Tusinder uden mad og vand i Thailand
Det har regnet siden midten af november i det sydlige Thailand. De sidste uger har hovedparten af regionen været oversvømmet.Oversvømmelserne skal være de værste i 40 år. I modsætning til tidligere år, er flere provinser blevet ramt samtidig.
Foreløbigt er 52 mennesker omkommet, ifølge de lokale tjenstemænd Pensri Kheawkumpai og Kaj Sentoyep. Flere tusinder mennesker skal desuden være strandet uden de mest nødvendige forsyninger.
- Tusindvis af familier lever afsidesliggende steder hvor redningsmandskabet endnu er nået frem. De slipper nu op for mad og drikkevand, siger en lokal tjenstemand. Han tør ikke stå frem med fuldt navn af frygt for at give indtryk af at han kritiserer regeringen.
Statsminister Thaksin Shinawatra har overladt det til lokalmyndighederne at tage hånd om situationen.
- Oversvømmelserne er ikke så slemme som tsunamien, sagde Thaksin i går.
Oppositionspartiet Demokratene har anklaget Thaksin for ikke at gøre nok for at hjælpe dem som er ramt af oversvømmelserne. Grunden skal være at den sydlige region ikke støttede hans parti under forrige valg.
- Regeringen har bagatelliseret situationen og ignoreret bønnerne fordi de ikke stemte på Thai Rak Thai, siger Sathit Wongnongtoey fra oppositionen.
Lokale myndigheder regner med at så mange som en million mennesker er blevet berørt af vandmængderne. Det vil sandsynligvis tage en måned før vandet trækker sig tilbage fra størstedelen af provinserne Pattani, Songkhla og Phattalung i det sydlige Thailand.
22/12-2005 19:52
4625 Fremvisninger 3 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









22/12-2005 19:52
4625 Fremvisninger


