Nye bomber sprænger i Bangkok
Nye bomber i Thailands hovedstad Bangkok sårer mindst syv mennesker, herunder seks udlændinge, skriver AP. Bomberne eksploderede kort efter midnat lokal tid - og altså kort efter, at Thailand trådte ind i 2007 - tæt på Central World Plaza. Samme sted havde myndighederne tidligere på dagen valgt af aflyse nytårsfestlighederne, efter at seks bomber var eksploderet simultant rundt omkring i hovedstaden. Den ene af de to seneste bomber var placeret i en telefonboks, den anden tæt på en bro over en kanal. En af de sårede udlændinge, en kvinde, har mistet sit ene ben.
Dagens andet angreb. De seks bomber, der eksploderede tidligere på dagen, dræbte to og sårede 26 mennesker, alle thailændere.
Endnu er der ingen, der har taget ansvar for bomberne, der afslutter et turbulent år for Thailand. I september blev regeringen afsat ved et fredeligt militærkup, mens et muslimsk oprør i den sydlige del af landet er blevet stadigt mere voldeligt.
Muslimske separatister har i en årrække kæmpet mod thailandske sikkerhedsstyrker. En kamp, der har kostet omkring 1.800 mennesker livet. Forud for nytåret advarede den thailandske efterretningstjeneste om, at oprørerne muligvis ville slå til i anledning af festlighederne.
01/01-2007 01:50
3449 Fremvisninger 0 Kommentarer
|
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 









01/01-2007 01:50
3449 Fremvisninger


