Stor utilfredshed med myndighedernes flodbølge-beredskab
printer
De danske feriegæster, der var i Asien under flodbølgekatastrofen, er utilfredse med myndighedernes håndtering af sagen, mens 46 procent er kritiske overfor rejseselskaberne, viser ny Gallup-undersøgelse.

Hele 37 procent af de danske feriegæster, som oplevede flodbølgekatastrofen i Asien sidste år, er utilfredse eller meget utilfredse med myndighedernes hjælp. Kun 17 procent er tilfredse eller meget tilfredse med myndighederne.

40 procent af de adspurgte svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med deres forsikringsselskab håndtering. Mens 46 procent er utilfredse eller meget utilfredse med den måde, deres rejseselskab behandlede dem på.

24 procent af de adspurgte svarer ja, til at de har fået psykiske mén som følge af flodbølgen. Kun 11 procent mener, at de havde brug for lægehjælp efter flodbølgen.

Ifølge undersøgelsen svarer 85 procent - ikke overraskende - ja, til at myndighederne skal etablere et beredskab, som hurtigt kan iværksættes ved naturkatastrofer, hvor danske rejsende er involveret.

Det viser en ny Gallup undersøgelse, som blev offentliggjort tirsdag i forbindelse med Udenrigsministeriets egen evaluering af indsatsen.

Læs nærmere:
- Politiets redegørelse
- Udenrigsministeriets redegørelse (Gallup)
- Rapportens resumé (Udenrigsministeriet)

Skrevetd.  24-05-2005 17:12 24/05-2005 17:12 4111  Fremvisninger 4111 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.