To højtstående embedsmænd dræbt af vejsidebombe i det sydlige Thailand
printer
En bombeeksplosion i det sydlige Thailand har dræbt to højtstående provinsielle embedsmænd, beretter myndighederne i Thailand. De dræbte er ifølge de thailandske myndigheder den stedfortrædende guvernør i Yala-provinsen, Issara Thongthawat, og Yala-provinsens faste embedsmand med ansvar for sikkerhed, Chavalit Krairisk.

De blev dræbt, da en vejsidebombe ramte deres køretøj.

Issara Thongthawat blev hurtigt bragt til hospitalet, men døde senere af sine kvæstelser, fortæller talsmand for den thailandske hær i syd Colonel Pramote. Chavalit Krairisk døde på stedet.
Talsmanden siger, at militante stod bag angrebet, der fandt sted, da de to embedsmænd var på vej til en lokal fødevaremesse.

- Eksplosivt materiale var puttet ind i en gascylinder og gemt i vejkanten. Chaufførens tilstand er stadig kritisk, siger han.

Det anslås, at over 5000 personer har mistet livet i konflikten de seneste otte år. I 1970'erne var der et muslimsk oprør i provinserne, og det brød ud igen i 2004 og har været i gang lige siden. Provinserne ligger over 1100 kilometer fra hovedstaden Bangkok.

De thailandske myndigheder oplyser at de igangværende fredsforhandlingerne ikke bliver afsporet til trods for den seneste bombe.

Læs nærmere på:
- Bombe dræber to i Sydthailand (TV2)
- Peace talks not derailed by Yala officials' deaths (Bangkok Post)
- Thailand og de muslimske oprørere har underskrevet aftale om fredsforhandlinger (Thailand Portalen)

Skrevetd.  05-04-2013 20:10 05/04-2013 20:10 2268  Fremvisninger 2268 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
5401 #1 MonsunMan d. 01/05-2013 klokken 13:43:13
og mere djævelskab fra ondskabens ideologi her:

http://www.barena...ic-images/
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.