finansieringsmuligheder i danske offentlige og private finansielle institutioner og lokalt.

Formålet med Ambassadens nye rådgiverrolle er at styrke danske virksomheders viden om og adgang til eksport- og investeringsfinansiering, hvilket bl.a. dækker over egenkapitalfinansiering, lån, garantiordninger, støtte etc.

Kontakt venligst Nippon Mukdasathien via e-mail nipmuk@um.dk eller tlf. +66 (0) 2343 1122 for at høre mere,
Ved email cc venligst til: bkkamb@um.dk

Skrevetd.  26-03-2013 06:50 26/03-2013 06:50 2281  Fremvisninger 2281 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 47,7 pct. 1. januar 2011 til 48,0 pct. 1. januar 2012, altså en stigning på 0,3 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse faldet 0,1 procentpoint til 73,8 pct., mens den er steget med 0,5 procentpoint til 59,8 pct. for indvandrere fra vestlige lande.

Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen har været størst for indvandrere fra Thailand (1,8 procentpoint) og Pakistan (1,4 procentpoint).

Indvandrere fra Thailand og Vietnam har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, begge på over 60 pct. Herefter følger indvandrere fra Kina og Tyrkiet. Indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak har de lavest beskæftigelsesfrekvenser, alle på under 35 pct.

Læs nærmere her:
- Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse steg svagt (PDF-fil)
- Disse indvandrere finder hurtigst job (Jyllands-Posten)

Skrevetd.  13-03-2013 22:15 13/03-2013 22:15 3344  Fremvisninger 3344 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
I en lang årrække har SAS haft en codehare-aftale med Thai Airways fra Bangkok til de mange internationale destinationer i Asien. Den aftale har SAS netop opsagt med virkning fra den 8. april, hvor selskabet midlertidigt lukker Bangkok-ruten. I stedet har SAS indgået en code-share aftale med Thai på lokaltrafikken mellem Skandinavien og Bangkok samt på indenrigsruter i Thailand.

"Vi kommer til at miste noget på 'beyond Bangkok' trafikken, men kan i stedet vinde noget på den rene Thailand-trafik," mener salgsdirektør Flemming Sonne fra Thai Airways.

Han glæder sig således over, at Thai Airways får codeshare med SAS fra Stockholm, Oslo og København og direkte til Bangkok. Med flere afgange fra København og Oslo til Bangkok i løbet af sommermånederne ser Flemming Sonne frem til den nye dimension af samarbejdet.

I sidste uge fortalte SAS, at det udvidede samarbejde med Thai Airways fra København, Oslo og Stockholm var i tillæg til de regionale codeshare-destinationer i Thais regionale netværk i Asien, men altså ikke for sommersæsonen. SAS bekræfter, at når man i vinterhalvåret 2013/14 vender tilbage på ruten, vil man atter blive forbundet med Thais netværk og en ny codeshare-aftale.

Læs nærmere på: SAS opsiger codeshare-aftale med Thai (Check-in.dk)

Skrevetd.  13-03-2013 06:43 13/03-2013 06:43 2825  Fremvisninger 2825 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Zoologisk Have havde i dag fornemt besøg af Thailands kronprinsesse, Hendes Kongelige Højhed Maha Chakri Sirindhorn. Kronprinsessen og hendes følge ankom klokken 10.45 og blev modtaget af Zoos administrerende direktør, Steffen Stræde.

En rundvisning i Zoo bød blandt andet på et besøg i det nye isbjørneanlæg Den Arktiske Ring, hvor Hendes Kongelige Højhed kunne nyde de arktiske kongers leg i deres nye iskolde paradis.

Dernæst gik turen til Zoos elefantanlæg, hvor kronprinsesse Maha Chakri Sirindhorn navngav Zoos kun to uger gamle elefanthan, som fra i dag lyder navnet Khao Sok. Elefantungen Khao Sok er opkaldt efter den 740 km2 store Khao Sok National Park i det sydlige Thailand, som blandt andet er kendt for sine elefanter.

Khao Soks forældre er hanelefanten Chieng Mai og hunelefanten Kungrao, der begge kom til Zoo som gaver fra det thailandske kongehus: Chieng-Mai blev doneret i 1962 og er siden 1970 blevet far til alle de 12 elefanter, der er blevet født i Zoo. Moren Kungrao kom til Zoo i 2001, og Khao Sok er hendes første unge.

Zoos administrerende direktør, Steffen Stræde, er begejstret over det royale besøg.

