printer
Thai Airways synes for alvor at blive presset af nye asiatiske lavprisselskaber. For nu vil Nok Air, hvor Thai har 49 procent af aktierne, med base i Bangkok (Don Mueang), lade sig børsnotere for at kunne ekspandere internationalt. Både japanske ANA og Singapore Airlines lancerede sidste år lavprisselskaber, som flyver indenfor Asien, og som truer de traditionelle nationale selskaber.

Nok Air blev grundlagt i 2004, og har i de seneste fem år haft overskud. "Men nu er tiden inde til at ekspandere kraftigt", sagde topchefen, Patee Sarasin, på et pressemøde i Singapore. Nok Air havde internationale ruter fra 2004 til 2007. Nok Air driver i dag en flåde af Boeing 737, og kigger nu, efter en børsnotering, på at bestille flere Boeing-fly af typen Boeing-800 og den miljøvenlige Boeing 737-MAX.

I første omgang vil man åbne destinationer til Kina, Vietnam og Myanmar. "Nok Air har 13 fly og regner med at bestille 27 nye fly i løbet af de kommende et til to år", lyder det fra Patee Sarasin. I første omgang vil man satse på ruter, der varer mellem 3 og 5 timer. Nok Air, havde sidste år en belægning på 90 procent og et overskud på 16 millioner USD.

Læs nærmere på:
- Thai: Satser på lavpris (tic.travel)
- Nok Air

Skrevetd.  03-02-2013 20:29 03/02-2013 20:29 2851  Fremvisninger 2851 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Thailand har sat rekord i antallet af internationale turister og har i 2012 for første gang rundet de 22 millioner.

Ifølge statistikkerne fra ministeriet for turisme og sport for hele 2012, har landet haft 22.303.065 udenlandske turister, hvilket er en vækst på 15,98% i forhold til 2011.

TAT-chef Suraphon Svetasreni kommenterer: “Vi er meget glade for at nå dette resultat i året, hvor Thailands folk har fejret Hans Majestæt Kongens 85 års fødselsdag. Det er også en hæder til samarbejdet og kreativiteten i hele turismebranchen, som har arbejdet hårdt for at fastholde turisme som førende erhverv med hensyn til jobskabelse og udbredelse af Thailands kultur, arv og miljøbeskyttelse”.

“Sidste år er kendetegnet ved, at der stort set har været fred i verden og der ikke har været store politiske, økonomiske, miljømæssige eller naturlige katastrofer. Turismen kan kun blomstre, hvis de til grund liggende betingelser ikke spoleres”, siger han.

Læs nærmere på:
- Fremgang for Thailands turisme (Check-In.dk)
- Thai Tourism Arrivals Cross 22 Million Mark in 2012 (TAT)

Skrevetd.  31-01-2013 22:03 31/01-2013 22:03 3814  Fremvisninger 3814 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Danish Crown får mangedobling af priserne, når so-yvere med mælk eksporteres til Thailand. Et nyt specialmarked. Sådan betegner Danish Crown sin nyeste eksport-opgave tli Thailand. For varen er so-yvere - vel at mærke med mælk i kirtlerne.

I Thailand regnes det for en delikatesse, og det har nu ført til en større eksportordre for den danske slagterikoncern. Tidligere var so-yvere et lavpris-produkt for os. Men nu er det gået hen og blevet et attraktivt produkt forklarer underdirektør i eksportafdelingen Søren Tinggaard.

Hidtil er so-yverne blevet brugt til dyrefoder til blandt andet mink, og til lave priser. Men den nye eksportordre, der blev startet for få måneder siden, har nu vendt op og ned på det. Vi har fået en markant prisstigning, en mangedobling af prisen fortæller Søren Tinggaard, der dog af konkurrenceårsager ikke vil ud med nøjagtige priser.

I Thailand koges yveret, hvorefter det skæres i skiver og grilles, før det serveres på middagsbordet. Det afgørende for thaierne er, at der er mælk i kirtlerne, for at smagen er i orden. Mælken må ikke være sur, og det kan den hurtigt blive. Derfor kræver det, at vi fryser yveret ned straks efter slagtning fortæller underdirektøren.

