11 dræbt ved massakre i Thailand
printer
Aftenbønnen i moskeen i Cho Airong distriktet i Narathiwat i det sydlige Thailand blev i aften lokal tid forvandlet til et blodbad, da fem bevæbnede mænd trængte ind i moskeen og åbnede ild imod de bedende. Da våbnene tav, lå 10 dræbte mennesker tilbage. 13 mennesker var såret, men en af de sårede døde på vej til hospitalet.

Tidligere i dag blev en soldat dræbt ved et bombeattentat i Narathiwat, og i går blev to mennesker dræbt i provinsen af en kraftig bombe. Massakren i moskeen kommer tre dage efter, at Thailands premierminister, Abhisit Vejjajiva, mødtes med hærledelsen for at drøfte regeringens strategi for at få oprøret i regionen under kontrol.

Oberst Parinya Chaidilok, talsmand for hæren, siger, at gerningsmændenes identitet ikke er kendt, men at det ser ud til, at de forsøger at give de thailandske sikkerhedsstyrker skylden for blodbadet.

- De forsøger at få det til at se ud som om, at myndighederne står bag angrebet, for muslimer ville næppe skyde inde i en moské. Men det er helt umuligt, at det her skal være begået af militæret, siger han.

Læs nærmere på: Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og BBC

Skrevetd.  08-06-2009 19:45 08/06-2009 19:45 3702  Fremvisninger 3702 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
499 #1 rinpoche d. 08/06-2009 klokken 21:01:16
UFATTELIGT! OG deprimerende.
1737 #2 1737 d. 08/06-2009 klokken 23:38:12
Ja en meget kedelig udvikling, nu er der jo ingen intern styr på hvilke muslimske separatist celler som fortager hvad, i Patani området så alt er muligt.

Men man kunne dog evt. forstille sig, at det er et privatvagtværn fra en af de buddhistiske landsbyer, som har hævnet nogle af de mange angreb som de har været udsat for på det seneste.

Både de buddhistiske og muslimske landsbyer ”flyder i våben” som regeringen har skaffet dem, så de kan forsvarer sig mod separatist cellerne i Patani området.

Håber ikke at det her skal blive en ny Krue-Se episode, som dengang i 2004 satte gang i den folkelige opbakning til separatisme mod den thailandske stat, hvilket senere udviklede sig til en borgerkrigs lignende situation, imellem de muslimer og buddhister, som der bor i de Sydthailandske provinser.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.