”Det er en stor ære for Zoo, at Hendes Kongelige Højhed Maha Chakri Sirindhorn har valgt at besøge os. Vi skylder det thailandske kongehus en stor tak for, at vi i dag kunne navngive Khao Sok, idet kongefamilien både har doneret Khao Soks far og mor. Det var endda kronprinsessen, der velsignede Khao Soks mor Kungrao, før den blev fløjet fra Thailand til Danmark i 2001. Derfor er vi også glade for at kunne vise, at elefanterne stortrives i deres nye anlæg”, siger Steffen Stræde.

Kilde: Zoologisk Have

Skrevetd.  12-03-2013 22:25 12/03-2013 22:25 4007  Fremvisninger 4007 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Den danske ambassade og deres Visa Application Centre (VFS) modtager i øjeblikket mange flere visumansøgninger end forventet og ventetiden på VFS kan derfor forekomme længere end normalt. Derfor må alle ansøgere påregne ekstra ventetid på VFS. Både VFS’ medarbejder og ambassadens visumafdeling arbejder på højtryk for at nedbringe ventetiden og behandler alle ansøgninger i den rækkefølge de modtages.

Det skal i denne forbindelse understreges, at hurtigst mulig behandling af visumansøgningen er afhængig af, at ansøgningen er korrekt udfyldt og at alle nødvendige dokumenter, jævnfør ambassadens tjeklister, er vedlagt ansøgningen.

Sagsbehandlingstiden for alle visumansøgninger er 15 dage. Derfor bedes du venligst ikke – inden for de 15 dage efter du har indgivet din ansøgning - kontakte ambassaden eller VFS og spørge til status i din sag. Du bør kun kontakte ambassaden eller VFS, såfremt du har nye oplysninger til sagen.

Mere information om visumansøgningsprocessen kan findes HER

Skrevetd.  08-03-2013 02:55 08/03-2013 02:55 3041  Fremvisninger 3041 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
God mad, smuk udsigt, spændende seværdigheder og sjove oplevelser er alt sammen noget, der er med til at definere, om en ferie er god eller ej. Men en ferie handler i høj grad også om, at man føler sig velkommen i det land, man besøger.

Og her topper USA og Thailand listen for danskernes vedkommende. Mens danskernes alle tiders sommerferiefavorit Spanien indtager en tredjeplads, efterfulgt af Tyrkiet. Det viser en undersøgelse foretaget af Hotels.com blandt 1.189 danskere.

”Det er naturligvis individuelt, hvad der skal til for, at man føler sig godt taget imod i et bestemt land. Vi har jo alle forskellige måder at gøre tingene på og forskellige mentaliteter. Men der vil altid være nogle parametre, som langt de fleste lægger vægt på, og det er sådan noget som service, at der bliver smilet og, at der ydes det lille ekstra. Og det er de tilsyneladende specielt gode til i Thailand og USA. Men det er da også dejligt at se, at danskerne kan få danskerne til at føle sig godt tilpas, når de er på ferie i Danmark. For mange har jo nok en tendens til at være lidt mere kritiske overfor deres eget land i den sammenhæng,” mener Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

Læs nærmere på: Top 10: Her er landene vi danskere føler os mest velkomne i (Aniston.dk)

Skrevetd.  05-03-2013 13:18 05/03-2013 13:18 4007  Fremvisninger 4007 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den 8. april udvider SAS og partneren i Star Alliancen, Thai Airways, det nuværende code share samarbejde til også at inkludere København-Bangkok, Oslo-Bangkok og Stockholm-Bangkok.

Dette sker ud over de nuværende code share destinationer i Thais regionale netværk i Asien og SAS’ rutenet i Europa.

”Vi er rigtig glade for at tage det næste skridt i samarbejdet med Thai Airways. Bangkok og Thailand er vigtige destinationer for både fritids- og forretningsrejsende, og vi ser frem til at tilbyde vores kunder bedre muligheder for at rejse dertil fra hele Skandinavien”, siger SAS koncernchef Rickard Gustafson.

Med den nye aftale forbedrer SAS tilbuddet til kunderne, som får flere direkte afgange at vælge imellem og mulighed for at optjene EuroBonus-point.

