Aktivister mødte fredag op på den burmesiske ambassade i Washington og afleverede flere end 6.000 fødselsdagskort til landets oppositionsleder, nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi.

Uden for flere andre af Burmas diplomatiske missioner verden over troppede demonstranter op og krævede frigivelse af den kvinde, som for 17 år siden stillede sig i spidsen for landets demokratibevægelse og som siden da kun har haft korte og begrænsede perioder af frihed fra den husarrest, som landets militærjunta administrerer ubarmhjertigt.

Kloden over har sympatisører sendt tusinder af opfordringer til frigivelse af Suu Kyi per e-mail til den junta, der officielt kalder sig 'Det statslige Råd for Fred og Udvikling'.

Isoleret
Hovedpersonen i dette store asiatiske drama fylder 60. Fødselsdagen bliver fejret i total isolation i den forfaldne toetagers villa på University Avenue i hovedstaden Rangoon.

Vejen patruljeres regelmæssigt af politisoldater. Haven omkring den gamle britiske kolonibygning er uplejet og tæt tilvokset. Det dusin unge mænd, som tidligere stod for Suu Kyis personlige sikkerhed, er blevet fjernet efter ordre fra militæret.

Hendes eneste selskab er hendes kok, en kvinde i 60'erne og dennes datter. En sjælden gang kan hendes personlige læge få adgang, men kun når juntaen accepterer det.

Telefonforbindelsen er afbrudt, og når den virkede før i tiden, blev den aflyttet. Husets eneste kontakt med verden udenfor er et radioapparat. Derudover kan Suu Kyi læse de regeringskontrollerede aviser og se det statslige fjersyn, hvor juntaen i bedste George Orwell-stil klapper sig selv på skuldrene over landets 'økonomiske fremskridt og stabilitet'.

Internationalt pres
Demokratiske regeringer verden over, Danmarks inklusive, har brugt anledningen til at understrege den burmesiske oppositionsleder som et globalt symbol på demokrati og menneskerettigheder.

Men hos de regeringer, som kunne gøre en forskel, hvis de ville, er der total tavshed. Naboerne Kina, Thailand og Indien er for optaget af at sikre politisk stabilitet og økonomisk fremgang til, at de vil risikere at sætte forholdet til det fra naturens hånd velstående, men reelt ludfattige Burma, over styr.

»Situationen er låst fast. Suu Kyi vender den anden kind til, mediterer og venter tålmodigt på, at generalerne respekterer udfaldet af det valg, som hendes parti vandt stort i 1990«, siger en af den burmesiske eksilbevægelses rådgivere, Myint Thein, til Associated Press. »Men fordi der er gået så lang tid, uden at der er opnået politiske resultater, har mange af hendes tilhængere fået tilværelsen ødelagt«.

Den amerikanske Burma-ekspert David Steinberg mener, at Suu Kyi stadig er en stærk personlig kraft i befolkningen, men mener, at det er lykkedes for juntaen at tage kraften ud af hendes politiske parti, Den Nationale Liga for Demokrati, NLD. Steinberg spår, at Suu Kyi tidligst frigives, når juntaen er færdig med at udforme en ny forfatning.

Flere priser
Suu Kyi er blevet tildelt Nobels fredspris (1991), Europaparlamentets Sakharov-pris og den amerikanske Frihedsmedalje uden selv at have været i stand til at modtage disse hædersbevisninger. Hendes to voksne sønner studerer i Vesten, og hendes britiske ægtefælle, professor Michael Aris, døde af kræft i 1999. Da havde parret ikke set hinanden i tre år. Hun er datter af det moderne Burmas grundlægger, Aung San, som blev myrdet af rivaler i 1947.

Eksperter bedømmer, at mere end 40 års militærstyre i Burma har betydet, at 1,5 millioner burmesere er tvangsfordrevet fra deres landsbyer, at juntaen råder over 70.000 børnesoldater og at halvdelen af regeringsbudgettet går til militære formål. Anslået 1.300 politiske fanger menes at sidde i de burmesiske fængsler.

I maj blev hovedstaden Rangoon rystet af en serie bombesprængninger, hvor snesevis af civile omkom. Bomberne har muligvis en sammenhæng med den igangværende skueproces mod juntaens tidligere sikkerhedschef og premierminister, Khin Nyunt. Han er anklaget for kupplaner.

Burma har været styret af skiftende militærjuntaer siden 1962. I 1988 førte folkelig utilfredshed til en blodig opstand. Suu Kyi stillede sig i spidsen for en række ikke-voldelige protester, men blev året efter sat i den første af mange perioder med husarrest. Juntaen omdøbte i 1989 Burma til Myanmar.

Den mest iøjnefaldende fødselsdagsgave til nobelpristageren vil komme fra et af tidens store popidoler, den irske musiker Damien Rice, der udsender sangen 'Unplayed piano'. Suu Kyis klaver er gået i stykker, og juntaen har nægtet hendes anmodning om at få det repareret.

Artiklen er skrevet af Flemming Ytzen fra Politiken.
Den kan læses på: Politiken - Burmas stærke kvinde fylder 60