Læs nærmere på: Landbrugsavisen

Skrevetd.  25-01-2013 14:02 25/01-2013 14:02 3447  Fremvisninger 3447 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
En redaktør på et thailandsk magasin blev onsdag idømt ti års fængsel for at have fornærmet den thailandske konge.

Redaktør af magasinet »Voice of the Oppressed« (De undertryktes stemme, red.), Somyot Prueksakasemsuk, blev fundet skyldig i at have publiceret artikler i 2010, som krænkede kong Bhumibol Adulyadej, skriver Reuters. Artiklerne handlede om kritik af en fiktiv person, som ifølge den offentlige anklager kun kunne være kongen.

I Thailand er det forbudt at diskutere kongefamiliens rolle, og majestætsfornærmelser takseres med op til 15 års fængsel. Internationale menneskerettighedsgrupper og EU har udtrykt fordømmelse af dommen.

Dommen er udregnet på den måde at Somyot Prueksakasemsuk får 2 gange 5 år for majestætsfornærmelser plus det år han fik betinget i 2009. Så i alt en dom på 11 års fængsel.

På grund af lese majeste reglerne i Thailand, indførte Dansk Thai Website også for år siden et punkt i reglementet for Dansk Thai Website som reelt er et forbud mod alt kritik af den thailandske Konge og det thailandske Kongehus.

Læs nærmere på:
- Ti års fængsel for at fornærmere Thailands konge (Berlingske Tidende)
- Somyot gets 11 years for lese majeste (Bangkok Post)
- Thai court sentences activist to 10 years in prison for insulting king (CNN)
- Thai court jails magazine editor over 'royal insult' (BBC)

Skrevetd.  23-01-2013 15:19 23/01-2013 15:19 3162  Fremvisninger 3162 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Lørdag den 13. april 2013 vil der blive afholdt en thailandsk nytårsfest i Kalundborg. Dørene til festen åbner klokken 17:00.

Der vil være musik, thailandsk mad, thaidans med børn, roth nam dam hua og blive afholdt Miss Songkran for både børn og voksne.

En billet koster kr. 250,- for voksne, for børn mellem 7 og 15 år koster biletten kr. 80,-. Børn under 7 år kommer gratis ind. Der vil desuden være lodtrækning på billetten.

Billetter kan købes hos 43Thaimarket i Kalundborg eller på thai-kalundborg@hotmail.com samt på telefon hos Wan på 4156 9998 (kun kl. 9-20).

Se opslag fra festen HER

Skrevetd.  19-01-2013 14:03 19/01-2013 14:03 3665  Fremvisninger 3665 Fremvisninger  9 Kommentarer 9 Kommentarer
printer
Fra den 1. februar kommer der gang i samarbejdet mellem SAS og Singapore Airlines omkring flyvninger mellem Skandinavien og Singapore. I sommeren 2012 underskrev de adm. direktører for de to selskaber en joint venture aftale, som blandt andet omfatter samordning af fartplaner og fælles salgsaktiviteter. Siden har de berørte myndigheder godkendt samarbejdet.

”Vi er meget glade over nu at kunne tage det næste skridt i samarbejdet med Singapore Airlines. Vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder flere og bedre muligheder for at nå dele af Asien og Australien/New Zealand fra hele Skandinavien”, siger Joakim Landholm, kommerciel chef for SAS.

Fra og med 31. marts 2013 sættes antallet af flyvninger mellem de to hubs op til fem om ugen og afhængigt af den fremtidige markedsudvikling, kan joint venture samarbejdet udvides med yderligere frekvenser og destinationer i Skandinavien.

Læs nærmere på: SAS-SIA joint venture sættes i gang (Take Off)

Skrevetd.  16-01-2013 12:39 16/01-2013 12:39 2733  Fremvisninger 2733 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Store mængder elfenben fra afrikanske elefanter "vaskes rene" ved at blive solgt gennem butikker i Thailand, som dermed bidrager til krybskytters drab på de udsatte dyr. Derfor opfordrer WWF Verdensnaturfonden nu den thailandske premierminister, Yingluck Shinawatra, til at forbyde al handel med elfenben for at standse de ulovlige drab på Afrikas elefanter.