Læs nærmere på:
- THAI and SAS Expand Code-Share on Non-Stop Flights from Bangkok to Scandinavia (Thai Airways)
- SAS and Thai expand code-share agreement to include Thai nonstop flights Scandinavia - Bangkok (SAS)
- SAS udvider codeshare-samarbejde med Thai (Børsen)

Skrevetd.  05-03-2013 13:07 05/03-2013 13:07 2744  Fremvisninger 2744 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
EU’s ministerråd for beskæftigelse, socialpolitik og sundhed besluttede den 28. februar at indlede forhandlinger med Thailand om en frihandelsaftale.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr udtaler:

”EU indleder nu forhandlinger med Thailand. Baseret på EU’s analyser, er det forventningen, at en aftale med Thailand kan medføre en samlet årlig dansk eksportfremgang på ca. 630 mio. kr. Heraf vil en del af eksporten gå direkte til Thailand og en del vil komme fra øget eksport af underleverancer til andre landes eksport til Thailand som følge af aftalen. Væksten i eksporten kan medføre flere jobs i de sektorer, som vil nyde godt af aftalen. Det gælder bl.a. medicinalin-dustrien, maskinfabrikanter samt kemikalieområdet. En frihandelsaftale mellem EU og Thailand er derfor vigtig for Danmark, da aftalen vil bidrage positivt til vækst og nye arbejdspladser her i landet.

Thailand er det fjerde ASEAN-land, som EU nu starter forhandlinger om en fri-handelsaftale med. Det er et led i EU’s beslutning fra 2009 om at forhandle bilaterale frihandelsaftaler med ASEAN-landene. De ti sydøstasiatiske lande har samlet mere end 550 mio. for-brugere og er kendetegnet ved markeder med stor økonomisk vækst og dynamik. ”

For alle EU-lande vil en frihandelsaftale betyde afskaffelse eller reduktion af told og tekniske handelshindringer på Thailands side.

Pia Olsen Dyhr fortsætter:

”Frihandelsaftalerne med Thailand og de øvrige ASEAN lande vil lette adgangen for europæiske virksomheder. EU’s samlede eksport som følge af en aftale med ASEAN kan vokse med 33,7 mia. euro, hvis toldsatser afskaffes helt og tekniske handelshindringer nedbringes. Samtidig vil forbrugerne i EU kunne se frem til øget konkurrence og dermed også lavere priser på en række forbrugsgoder, især biler og elektronik."

Thailand er EU’s tredje største handelspartner blandt ASEAN-landene. Den årlige bilaterale handel mellem EU og Thailand (2011) udgør knap 30 mia. Euro. Danmarks eksport til Thailand (2011) beløb sig til ca. 2,7 mia. DKK, mens importen fra Thailand var betydeligt større.

Kommissionen indledte bilaterale forhandlinger i 2009 med Singapore som det første ASEAN-land. Forhandlingerne med Singapore blev afsluttet i december 2012. Forhandlingerne med Malaysia, som blev indledt i 2010 og Vietnam i 2012, pågår.

Kilde: Udenrigsministeriet

Skrevetd.  05-03-2013 12:03 05/03-2013 12:03 2880  Fremvisninger 2880 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den thailandske regering underskrev torsdag den 28. februar 2013 i Malaysia en aftale om fredsforhandlinger med de muslimske oprørere i det urolige sydlige Thailand. Oprøret i det urolige sydlige Thailand har varet i årtier og det har allerede kostet mere end 5.000 mennesker livet.

Lederen af Thailands nationale sikkerhedsråd, Lt General Paradon Phatthanatabutr oplyste at der var aftalt enighed om en freds dialog med Hassan Taib. Hassan Taib er lederen af den separatistiske gruppe Barisan Revolusi Nasional (BRN).

Lt General Paradon Phatthanatabutr fortsatte med at det er en god start at de to partere nu i det mindste kan tale sammen og det vil helt sikkert åbne flere døre fremover samt at nu kan man begynde at opbygge en bedre forståelse for hinanden.

Lt General Paradon Phatthanatabutr siger at forhandlingerne kan begynde i Malaysia inden for et par uger, og at det vil vise det internationale samfund at den thailandske regering forsøger at løse konflikten med fredelige midler med respekt for retfærdig rettergang.

Regionen har i den sidste tid mærket en stigning i volden, og i dag den 2. marts 2013 blev to mennesker da også dræbt og 11 såret af en motorcykelbombe i Yala-provinsen.

Læs nærmere på:
- Bombe dræber to i Thailand (Berlingske Tidende)
- Thailand signs peace talks deal with Muslim rebels (BBC)

Skrevetd.  02-03-2013 13:42 02/03-2013 13:42 2833  Fremvisninger 2833 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Kina har henrettet fire udenlandske mænd for mordet på 13 kinesiske fiskere. Men før de fire mænd - en statsløs, en thai, en fra Laos og en fra Myanmar - blev henrettet, blev deres sidste timer livetransmitteret på kinesisk stats-tv.

Hua Chunying, en talperson for det kinesiske udenrigsministerium forklarer, at live-sendingen skal statuere et eksempel: Sagen sender et vigtigt budskab. Nemlig at Kina og de involverede lande er fast besluttede på, at samarbejde om at bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænser, udtalte hun på et pressemøde.

