---

Laes FB.

---

Der bliver skrevet at jeg drikker, ja jeg havde et par dage, men efter det har jeg knoklet med at faa et vaerelse i standt, et vaerelse med tv, musi osv.......vi kan vel alle laere noget af hinanden......at sidde med Carsten i haanden saetter vel livet i et andet perspektiv.

---

Det maa tiden vise, husk, at visse stjerne aldig bliver traette............Det er op til Brian, man kan doe paa et hospital, eller en lejlihed, man kan ogsaa doe i et hjem hvor der er nogen der tager sig sig af en......forstaar du det ?

Lyver ? hva' bilder du dig ind, jeg er sober igen............

---

Det er ikke et ? om at tigge penge, jeg har sq penge nok, men at alle kan gi' Carsten en vaerdig slutning, hva' er der galt i det ?

Tigge, du er helt forkert paa den.

---

Webmaster. Luk tradden, hvis folk vil kontakte mig er adresse :

Skype : kanchaleepoolsawas.

jeg stikker ikke halen mellem benene, men det her er for mefet.....

---

Msn........undskyld

---

Kontakt mig.

[url]XXXXX
[/url]
[url]Kanchaleepoolsawas[/url]

------- OPDATERING -------
Email-adressen fjernet efter ønske fra personen bag profilen.
- Admin -

---

Jeg glaeder mig ogsaa til et indlaeg fra Brian..................

Men at skandes over en syg mand, det er da for langt ude.

---

Slut her fra.

---

0422630060

---

Suk--> 100% respekt herfra, det er fame god karma, jeg har selv et ordsprog jeg foelger: vaer overfor andre, som du oensker andre skal vaere for dig.

---

Tak MM.

---

Det er da en mærkelig måde du omtaler din ven brians kone på
mener du at alle isaan piger er røde kællinger.
snak dog pænt om de piger.
Eller er din kone også kun en kælling, og behandler du hende også
kun som en kælling

---

Jeg syntes da også det er en rigtig fin gestus, at åbne sit hjem for en døende mand, men jeg kan ikke helt frigøre mig af den tanke at motivet måske kunne være endnu en chance for at eksponere sig selv. især når man ellers har set hvad der er kommet fra samme pen, nu skal hunden føde, nu køber vi hus, nu vil konen ha foretning det hele dokumenteret med nær billeder af slanger og kanyler..er det det vi nu skal ha mere af ?

Nu lyder spørgsmålet, er opgaven for stor, det tror jeg den er for dig, når man inden man er kommet i gang, skal søge både penge og råd på et offenligt forum og dermed også udbasunere sin hjælpsomhed i alle 4 verdenshjørner, også set i lyset af at man ikke engang har midler til at klare sin egen sygdom, og ydermere står med et hus der er til salg

---

Held og lykke med projektet!

Glæder mig til billederne.

---

Har SUK egentlig ikke lige annonceret med, at huset er til salg???...

---

jeg arbejder selv på en palliativ afdeling i Danmark...med andre ord: sidste stop...

jeg ved ikke hvor langt den omtalte herre er i sygdomsforløbet el. hvor han er ramt, men jeg ved at det kræver rigtig meget medicin og pleje...døgnet rundt...som sabai siger, vi snakker blod, afføring, opkast, urin, liggesår, tandpleje osv...hygiejen skal være i top, materialerne skal være i top, tingene skal skiftes og steriliseres...den største udfordning er nok koordineringen af medicin...det ikke bare en panodil længere..det er skemalagt morfin i korrekte doseringer osv blandet med kvalmestillende og de 15 andre præparater der skal gives...

Suk, tanken er fint og det kan lyde som en smuk idé, men jeg håber virkelig at det hele bliver koordineret godt med hjemmesygeplejsker, således at manden ikke får en endnu værre mareridt ende på sit liv...

til slut vil jeg sige at det er en spændende ting at arbejde med dødende, man lærer en masse og faserne kan variere meget alt efter diagnose...de fleste oplever på et tidspunkt at de ikke længere kan skelne mellem drømme og virkelighed og medicinen får dem til at snakke eventyrsagtigt.....

i slutningne af forløbet oplever mange at få en optur, hvor de er helt vågne, "friske" og snaksaglige...en slags sidste krampetrækning, for derefter at nærmest gå i koma i 1-2 uger før de stiller sandalerne..

pøj pøj....og lad der nu ikke gå for meget penge spekulation i den....