Selv om det er ulovligt at sælge stødtænder fra afrikanske elefanter i Thailand, er det tilladt at sælge elfenben fra hjemlige thailandske elefanter. Dette smuthul udnyttes af kriminelle netværk til at oversvømme thailandske souvenir-shops med "blod-elfenben" fra Afrika, pointerer Elisabeth McLellan, leder af WWF's globale artsprogram.

- Mange udenlandske turister ville blive skrækslagne, hvis de vidste, at de elfenbenssmykker, som udstilles ved siden af silke i thailandske butikker, måske kommer fra elefanter, der er blevet massakreret i Afrika, siger hun.

Krybskytteriet i Afrika har nået rekordhøjder, og for blot en uge siden kom det frem, at krybskytter har begået den værste massakre på elefanter i Kenya nogensinde.

Læsnærmere på:
- WWF: Forbyd al handel med elfenben i Thailand (Avisen.dk)
- WWF har taget kampen op mod illegal handel med vilde dyr (WWF)

Skrevetd.  15-01-2013 12:24 15/01-2013 12:24 4033  Fremvisninger 4033 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Når vinterprogrammet udløber, forsvinder Boeing 747-400 fra Star Alliance-medlemmets daglige ruter fra Bangkok til København og Stockholm – de erstattes med fabriksnye B777-300ER. I sommerferien kommer Thai Airways op på ni fly om ugen til København.

”Det er rigtigt, at seneste udkast til vores sommerprogram viser, at B747-400 fra Bangkok til København og Stockholm erstattes med de nye B777-300ER. Men Thai Airways’ ruteplanlæggere har ikke meddelt, at dette er den endelige beslutning.” Det sagde Thai Airways’ salgsdirektør for bl.a. Danmark, Flemming Sonne, torsdag til standby.dk.

Ifølge Flemming Sonne erstattes B747-400 med 375 sæder med B777-300ER, der har 346 sæder. Og mellem 5. juli og 18. august får Thai Airways fredag og søndag en ekstra flyvning med B777 og kommer dermed op på ni ugentlige fly mellem Bangkok og København.

De nye B777’ere er proppet med underholdningstilbud, bl.a. over 100 film, 250 tv-programmer og 500 cd-albums. Hertil kommer mulighed for internetadgang osv. De nye B777-300 har 346 sæder, 24 på business class, 18 på premium economy mens de resterende 306 er på economy class.

Thai Airways flyver også i vinterprogrammet fra oktober i år til marts næste år direkte to gange om ugen fra København til Phuket. Hjemturen er via Bangkok. Phuket-flyvningerne står indtil videre til at blive gennemført med B747’ere.

Læs nærmere på:
- Thai Airways skifter flytype på København og Stockholm (Stand By)
- THAI indsætter Boeing 777 fly på København og får 2 ekstra sommerafgange (Thai Airways Danmark)
- Billede af en B777 på Facebook

Skrevetd.  13-01-2013 03:26 13/01-2013 03:26 3182  Fremvisninger 3182 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Fra 5. juli til 18. august i år vil Thai Airways flyve ni gange ugentligt mellem København og Bangkok mod de normale syv ugentlige afgange.

Det bliver et spritnyt Boeing 777-300ER fly, der skal tage sig af de to ekstra flyvninger på fredag og søndage med rutenumrene TG952 og TG953. Den sædvanlige daglige returflyvning, TG950 og TG951, vil fortsat blive betjent med Boeing 747-400 fly.

Forskellen på de to flytyper er blandt andet, at Thai Airways på 747’eren kan tilbyde den populære Premium Economy Class ved siden af Business Class og Economy Class. På Boeing 777-300ER flyene er der normalt ikke en Premium Economy Class, men ifølge airlineroutes.net vil Thai Airways på ruten til København sælge 16 af de 42 Business Class sæder på Boeing 777'eren som Premium Economy sæder.

Læs nærmere på: Check-In.dk

Skrevetd.  11-01-2013 12:34 11/01-2013 12:34 10299  Fremvisninger 10299 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
Øget samhandel og strategiske hensyn får Kina til at investere 40 milliarder kroner i en ny jernbanelinje fra Kina til Laos' hovedstad, hvorfra togene kan fortsætte syd mod Bangkok og Singapore.