Men sagen har fået brugere af de sociale medier i Kina til at reagere kraftigt, og debatten om dødsstraf er atter rødglødende.

En af de henrettede er Naw Kham, der menes at have været blandt de mest magfulde krigsherrer i Den Gyldne Triangel, bestående af Thailand, Laos og Burma. Den statslige tv-­kanal CCTV sendte forud for henrettelserne et interview med Naw Kham:
- Jeg kunne ikke sove ordentligt de sidste to dage. Jeg savner min mor. Det er virkelig smertefuldt, at jeg ikke kan være sammen med mine børn, sagde Naw Kham ifølge BBC.

De 13 fiskere blev fundet døde om bord på kinesiske fragtskibe i oktober 2011 på den thailandske side af Mekong Floden.

Læs nærmere på: Sendte dødsdømtes sidste timer live (TV2)

Skrevetd.  02-03-2013 13:00 02/03-2013 13:00 2971  Fremvisninger 2971 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Når SK972 den 8. april kl. 00.25 letter fra Bangkok´s Suvarnabhumi Airport, markerer det afslutningen af en epoke med mere end 63 års uafbrudt SAS-flytrafik mellem Skandinavien og Bangkok.

SAS besluttede sidste efterår at indstille helårsbeflyvningen af den thailandske hovedstad. I stedet bliver Bangkok-ruten til en sæsonrute, der ifølge planerne vil genåbne den 22. november med tre ugentlige afgange, der skal opereres frem til udgangen af marts måned næste år.

Ved at gøre Bangkok-ruten til en sæsonrute har SAS også fået mulighed for at svinge sparekniven over SAS-stationen i den thailandske hovedstad, hvor omkring 30 medarbejdere er beskæftiget.

"Det vil være svært at beskæftige en egen organisation med en operation på omkring 4 måneder om året. Jeg mener, at det er helt naturligt at finde en GSA-løsning, som kan tage denne del af forretningen ind i en i forvejen eksisterende forretning," siger Niels Henrik Hansen, der er General Manager, South East Asia, Australia and New Zealand med base i Bangkok.

Læs nærmere på:
- SAS-chef i Asien: Naturligt at finde GSA-løsning (Check-in.dk)
- Australien bliver et hit for SAS via Singapore (Stand By)

Skrevetd.  28-02-2013 10:01 28/02-2013 10:01 2615  Fremvisninger 2615 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Ægtefællesammenførte udlændinge, der har fået meddelt opholdstilladelse i Danmark, som er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, kan nu tage denne danskprøve. Dette gælder de ægtefællesammenførte udlændinge, som har indgivet ansøgning og fået meddelt opholdstilladelse fra den 15. maj 2012 og efterfølgende.

For ægtefællesammenførte udlændinge, som har fået opholdstilladelse i perioden fra den 15. maj 2012 til og med den 1. marts 2013, er fristen for at opfylde kravet om en bestået prøve i dansk på A1-niveau eller højere niveau den 1. september 2013.

Udlændingestyrelsen har sendt orienteringsbreve ud til ovennævnte gruppe om muligheden for nu at tilmelde sig den nye danskprøve på A1-niveau. Hører du til denne gruppe, kan du dog med fordel allerede tilmelde dig til prøven fra og med i dag, mandag den 25. februar. Du behøver ikke vente på orienteringsbrevet fra Udlændingestyrelsen, før du tilmelder dig.

Læs nærmere på:
- Ny danskprøve afholdes fra 1. marts – tilmelding mulig nu (Ny i Danmark)
- Prøve i dansk (Ny i Danmark)

Skrevetd.  27-02-2013 19:26 27/02-2013 19:26 2569  Fremvisninger 2569 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Det gik helt vildt hurtigt. Fra vores dyrepasser kiggede på overvågningen, hvor han kunne se, at nu skete der noget, og til elefantungen var født gik kun 11 minutter, fortæller Lars Holse, områdeleder for elefanterne i Zoologisk Have i København.

Fødslen har været ventet længe, og det er en fødsel, som personalet har været spændt på. For elefantmoderen, Kungrao, er førstegangsfødende, og så er det den første fødsel i det nye elefanthus, som København Zoo fik for fem år siden.

Fødslen i det nye elefanthus har været mere naturlig end nogle tidligere elefantfødsler i København Zoo. For det første har Kungrao fået lov at føde i flokken med de andre elefant-hunner. Tidligere blev den drægtige hun ellers lukket ind i en afdeling for sig, så hun kunne få ro.