---

Jay.

Som tidligere skrevet, saa tror jeg at det vil saette livet i et andet perspektiv.......og ja, jeg mener begge veje.



Man skulle ha' vaeret vovse.

---

det gør det også...men jeg selv er begyndt at involvere mig mindre rent følelsesmæssigt...for det sætter sig sgu dybt i en...et slags følelsesskjold...ikke at man bliver kold, man lærer bare at acceptere døden som en naturlig ting og skelne tingene fra hinanden...empatien er det sværeste...at prøve at sætte sig ind i patientens smerte, når man selv er smertefri er virkelig en opgave..især uden selv at gå ned på det...

at se dødende ligge og græde mens de kalder på deres mor...eller se folk holde 30 års fødselsdag alene på en stue i sidste fase af cancer sætter spor...at høre om deres liv, skæbner osv...hvorefter de så er væk...man bliver bims i låget hvis man ikke lærer at abstrahere fra det...

jeg er glad for at der også er lidt professionel hjælp tilstede, men det er stadig en super hård opgave..på et hospice trækker folk bare i en snor, så står der sygeplejsker og læger klar til diverse undersøgelser m.m...i denne situation er det bare dig og din kone...i vil nok blive sat i situationer hvor i selv må træffe en beslutning...og det er også en god idé at gøre op inden om manden ønsker genoplivning, sondemad i tilfælde af at han ikke selv spiser osv....

good luck...

ps. Suk, hvis du er interesseret så mangler vi masser af SOSU assistenter i Danmark...altid plads til et par friske overskudshænder her



håber der kommer opdateringer om situationen...

---

Sådan en opgave med at passe syge og døende mennesker, er absolut noget der kræver meget meget omtanke.

Selv den nærmeste familiemedlem er en kæmpe belastning.

Min kræftsyge far valgte vi at passe hjemme hos min mor indtil han døde. Dette var for min mor min bror og jeg selv en kæmpe udfordring, og meget grændeoverskridende. Og ville ikke kunne lade sig gøre uden hjælp udefra, dvs læge, sygeplejesker, hjemmehjælper samtalehjælp til min mor og meget meget mere. Vi har efterfølgende, snakket i familien om det, og er enige om at det var det rigtige at gøre. Men vi var i forvejen en meget sammentømret familie,vi fik meget hjælp fra venner, og kunne indrette hjemmet med de hjælpemidler der nu skulle til, speciel sygeseng, speciel toilet, rullestol venlig hus og meget meget mere. Men det tærede ufattelig meget på vores krafter og psyke. Og det skal man jo ikke lade den døende mærke med!

Men jeg tror ikke jeg ville gøre det en anden gang. Vi ville nok have sendt far på hospital eller plejehjem, hvis vi var klar over hvilke udfordringer vi sagde ja til. Som sagt, er vi i dag super glade for at far sov stille ind i sit hjem med familien ved sin side.


At påtage sig ansvaret for en døende person, uden at vide hvor stort dette ansvar er! Kræver et jernhelbred og stærk psyke af dem som passer vedkommende. At skulle gøre det i et fremmed land, og i en anden kultur, er for mit vedkommende total uforståeligt.

Derfor SUK dette råd: God karma eller ej, vi alle er vel besidder vel en form for omsorg for andre mennesker. Så vil jeg på det allerkraftigste råde dig fra denne opgave, selvom du skriver at du har de bedste intentioner.

Men kan ikke redde hele verden. Og chancen for at ødelægge dit eget helbred, din kones helbred, jeres ægteskab, ja kort sagt hele jeres liv er meget stor.... Er du villig til at satse dette?

K.