Strækningen gennem Laos vil sikre, at Kunming får bedre forbindelser til Bangkok i Thailand og Singapore i Malaysia. Og det er netop for at forbedre mulighederne for samhandel, at kineserne er villige til at investere i flere sydgående jernbaneforbindelser.

Desuden vil jernbaneforbindelser til havnebyer ved den Bengalske Bugt kunne sikre Kina adgang til olie, selv i en situation, hvor sejladsen i Malacca-strædet mellem Malaysia og den indonesiske ø Sumatra skulle blive afbrudt.

Selvom banen kaldes en højhastighedsbane er der dog ikke tale om egentlige højhastighedstog, som de kendes fra andre dele af Kina, hvor der køres med hastigheder over 300 km/h. Ifølge hjemmesiden Travel Daily News var det oprindeligt planen at togene skulle køre med 200 km/h, men ambitionen er nu sat ned til 160 km/h.

Udover forbindelsen til Kina og videre til Thailand har den laotiske regering også tegnet kontrakt med det malaysiske firma Giant Consolidated Ltd. om at bygge en 220 km dobbeltsporet og elektrificeret jernbane til Lao Bao ved grænsen til Vietnam - et projekt til 22,5 milliarder kroner.

Læs nærmere på: Kina vil bygge 480 km ‘højhastighedsjernbane’ gennem Laos (Ingeniøren)

Skrevetd.  06-01-2013 16:23 06/01-2013 16:23 4303  Fremvisninger 4303 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den danske mixed double med Joachim Fischer og Christinna Pedersen vandt fredag aften Copenhagen Masters efter en finalesejr over det thailandske par Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam, som danskerne aldrig har tabt til.

Det danske par fik en flyvende start på kampen og kom foran 6-0 i løbet af få øjeblikke mod det thailandske par, der virkede sløve de første fem-ti minutter. Mod slutningen af sættet blev det mere tæt, men danskeren hev det hjem efter stillingen 20-19. Andet sæt var tæt fra start til slut.

Danskerne vandt med cifrene 21-19, 21-17.

Danskerne ligger nummer fem på verdensranglisten, mens Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam ligger nummer seks.

Sudket Prapakamol og Saralee Thoungthongkam spolerede chancen for en ren dansk finale i mixed double, da de i semifinalen besejrede Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter i en kamp over tre sæt.

Se nærmere HER

Skrevetd.  28-12-2012 19:43 28/12-2012 19:43 4315  Fremvisninger 4315 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer
printer
Fra den 20. februar udvider Qatar Airways ruten mellem Doha og Bangkok med et fjerde dagligt fly. I alt flyver selskabet herefter til Bangkok 28 gange om ugen. Samtlige afgange betjenes af en Boeing 777.

Udvidelsen er et svar på den store efterspørgsel fra flere markeder. Suvarnabhumi International Airport er en af Asiens største trafikcentre, og herfra er der flyforbindelser til destinationer i Thailand og nabolandene.

”Det har altid været vores strategi at tilbyde flere fly om dagen til populære destinationer, og Bangkok er et godt eksempel. Vi kan nu tilbyde vores kunder endnu flere valgmuligheder, når de planlægger deres ferie- eller forretningsrejser”, siger CEO for Qatar Airways, Akbar al Baker.

Læs nærmere på:
- Qatar Airways udvider på Thailand (Take Off)
- Qatar Airways

Skrevetd.  22-12-2012 11:55 22/12-2012 11:55 3120  Fremvisninger 3120 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Tidligere i år meddelte SAS, at man næste år sommerlukker ruten mellem København og Bangkok for at skaffe kapacitet til den nye San Francisco-rute og tre nye ugentlige aftenafgange til New York. Men selskabet kunne ikke give nogen garanti for, at Bangkok-ruten vendte tilbage i vinteren 2013/2014.

Men det gør den. Den 22. november vil et Airbus A340-300 fly fra i de karakteristiske hvide, blå og røde farver igen lette fra Københavns Lufthavn og sætter kursen sydøst over mod Bangkok. I første omgang vil flyet tage turen frem og tilbage tre gange om ugen. Det stiger i løbet af vinteren til fire gange ugentligt.