Elefantungen er sund og rask, og den er allerede begyndt at dige ordentligt, så fra nu af kommer det til at gå stærkt, siger Lars Holse. Elefantungen vil det næste stykke tid tage cirka ét kilo på om dagen. Og selvom personalet har været forberedt på fødslen længe, så har de ikke bestemt et navn til den nye snabel i flokken, siger Lars Holse:

- Vi ved ikke, hvad navnet skal være endnu. Det er vigtigt, at vi vælger det rigtige, for elefanten skal jo leve med det mange år endnu.

Faderen til den lille elefantunge er den nu 54 år gamle han-elefant Chieng Mai (Plai Sak) som den danske Kong Frederik d. 9 og Dronning Ingrid fik i gave af den thailandske Kong Bhumibol Adulyadej i 1962. Chieng Mai er dermed fader til den nu 12. elefant.

Moderen til den lille nye elefant er den 15-årige hun-elefant Kungrao (Pang Ang Kao). Kungrao er født vild i Thailand og kom til Københavns Zoo i 2001.

Se billeder af den lille elefantunge:
- Ny elefantunge i Københavns Zoo (TV2)
- Se video

Skrevetd.  25-02-2013 23:54 25/02-2013 23:54 4464  Fremvisninger 4464 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Fra den 31. marts – 26. oktober 2013 indsætter THAI helt fabriksnye Boeing 777-300 ER fly på ruten mellem København – Bangkok. Dermed udskiftes de hidtidige Boeing 747 fly, som i en årrække har betjent Københavns-ruten.

Fra den 5. juli – 18. august indsætter THAI desuden to ekstra ugentlige afgange mellem København og Bangkok (fredage og søndage), ligeledes med flytypen Boeing 777-300 ER. Dermed får THAI hele 9 ugentlige flyafgange i højsommerperioden mellem København og Bangkok.

Boeing 777-300 ER har 27 sæder færre end Boeing 747, og flyet er konfigureret anderledes. THAI bibeholder dog sit populære Premium Economy produkt og tilbyder i stedet hele 24 Business Class sæder, 18 Premium Economy Class- og 306 Economy Class sæder. Dermed imødegås et stort behov fra erhvervslivet, som for længst har taget Premium Economy til sig.

Thai Airways glæder sig til den længe ventede opgradering af flytypen, som kommer til at sætte en helt ny standard af sæder og service på alle klasser. Thai Airways's kunder kan bl.a. se frem til et helt nyt entertainment system ombord med 15,4” skærme på Business- og Premium Economy Class og 10,6” skærme på Economy Class, hvor der gratis kan vælges mellem 100 film, 150 TV-programmer, 395 musikalbum og 30 spil på alle klasser.

Derudover vil der være en betydelig brændstofbesparelse med indførelsen af de nye Boeing 777-300 fly.

Kilde: Thai Airways Danmark

Skrevetd.  14-02-2013 13:00 14/02-2013 13:00 5825  Fremvisninger 5825 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Omkring 100 fuldt bevæbnede militante angreb basen, hvor der befandt sig omkring 60 marinesoldater, siger oberst Pramote Promin, talsmand for hæren i den sydlige del af landet.

Han omtaler angrebet som et af de største og mest ambitiøse i flere år. Der er ikke rapporteret militære tab efter angrebet i Bacho-regionen, der ligger i provinsen Narathiwat. En ud af tre muslimsk dominerede provinser tæt på grænsen til Malaysia.

Mandskabet på basen var forberedt på angrebet. Afhoppere fra militante grupper havde informeret os om et forestående angreb, fortæller Pramote Promin.

Der er endnu lidt usikkerhed om antallet af dræbte oprører, nogle medier melder om 17 dræbte andre om 19 dræbte. Men det skulle være sikkert at den lokale oprørsleder Maroso Jantarawadeea skulle være blandt de dræbte.

elv om Thailand er blandt de mest udviklede lande i Sydøstasien, så har der i flere år været konflikter i den sydlige del, hvor der er et muslimsk flertal. Det anslås, at over 5000 personer har mistet livet i konflikten de seneste otte år.

Læs nærmere på:
- 17 militante døde i angreb på thailandsk militærbase (Berlingske Tidende)
- Mange er dræbt efter angreb på militærbase i Thailand (TV2)
- 16 die in attack on Thai marine base (Bangkok Post)
- 17 insurgents killed in Narathiwat clash (The Nation)
- 19 insurgents killed in failed assault on Narathiwat military base (MCOT)
- 17 insurgents die in attack (CNN)
- Thai army repels mass attack in restive south (Al Jazeera)
- Militants killed in southern Thailand attac (BBC)

Skrevetd.  13-02-2013 08:57 13/02-2013 08:57 2700  Fremvisninger 2700 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer