printer
Det har regnet siden midten af november i det sydlige Thailand. De sidste uger har hovedparten af regionen været oversvømmet.

Oversvømmelserne skal være de værste i 40 år. I modsætning til tidligere år, er flere provinser blevet ramt samtidig.

Foreløbigt er 52 mennesker omkommet, ifølge de lokale tjenstemænd Pensri Kheawkumpai og Kaj Sentoyep. Flere tusinder mennesker skal desuden være strandet uden de mest nødvendige forsyninger.

- Tusindvis af familier lever afsidesliggende steder hvor redningsmandskabet endnu er nået frem. De slipper nu op for mad og drikkevand, siger en lokal tjenstemand. Han tør ikke stå frem med fuldt navn af frygt for at give indtryk af at han kritiserer regeringen.

Statsminister Thaksin Shinawatra har overladt det til lokalmyndighederne at tage hånd om situationen.
- Oversvømmelserne er ikke så slemme som tsunamien, sagde Thaksin i går.

Oppositionspartiet Demokratene har anklaget Thaksin for ikke at gøre nok for at hjælpe dem som er ramt af oversvømmelserne. Grunden skal være at den sydlige region ikke støttede hans parti under forrige valg.
- Regeringen har bagatelliseret situationen og ignoreret bønnerne fordi de ikke stemte på Thai Rak Thai, siger Sathit Wongnongtoey fra oppositionen.

Lokale myndigheder regner med at så mange som en million mennesker er blevet berørt af vandmængderne. Det vil sandsynligvis tage en måned før vandet trækker sig tilbage fra størstedelen af provinserne Pattani, Songkhla og Phattalung i det sydlige Thailand.

Skrevetd.  22-12-2005 19:52 22/12-2005 19:52 4648  Fremvisninger 4648 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Flere turister er vendt tilbage til de store thailandske turistområder end ventet et år efter tsunamien i Sydøstasien. Det er især skandinaverne, som ikke er blevet skræmt væk, og opgørelser viser, at 100.000 danskere vil have besøgt Thailand i 2005.

Den livsvigtige turisme er så småt ved at komme til hægterne i Thailand.

Flodbølgerne 2. juledag 2004 lagde de eftertragtede strande øde, og i store dele af 2005 har der fortsat været langt mellem solbaderne.

Men meget ser ud til, at vintersæsonen bliver langt bedre end forventet. Ifølge nyhedsbureauet AP er flere hoteller allerede fyldt op, og især de skandinaviske gæster har ikke tøvet med at vende tilbage til Thailand.

»Skandinaver har altid synes at kunne lide området - maden, kulturen, solskinnet. Nu er der udover knyttet et meget stærkt bånd mellem de to folk. Det synes at være endnu en begundelse for at tage afsted«, siger kommunikationschef i Fritidsresor, Lottie Knutson, til Reuters.

Læs nærmere: Politiken

Skrevetd.  22-12-2005 17:43 22/12-2005 17:43 3788  Fremvisninger 3788 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Tre af de nordmænd, der overlevede flodbølgekatastrofen i Sydøstasien i fjor, har siden begået selvmord.

Det er ifølge den norske professor, Lars Mehlum, kendt, at der er en sammenhæng mellem katastrofer og selvmord.

»Den, der har været udsat for katastrofer, ulykker, vold eller krigstraumer, kan efterfølgende få psykiske problemer eller andre såkaldt eksistentielle problemer, der i værste fald resulterer i selvmordshandlinger«, siger den norske professor Lars Mehlum, Oslo Universitet.

Læs nærmere: Politiken

Skrevetd.  22-12-2005 17:43 22/12-2005 17:43 4315  Fremvisninger 4315 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
En dansk mand, der har boet i Thailand i flere år, er blevet tævet ihjel i forbindelse med en nabostrid. Det skriver flere aviser.

Udenrigsministeriet i Danmark bekræftede til morgen, at en dansker er blevet slået ihjel i det sydøstasiatiske land.
- Men vi kan ikke komme med nogen personoplysninger endnu, lød det fra vagthavende i Udenrigsministeriet.

Lang tids fjendskab med nabo
Drabet skal være sket i går eftermiddag (lokal thailandsk tid) og var tilsyneladende kulminationen på længere tids uvenskab med naboerne.

Den danske mand kom hjem til sin bolig i Cha Am, der ligger cirka 25 kilometer nord for turistdestinationen Hua Hin i Siam-bugten, og opdagede naboens bil stod parkeret i indgangen til hans butik.

Da han gik ind for at påtale det, jagtede flere personer ham tilbage til danskerens eget hjem, hvor de tæskede ham med slagvåben og blandt andet også slog ham flere gang i ansigtet, skriver Ekstra Bladet.

Følg tråden

Skrevetd.  21-12-2005 18:54 21/12-2005 18:54 4514  Fremvisninger 4514 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Australiens udenrigsministerium advarer mod terroraktioner under mindehøjtidligheden for tsunamien 2. juledag i Thailand.

Skrevetd.  20-12-2005 05:24 20/12-2005 05:24 3777  Fremvisninger 3777 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer

Flere hundrede mennesker samlede sig mandag på Christiansborg slotsplads for at protestere mod regeringens skærpede krav til statsborgerskab i Danmark, der blev indført sidste mandag.

Demonstrationen var arrangeret af kursister fra sprogcenter 1A på Nørrebro i København, men også lærere fra Birkerød sprogskole og Silkeborg sprogskole var mødt op.

En af talerne var De Radikales Elsebeth Gerner Nielsen. Hun rasede især mod, at DF og regeringen har hævet kravet, så man nu skal bestå Danskprøve 3 for at kunne få statsborgerskab.

"Det niveau svarer til en videregående uddannelse," sagde hun.

Deri var talsmanden for kursistrådet på sprogcentret på Nørrebro, Bashir Farah, enig.

"Det går ud over de svage, dem der ikke har nogen uddannelse i bagagen. Det rammer 75 procent af indvandrere og flygtninge," sagde han.

TV2 nyhederne

Skrevetd.  19-12-2005 15:31 19/12-2005 15:31 3400  Fremvisninger 3400 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
En turistbåd som fragter udenlandske turister kæntrede da den blev ramt af en høj bølge udenfor Phuket i Thailand fredag.
Båden havde 17 udenlandske turister med, og fem thailændere som skulle tilbage til fastlandet efter at have besøgt den populære ø Phi Phi.

Star Tour oplyser til VG Nett at det var en båd fra «Phuket Marine Leisure» som valgte at sejle ud til trods for dårligt vejr. Alle de andre bådoperatørere havde indstillet deres sejllads. Ingen af Star Tours gæster skal være berørt af ulykken.

Ifølge politiet blev turisterne kastet i vandet efter at være ramt af en stor bølge, og blev ikke reddet før der var gået 3 timer.
Ingen kom alvorligt til skade ved ulykken som skete omkring kl. 14 lokal tid.

Det er helt normalt at tage båd mellem Phuket og Phi Phi-øerne, og det er sjældent at der sker ulykker. En overfyldt færge fra Pha-Ngan-øerne kæntrede imidlertidigt i januar, og syv turister omkom.

Skrevetd.  17-12-2005 21:08 17/12-2005 21:08 4215  Fremvisninger 4215 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Tre svenskere omkom fredag ved ulykker i Thailand. To 21-årige kvinder drunknede i det sydlige Thailand og en 25-årig mand omkom da han faldt ud fra et højhus i hovedstanden Bangkok.

- Det var to svenskere som omkom i en drukningsulykke torsdag ved turistøen Koh Phangan, nær Koh Samui, sagde Nina Ersman ved det svenske udenrigministerium's pressemøde.

For tiden er der usædvanlig kraftige undervandsstrømme i området, og det lokale politi havde lige givet advarelser om dette. Kvinderne omkom da de sent torsdag aften badede ved Haadrinstranden, hvor mange unge samles til store fester for at fejre fuldmånen.

Fredag omkom også en 25-årig mand mand fra Göteborg, da han angiveligt faldt ud fra 15'ene etage i en skyskraber i hovedstaden Bangkok.
- Vi ved ikke helt precist hvad som skete, men man tror at han snublede og ramlede ud af vinduet i den lejlighed hvor han boede, sagde Nina Ersman.

Skrevetd.  17-12-2005 20:40 17/12-2005 20:40 3651  Fremvisninger 3651 Fremvisninger  9 Kommentarer 9 Kommentarer
printer
Politiet i Thailand leder efter Nired Ngamdee (49) som skal have dræbt Monrey Feungfoo (50) med en giftslange for at hæve hendes livsforsikringen. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ngamdee lejede i 2004 en slangetæmmer til at slippe en kobraslange løs på konen Feungfoo. Slangen bed henne udenfor hytten hvor hun tilbragte natten med Ngamdee, siger politimester Winai Thongsong.

I stedet for at få kona til en læge så hurtigt som muligt, gav Ngamdee hende smertestillende. Først da Feungfoo var i koma, tog han hende til sygehuset. Hun blev erklæret død ved ankomsten, siger Winai.

Efter kones død, gik Ngamdee til forsikringsselskapet Finanza Nationwide og krævede mere end otte millioner baht. Men forsikringsselskapet blev mistænksomme og gik til politiet.

Efter at have efterforsket sagen i lang tid, kom vi frem til at den mistænkte havde planlagt at tage livet af konen med slangen for at hæve hendes livsforsikringen, siger Winai.

Hvert år bliver omkring 20 personer bidt af kobraslanger i området, ifølge sykehusloggen ved Nernmaplang. Ingen andre er foreløbigt omkommet, eftersom de sårede hurtigt er kommet under behandling.

Skrevetd.  15-12-2005 20:53 15/12-2005 20:53 10779  Fremvisninger 10779 Fremvisninger  9 Kommentarer 9 Kommentarer
printer
Under julefrokosten her i Bangkok blev det besluttet at starte noget Thaiundervisning for D-T-W medlemmer her i Bangkok.
Det vil maaske ogsaa muligt at starte noget Dansk undervisning for koner og kaerester ved samme lejlighed
Er der nogen der er interesserede er det bare at skrive en PB til Clyde eller Nielsen.

Er du endnu ikke medlem af D-T-W bliver du det ved at oprette en profil oppe i oeverste hoejre hjoerne.

Skrevetd.  12-12-2005 02:48 12/12-2005 02:48 7175  Fremvisninger 7175 Fremvisninger  14 Kommentarer 14 Kommentarer
printer
I flere tilfælle det sidste år er SAS-ansatte taget i tolden i forsøg på indsmugling af store partier piratkopieret varer. De almindeligste varer som er forsøges smuglet er sports- og fritidstøj, skriver Svenska Dagbladet.

Svenska Dagbladet kan afsløre at den svenske told har stoppet flere personer som rejser på såkaldte id-billetter med SAS. De har forsøgt at indsmugle store partier piratproduceret varer først og fremmest fra Peking, Shanghai, Bangkok og New Dehli.

Ifølge avisens kilder kan det være sket på denne måde: Bagage omlastes efter landing fra internationale flyvninger til indenrigs. En stor sportstaske fyldt med eksempelvis falske Nike-trøjer flyttes diskret fra vognen med bagage fra Kina til den bagage fra f.eks. Luleå der akkurat er blevet læsset. Ingen ser noget, og opdagelses-risikoen er næsten nul.

Svenska Dagbladet's kilder bekræfter at enkelte SAS-ansatte også udnytter muligheden til at sende piratprodukter som et såkaldt id-fragt. Da kan de sende hjem større volumer, og hente pakkerne på Arlandas fragtterminal.

Der kan være store summer at tjene på smuglingen. En piratprodusert Nike-trøje kan købes for ti svenske kroner i Shanghai, og let sælges for 150 kroner i Sverige.

Koncernledelsen i SAS siger til avisen at de er klar over problemet, og at SAS også har kampagner mod sådan opførsel.
– Piratsmugling er uacceptabelt. Det kan vi som arbejdsgiver ikke tolerere, siger koncerndirektør Bernhard Rikardsen i SAS til Svenska Dagbladet.

Skrevetd.  11-12-2005 14:56 11/12-2005 14:56 4948  Fremvisninger 4948 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
I det populære Khao San Road i Bangkok, kan du købe falske kvitteringer for alt mellem himmel og jord. Også falske kørekort og pas. Da den norske avis VG opsøgte en kvitteringsbutik, blev de blandt andet tilbudt hospitalskvitteringer for behandling af madforgiftning på et fiktivt hospital.

En rapport om forsikringssvindel fra Finansnæringingens Hovedorganisasjon (FNH) i Norge viser at de fleste svindler med rejseforsikringen ved at opgive falske tyverier

VG afslørede tidligere på efteråret at antallet af afslørede svindelforsøg med skadetypen «alvorlig sygdom» er tredobblet på et år.

Læs nærmere: VG Nett

Skrevetd.  11-12-2005 12:31 11/12-2005 12:31 4123  Fremvisninger 4123 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Et forældrepar, der mistede deres datter under tsunamien, har fundet ud af, at datteren stadig er i live et år efter katastrofen. Datteren er på et fotografi, der er offentliggjort på en hjemmeside.

Den lille pige på billedet hedder måske Solitaire og er fem år gammel.

Næsten et år efter, at tsunamien skyllede omkring 5.400 menneskeliv væk fra jorden, har et tysk-thailandsk par sandsynligvis fundet deres datter i live.

Den femårige Solitaire menes at være pigen, der optræder på et fotografi, som tyske Sascha Meissmer og hans thailandske hustru Patchara i sidste uge fandt på en officiel Phuket-hjemmeside (www.phuketremembers.com), der blev oprettet i forbindelse med katastrofen.

»Vi har aldrig opgivet eftersøgningen af hende, fordi op til flere så hende i live en uge efter tsunamien. Vi er en million procent sikre på, at det er vores datter på billedet«, siger Patshara til nyhedsbureauet AP.

Læs nærmere: Politiken

Skrevetd.  09-12-2005 16:19 09/12-2005 16:19 4975  Fremvisninger 4975 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer
printer
En fem år gammel dreng i Thailand er død af fugleinfluenzaen, oplyser landets sundhedsmyndigheder.
Drengen er det fjortende dødsoffer for den frygtede H5N1-virus i Thailand.

Skrevetd.  09-12-2005 16:13 09/12-2005 16:13 4051  Fremvisninger 4051 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Tre personer bag rejsearrangøren East Jet blev torsdag anklaget ved Göteborgs tingsret for grove økonomisk forbrydelser. I følge anklageren handler det blandt andet om grove bogføringsbrud og skatteundragelse.

East Jet, som arrangere lavprisflyvninger til Thailand fra Göteborg og Stockholm, er sat under afvikling og alle flyvninger er indstillet.

Skrevetd.  08-12-2005 19:30 08/12-2005 19:30 4568  Fremvisninger 4568 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer
printer
Aftale om indfødsret

Dato: 08/12/05

Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om betingelserne for at få dansk indfødsret.

Kravene til ansøgernes sprogkundskaber skærpes, ansøgere skal fremover bestå en indfødsretsprøve om dansk kultur, historie og samfundsforhold, og ansøgere skal have været selvforsørgende i fire ud af fem år. Samtidig sænkes grænsen for udelukkelse på grund af kriminalitet fra to års fængsel til halvandet års fængsel.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj udtaler:

'Aftalen understreger, hvor vigtigt det er at kende det danske sprog, at kende det danske samfund og at bidrage til det danske samfund ved at være selvforsørgende, hvis man ønsker at blive dansk statsborger.'

Aftalen betyder bl.a.:

- at kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber bliver skærpet fra i dag Prøve i Dansk 2 til Prøve i Dansk 3.

- at der vil blive styrket fokus på dansk historie, kultur og danske samfundsforhold i sprogundervisningen.

- at ansøgere skal bestå en indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, og at prøven omfatter 40 spørgsmål, hvoraf 28 skal besvares rigtigt og afholdes på grundlag af en lærebog. Emnerne for prøven er dansk historie, danske samfundsforhold, geografi og befolkning samt livet som samfundsborger i Danmark.

- at ansøgere, der har begået forbrydelser mod statens sikkerhed, er udelukket fra at få dansk indfødsret.

Læs hele aftalen her: Link

Skrevetd.  08-12-2005 18:59 08/12-2005 18:59 3877  Fremvisninger 3877 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
SAS' kamp for at tjene penge på et af de mest prestigefyldte områder - ruterne til Fjernøsten og USA - har ført til usædvanlige trusler.

Børsen erfarer fra flere kilder, at SAS er klar til at lukke visse, tabsgivende ruter ned, hvis ikke medarbejdere og underleverandører makker ret og accepterer besparelser på omkring 450 mio. svenske kr. svarende til 355 mio. danske kr.

Blandt de mest udsatte er ruterne til Bangkok, Seattle og Shanghai. Begynder SAS at lukke ned, kan det få store konsekvenser for hele den oversøiske forretning, idet grundlaget kan blive for spinkelt til overhovedet at fortsætte.

SAS har gennem hele året uden held forsøgt at få en aftale på plads. De tre nævnte ruter fra København taber alle penge, og luftfartsselskabet har travlt med at rette op på SAS Internationals økonomi.

Skrevetd.  08-12-2005 18:52 08/12-2005 18:52 4245  Fremvisninger 4245 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar
printer
En amerikansk forsker, som studerer øerne i omkring det sydlige Sumatra, siger, at regionen kan forvente flere store jordskælv og tsunamier.

Det bliver ikke lige nu - men i løbet at de næste årtier vil det være uundgåeligt.

»Det er på tide at begynde at dæmme op for, at det kan ske. Jeg ved ikke med sikkerhed, at det vil ske, men mit hold fortæller folk på kysten, at de må forvente, at det vil ske i deres børns levetid«, siger professor Kerry Sieh, der er knyttet til California Institute of Technology's Tectonics Observatory til BBC.

Skrevetd.  08-12-2005 17:17 08/12-2005 17:17 3854  Fremvisninger 3854 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Sverige kommer som andet land efter Thailand til at bidrage med penge til en fond for at opbygge et regionalt varslingssystem mod tsunamibølger.

Sverige bidrager med 2,5 mill. dollar, hvilket modsvare ca. 20 mil. svenske kroner, til fonden. Thailand har allerede bidraget med ca. 80 mill. svenske kroner, sagde bistandsminister Carin Jämtin til DN. Hun vil offentliggøre beslutningen om det svenske bidrag i Thailand på tirsdag under sit besøg i Sydøstasien.

Det er en organisation under FN, Unescap, som nu organiserer fonden for at opbygge et vaslingssystem.

Læs nærmere: Dagens Nyheter

Skrevetd.  04-12-2005 22:45 04/12-2005 22:45 3620  Fremvisninger 3620 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Som et led i fejringen af kong Bhumibol Adulyadejs 78-års fødselsdag blev 200 thailandske fanger løsladt søndag.

De 200 er de første af 1.200 fanger som får amnesti i forbindelse med kongens fødselsdag mandag, melder nyhedsbureauet Thai News Agency.

Ifølge Somchai Wongsawat, statssekretær i det thailandske justitsministerium, afsoner de løsladte fanger domme for mindre lovbrud såsom brud på trafikkreglerne, ulovlig indrejse i landet og besiddelse af små mængder narkotika.

Skrevetd.  04-12-2005 21:23 04/12-2005 21:23 3913  Fremvisninger 3913 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Finske Jouko Petri Jaatinen på 43 er dømt til 11 års fængsel for 160 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn. Finnen havde ført detaljeret dagbog over sine møder med over 400 thailandske smådrenge i perioden 1995 til 2005.

På i alt 26 ture til Thailand fra 1989 til 2005 skal finnen systematisk have forgrebet sig på mindreårige. Nogle af børnene var kun ti år gamle, og nogle af ofrerne blev misbrugt dagligt flere uger i træk.

Hjemme hos Jaatinen blev der bla. beslaglagt en PC, tv, to videokameraer, et webkamera, 130 videokassetter, 280 CDer og 13 DVDer - alle tilknyttet hans forbrydelser.

Tidligere nyhed her på siden om sagen

Skrevetd.  03-12-2005 02:51 03/12-2005 02:51 4448  Fremvisninger 4448 Fremvisninger  7 Kommentarer 7 Kommentarer
printer
En 4-årig buddhistisk dreng blev skudt ihjel på vejen hjem med sin far i det sydlige Thailand, oplyste politiet torsdag.

Drengen er det seneste offer for volden i det sydlige Thailand. Politiet tror at gerningsmanden er muslimske oprører som ville hævne anholdelsen af fem oprører fornylig. Faren og hans søn kom kørende i lastbil da de røg ind i et baghold ved en bro i distriktet Ra Ngae onsdag aften. Angrebet skete da faren satte farten ned for at køre over en bro.

Over 1000 mennesker er dræbt i det sydlige Thailand siden muslimske rebeller optrappede deres kamp i begyndelsen af 2004.

I det nordlige Thailand dræbtes 4 skoledrenge i en eksplosion da de utilsigtet fik udløst en sprængladning som de fandt ved siden af en vej. Yderlig en skoledreng blev såret. Drengene, som var i 12-års alderen, var på vej til skole i bjergbyen Omgoi da ulykken indtraf.

Skrevetd.  24-11-2005 23:51 24/11-2005 23:51 3953  Fremvisninger 3953 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Endnu en buddhist er halshugget i det urolige sydlige Thailand, meddeler politiet. Det er det andet mord af denne type i november og det 14'ende i de to år som de seneste uroligheder har foregået.

Hovedet og kroppen af en mand blev fundet i to sække ved en vej i provinsen Pattani onsdag, meddeler politiet.

- Vi mistænker at han blev myrdet i går aftes. Han havde en pistol men den har han ikke anvendt, sagde en betjent til Reuters i telefon.

Skrevetd.  23-11-2005 21:25 23/11-2005 21:25 4184  Fremvisninger 4184 Fremvisninger  10 Kommentarer 10 Kommentarer
printer
Foto: APTolv personer blev såret i bombeeksplosionerne i den voldshærget Narathiwat-provins i det sydlige Thailand.

Den første bombe var ifølge nyhedsbureauet AP gemt i en frugtkurv på et marked i byen Sungai Kolok, nær grænsen til Malaysia. Kun ti minutter senere sprang en bombe ti meter væk. Begge bomberne skal have været fjernstyret.

Blandt de tolv som blev såret i eksplosionerne var en to år gammel dreng og tre politimænd, oplyste en af de såret politimænd, Teerapak Sengseng.

Læs nærmere: VG Nett

Skrevetd.  20-11-2005 15:26 20/11-2005 15:26 3734  Fremvisninger 3734 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
Her sidder Charles Robert Jenkins sammen med sin kone Hitomi Soga og deres lille datter. Men kvinden til venstre i billedet er identificeret som thailandske Anocha Panjoy. Foto: SCANPIX/REUTERSI 1978 forsvandt den thailandske kvinde Anocha Panjoy i Macau. Macau var på det tidspunkt stadigvæk underlagt Portugal, idag er Macau underlagt Kina.

Men nu er der nyt i sagen fra en uventet kant. Den 5. januar 1965 deserterede Sergent Jenkins fra USA for at undgå at blive sendt til Vietnam. I 40 år har Jenkins opholdt sig i Nord-Korea og har først forladt landet her i år 2005. Efterfølgende har Jenkins så skrevet en bog om sine 40 år i Nord-Korea som udkom på japansk i oktober.

Jenkins skriver i bogen om kvinden Anocha Panjoy, baseret på det hun har fortalt ham. Hun skal have blevet kidnappet fra Macau i 1978, hvor hun boede, og fragtet med båd til Nord-Koreas hovedstad Pyongyang. Der blev hun giftet bort til amerikaneren Larry Allen Abshier, en anden amerikansk soldat som hoppet af til Nord-Korea.

Nord-Korea har aldrig indrømmet at de har kidnappet personer fra andre lande end Syd-Korea og Japan.

Abshier døde i 1983, og kona Panjoy blev flyttet bort fra området hvor Jenkins boede. Siden har han ikke hørt fra hende.

For 2 uger siden dukkede Sukham Panjoy i Chiang Mai op og fortalte at han er Anochas bror. Han havde læst artikler i medierne om Jenkins livshistorie efter at bogen udkom, og har set billedet.

Han er ikke i tvivl, billedet viser hans lillesøster som forsvandt fra Macau for 27 år siden. Afsløringen har ført til en storm mod Nord-Korea i Thailand, og flere spekulerer nu åbent i om regimet har kidnappet flere thailændere.

Representanter fra Nord-Korea og Thailand mødtes i forrige uge, og Kim Jong-ils talsmænd forklarede da at ingen person som passer til Anocha Panjoys beskrivelse hverken er kidnappet af Nord-Korea, eller opholder sig i landet.

Thailand har alligevel ikke givet op.

- Vi har stærk grund til at tro at dette drejer sig om samme person, men vi ønsker at holde dørerne åbne og samarbejde med nordkoreanerne om denne sag, siger Sihasak Phuangketkaew, en talsmand for det thailandske udenrigsministerium til Time.

Læs nærmere:
- The Nation
- Dagbladet.no

Skrevetd.  18-11-2005 03:58 18/11-2005 03:58 4116  Fremvisninger 4116 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer
printer
VIP-gæster som betaler 4500 bath, vil få lov at smage en eksotisk menu med alt fra hundekød fra Thailand til løvekød fra Afrika, siger Plodprasop Suraswadi.

Han er direktør for Chiang Mai Zoo i Nord-Thailand. Dyreparken, som er så stor at den vil arrangere safari for de besøgende, åbner nytårsdag. Men allerede nu er dyreværnene på barrikaderne. Årsagen er den eksotiske buffet dyreparkdirektøren planlægger at tilbyde VIP-gæsterne under åbningen. Foruden hund og løve står tiger, elefant og giraf på menuen.

Tigeren er blandt de mest udrydningstruede dyrearter i Verden. Også antallet af elefanter, som er eftertragtet på grund af stødtænderne, reduceres kraftig år for år.

Læs nærmere:
- The Nation
- Wildlife Fund Thailand

Skrevetd.  18-11-2005 03:36 18/11-2005 03:36 6263  Fremvisninger 6263 Fremvisninger  6 Kommentarer 6 Kommentarer