Bangkok-ruten vil sandsynligvis blive lukket ned igen i foråret 2014, mens antallet af frekvenser på de nordamerikanske ruter vil blive øget.

Thai Airways vil fortsat flyve en gang dagligt mellem København og Bangkok.

Læs nærmere på: SAS vender tilbage til Bangkok (Check-in.dk)

Skrevetd.  21-12-2012 06:40 21/12-2012 06:40 2555  Fremvisninger 2555 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den 7. januar 2013 flytter det Danske Visumansøgningscenter der drives af VFS, fra Amarin Tower til Alma Link Building, 12. etage, Soi Chidlom, lige bag ved Central Chidlom indkøbscenter på Sukhumvit Road. Alle ansøgninger om visum eller opholdstilladelse skal afleveres på den nye adresse fra og med den 7. januar. Det nye visum center vil forsat være et fælles center for Norge, Sverige og Danmark.

Alma Link Building ligger i gåafstand fra det tidligere center i Amarin Tower, men på den anden side af Sukhumvit. Den letteste måde at komme til det nye center er fra Chidlom BTS station (skytrain), udgang 4 eller 5.

Se nærmere på:
- Den danske Ambassade i Bangkok, Thailand
- Kort med den nye adresse i forhold til det gamle (PDF-format)
- Information fra VFS (PDF-format)

Skrevetd.  20-12-2012 07:24 20/12-2012 07:24 2763  Fremvisninger 2763 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Den thailandske kvinde, Suthida Nielsen, fra Aabybro og hendes datter på 6 år havde ellers fået besked om, at de skulle være ude af Danmark inden d. 3. januar 2013. Nu har Udlændingestyrelsen besluttet at kigge på deres sag igen, og indtil sagen er afsluttet, kan de to blive i Danmark.

Suthida Nielsen kom til Danmark for fire år siden og levede med sin mand, Johnny Nielsen i Aabybro. I maj døde Johnny Nielsen af en kræftsygdom, og sidst i november fik enken besked på at rejse hjem til Thailand sammen med datteren Im Nielsen.

Suthida Nielsen og datteren kan nu blive i Danmark, indtil sagen er færdigbehandlet, og det kan tage op til syv måneder. Udlændingestyrelsen skal i den periode tage stilling til, om Suthida Nielsen og datteren kan få lov til at blive i Danmark permanent.

Datteren Im Nielsen går i 0.-klasse, og har levet det meste af sit liv i Danmark og kan kun dansk.

Suthida Nielsen er i gang med sosu-uddannelsen og er i praktik. Hendes svigerforældre har i forbindelse med sagen indsamlet 500 underskrifter, og Bjarne Laustsen, socialdemokratisk folketingsmedlem, er også gået ind i sagen:

- Jeg synes, at det er fantastisk, at der er blevet lyttet. Og jeg er glad for, at Suthida Nielsen nu får mere tid til at dokumentere sit tilknytningskrav til Danmark. Det er jo helt urimeligt, at man skal straffes for, at man mister en ægtefælle, siger Bjarne Laustsen.

Se nærmere HER

Skrevetd.  15-12-2012 00:57 15/12-2012 00:57 3416  Fremvisninger 3416 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Det skulle have været hans vej tilbage på tronen i super bantamvægt. Det bliver der ikke noget af, og det kan meget vel ende med en potentiel dødsdom til den thailandske bokser Poonsawat Kratingdaenggym.

Flere bokse-medier melder nemlig om, at eks-verdensmester Kratingdaenggyms blod skulle være blevet testet positiv for HIV.

Lørdag skulle han være trådt i ringen mod den cubanske WBA-verdensmester Guillermo Rigondeaux, men en blodprøve afgivet onsdag resulterede i et startforbud.

Også kontrolprøven, der blev offentliggjort natten til fredag dansk tid, resulterede i et afslag på en licens til at gennemføre kampen i Texas, der skulle være sendt på den amerikanske tv-kanal HBO.

Kratingdaenggyms kone Uangkarn Udomna hævder ifølge andre medier, at der er tale om den noget mindre farlige blodsygdom thalassaemia.

