Lav deltagelse ved fredeligt valg i Thailand
printer
Valgstederne i de fem thailandske provinser, der missede parlamentsvalget i februar på grund af uroligheder, er nu lukket. Alt forløb fredeligt, men valgdeltagelsen var særdeles lav, lyder det.

På grund af demonstrationer mod regeringen måtte de fem provinser udskyde valget i februar, da det blev holdt i resten af landet. Dengang forhindrede demonstranter omkring 10.000 valgsteder i at åbne.

BBCs udsendte i Bangkok, Jonathan Head, vurderer, at den lave valgdeltagelse delvis kan forklares med dårlig omtale, og at folk ikke tror på, at valget kan sætte en stopper for det politiske kaos i landet.

Parlamentsvalget mangler fortsat at blive gennemført i flere andre provinser. Planen er angiveligt, at det skal ske i april, men det er endnu ikke officielt bekræftet. Oppositionen, som har tabt en række valg, har ikke ønsket noget valg, men vil have regeringen erstattet af et såkaldt folkeråd.

Læs nærmere på:
- Ny valgrunde i Thailand forløb roligt (Jyllands-Posten)
- Lav deltagelse ved fredeligt valg i Thailand (Berlingske Tidende)
- Polls close in general poll (BBC)

Skrevetd.  02-03-2014 18:51 02/03-2014 18:51 1901  Fremvisninger 1901 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.