Læs nærmere på:
- Topbokser mistænkt for HIV (Ekstra Bladet)
- Poonsawat Reportedly Positive For HIV (BoxingScene.com)

Skrevetd.  14-12-2012 19:00 14/12-2012 19:00 3834  Fremvisninger 3834 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Det danske visumansøgningscenter i Thailand skifter pr. 1. december 2012 telefonnummer. Det nye telefonnummer er +66 (0) 2263 9106.

Adressen til visumansøgningscenteret er fortsat:

Danish Visa Application Centre
Unit 4, 8th Floor
Amarin Tower, no. 496-502
Ploenchit Road
Lumpini, Pathumwan
Bangkok 10330

e-mail: info.dkth@vfshelpline.com
Website: www.vfsglobal-denmark.com/thailand

Skrevetd.  02-12-2012 13:12 02/12-2012 13:12 2777  Fremvisninger 2777 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En dansk kvinde er angiveligt blevet udsat for bortførsel og knivrøveri af to mænd i Phuket i Thailand. Hun har forklaret, at hun kæmpede med mændene og blev snittet i højre side af ansigtet under kampen.

Den danske kvinde anmeldte, at hun var blevet bortført og truet med en kniv af to mænd omkring kl. 21.30 i mandags, ifølge politiet i Patong. Hun fortalte politiet, at en af de to mænd havde overtalt hende til at hoppe op på hans motorcykel for at få et lift.

Men da hun sad på motorcyklen, hoppede endnu en mand op på den, så hun sad klemt inde mellem de to. Mændene kørte hende derefter til et afsondret sted, hvor de truede hende med kniven, før de tog hendes taske.

Umiddelbart efter anmeldelsen kørte politiet til et hus, hvor de anholdt en formodet gerningsmand. Under afhøringen indrømmede manden røveriet og navngav sin medskyldige. Medgerningsmanden blev derefter anholdt på et hotel i Phuket.

Læs nærmere på:
- Dansk kvinde røvet i Thailand (Ekstra Bladet)
- Ferie endte i mareridt: Bortført af røvere (BT)
- Second suspect arrested in Danish abduction, robbery (Phuket Gazette)
- Phuket Police Nab Patong Sky Lantern Seller Over Attack on Tourist (Phuket Wan)

Skrevetd.  30-11-2012 18:54 30/11-2012 18:54 4599  Fremvisninger 4599 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Flyspottere og andre luftfartsentusiaster kommer til at kigge langt efter en Airbus A380 i Københavns Lufthavn. I hvert fald en fra Thai Airways. Selskabet benytter idag en Boeing 747-400 på ruten. Men selvom SAS sommerlukker sin rute, så får det ikke Thai Airways til at overveje at indsætte et større fly.

"København er en dejlig destination, som vi er meget glade for at flyve til. Men vi har ingen planer om benytte vores Airbus A380-fly på ruten," siger Thai Airways' øverste direktør, Sorajak Kasemsuvan, til CHECK-IN.dk.

Det er i dag ikke muligt at operere fast med en Airbus A380 fra Københavns Lufthavn, men lufthavnen har tidligere erklæret, at man på forholdsvis kort tid er i stand til at foretage de nødvendige opgraderinger og tilbygninger, hvis et luftfartsselskab måtte ønske at bringe dobbeltdækkerflyet til Amager.

Læs nærmere på: Check-in.dk

Skrevetd.  30-11-2012 07:11 30/11-2012 07:11 2315  Fremvisninger 2315 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
Da SAS-flyet med rutenummer SK973 tirsdag aften kl. 22.50 lettede fra Københavns Lufthavn med kurs mod Bangkok, var der ingen af de ombordværende, der vidste, at flyvningen skulle blive en af de mere usædvanlige.

Undervejs på ruten fik piloterne besked om, at det pakistanske luftrum pludselig var blevet lukket. Det medførte ændringer i flyveplanen, således at det var nødvendigt at mellemlande i den indiske hovedstad Delhi for at tanke brændstof.

Men beslutningen om at mellemlande i New Delhi Indira Gandhi International Airport var ikke et heldigt valg. Onsdag den 28. november er nemlig datoen for den nationale helligdag Guru Nanak Jayanti, hvilket betød, at der var reduceret bemanding i alle offentlige kontorer og dermed også i lufthavnen. Da SAS ikke flyver regelmæssigt til Delhi, havde man ingen aftale om levering af flybrændstof, og grundet helligdagen var der angiveligt ingen, der kunne tage stilling til at håndtere dette.

SAS-flyet ankom efterfølgende til Bangkok med næsten et døgns forsinkelse. Som en yderligere konsekvens måtte SAS aflyse onsdagens flyafgang fra København til Bangkok og dermed også torsdag fra Bangkok til København.

Læs nærmere på: Check-in.dk

Skrevetd.  30-11-2012 07:07 30/11-2012 07:07 2358  Fremvisninger 2358 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
I tusindvis af regeringskritiske demonstranter er gået på gaden i Thailands hovedstad, Bangkok, i protest mod premierminister Yingluck Shinawatra. Politiet har brugt vandkanoner og tåregas mod demonstranterne, og op mod 100 personer er anholdt, oplyser en talsmand for politiet.

- Der blev brugt tåregas i et område, fordi demonstranterne ikke overholdt reglerne, siger talsmanden Piya Uthayo.

Flere tusinde politifolk er kaldt ind for at overvåge lørdagens demonstration arrangeret af gruppen Pitak Siam, der kræver regeringens afgang.

- I Pitak Siams navn lover jeg, at vi vil vælte denne regering, råbte bevægelsens leder, den pensionerede general Boonlert Kaewprasit.

Demonstranterne fjernede pigtråd og rev afspærringer ned ved en FN-bygning, og 17 mennesker er kommet til skade, heraf syv politifolk. Demonstrationen er den hidtil største mod premierminister Yingluck Shinawatra og hendes regering. Yingluck Shinawatra sagde torsdag i en tv-tale, at hun er bekymret for, at demonstranterne vil bruge vold i deres forsøg på at "vælte en valgt regering og et demokratisk styre".

Læs nærmere på:
- Demonstranter raser mod regeringen (Jyllands-Posten)
- Thai police fire tear gas at Bangkok anti-government rall (BBC)
- Varslet demonstrationer i Bangkok den 24. november 2012 (Dansk Thai Website, 23. november 2012)

Skrevetd.  24-11-2012 13:51 24/11-2012 13:51 2630  Fremvisninger 2630 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
En større demonstration imod regeringen forventes at finde sted lørdag den 24. november fra kl. 9.00 i området omkring Sri Ayuttaya Road-Rajadamnoen Nok Road i Bangkoks centrale Dusit-distrikt.

Demonstrationen må forventes at forårsage forstyrrelser i området, som omfatter Parlamentet og Government House samt turistattraktioner som Chitrlada Palace, Benjama Bophit (Marble) Temple og Dusit Zoo.

Det er tidligere set, at demonstrationer kan strække sig over mange dage og udvikle sig voldeligt.

Myndighederne har iværksat en særlig sikkerhedslovgivning (Internal Security Act, ISA), som giver politiet - om nødvendigt bistået af militæret - udvidede beføjelser i dele af det centrale Bangkok. Udover Dusit-området drejer det sig om Phra Nakhon (med bl.a. Grand Palace) og Pomprab Satrupai (med bl.a. Golden Mountain). Den særlige sikkerhedslovgivning gælder i første omgang 9 dage, indtil den 30. november 2012.

Man kan forvente en forøget tilstedeværelse af politi i de tre områder med deraf følgende mulig kontrol og begrænsning af bevægelsesfriheden.

Kilde: Den danske Ambassade, Bangkok, Thailand

Skrevetd.  23-11-2012 10:38 23/11-2012 10:38 2565  Fremvisninger 2565 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Det thailandske bruttonationalprodukt steg 3,0 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme kvartal i fjor, meddeler landets National Economic and Social Development Board i Bangkok mandag morgen ifølge Bloomberg News, og det var på linje med økonomernes forventninger.

Væksten i tredje kvartal følger i hælene på en vækst på 4,4 pct. i andet kvartal, og sammenholdt med en uventet stigning i landets forsendelser til udlandet i september, efter fire måneder med fald, bekræftes den positive udvikling for den thailandske økonomi.

Landets Premierminister Yingluck Shinawatra har forlænget støtten til benzinkøb og introduceret forhøjelser af minimumslønningerne på nationalt plan i april. I begyndelsen af 2013 vil mindstelønningerne blive hævet et niveau yderligere, mens at Thailands regering har sat gang i investeringer i infrastruktur og vandstyringsinfrastruktur, som skal skabe beskæftigelse og forhindre at en oversvømmelse, som den i 2011, kan ske igen. Det vurderes, at oversvømmelsen i 2011 kostede 1.400 mia. thailandske (266 mia. kr.)

Den thailandske centralbank venter, at Thailands økonomi vil ekspandere 5,7 pct. i 2012 og 4,6 pct. i 2013.

Kilde: EPN.dk

Skrevetd.  19-11-2012 10:35 19/11-2012 10:35 2863  Fremvisninger 2863 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Torsdag formiddag åbnede Norwegian for billetsalget til sine kommende langdistanceflyvninger. I første omgang bliver der ruter fra Oslo og Stockholm til Bangkok og New York.

Den 1. juni er første afgang fra Oslo til Bangkok og den 20. juni er der take off for flyet fra Stockholm til Bangkok. Oslo-ruten flyves to gange om ugen frem til 23. juni. Herefter vil der blive fløjet tre gange om ugen på begge ruter.

Prisen på en billet fra Oslo - Bangkok vil starte fra 3085 danske kroner for en returbillet. Priserne vil blive de samme fra Stockholm.

Læs nærmere på:
- Norwegian Long Distance
- Norwegian: Til USA og retur for 1864 kroner (Check-In.dk)
- København må vente med lavpris til New York (Rejseliv.dk)
- Tråd på Dansk Thai Website

Skrevetd.  08-11-2012 17:42 08/11-2012 17:42 4146  Fremvisninger 4146 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Singapore Airlines har besluttet at øge antallet af ugentlige flyvninger mellem Singapore og København fra tre til fem. Udvidelsen er et resultat af, at en joint venture-aftale med SAS er blevet endelig godkendt af myndighederne.

Udvidelsen kommer efter at myndighederne i Singapore har givet deres endelige godkendelse af et joint-venture mellem Singapore Airlines og SAS.

”Det giver vores kunder bedre muligheder for at rejse ikke blot til Danmark, men også videre til Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande. Vores partnerskab med SAS vil sikre, at alle kunder kan finde egnede flyforbindelser til og videre fra København og til vores Singapore hub," siger Alastair Hay-Campbell.

To tredjedele af Singapore Airlines passagerer på ruten er danske og nordiske rejsende på vej østpå, og en tredjedel af sæderne er fyldt med udenlandske rejsende fra Asien, hvoraf halvdelen skal til Danmark. Resten rejser via Københavns Lufthavn for at komme videre rundt i Nordeuropa.

Singapore Airlines havde tidligere i år 35 års jubilæum på ruten mellem Singapore og København.

Læs nærmere på:
- Singapore Airlines udvider på CPH (Take Off)
- Singapore Airlines udvider på København-rute (Check-In.dk)
- SIA To Increase Copenhagen Services As SAS Joint Venture Wins Final Approval (Singapore Airlines)

Skrevetd.  01-11-2012 17:28 01/11-2012 17:28 2748  Fremvisninger 2748 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Hvert år i november fylder CPH:DOX de københavnske biografer med mere end 200 dokumentarfilm fra hele verden. CPH:DOX lægger vægt på at præsentere det nyeste og mest interessante på den dokumentariske scene, og filmprogrammet rummer derfor både film af store internationalt anerkendte instruktører og smallere titler af nyt eller ukendt talent.

I år har følgende film nok interesse blandt brugerne og de besøgende her på Dansk Thai Website:

My Love
Sød og rørende kærlighedshistorie mellem to mænd i en fiskerby på vestkysten.

Sakda + Mekong Hotel
Apichatpong Weerasethakuls videoværker er, ligesom Tsai Ming-Liangs, variationer over mange af de temaer og visuelle troper, der kendes fra hans spillefilm.

Læs nærmere om filmene HER

Skrevetd.  29-10-2012 11:53 29/10-2012 11:53 2885  Fremvisninger 2885 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar