Saendaeng skrev:
De vil ikke gøre det nemmere de kære DF'ere!!
DF kræver 28-års-regel
Lørdag d. 24. jul. 2010; kl. 23:25 af ritzau for TV 2 Nyhederne
24-års-reglen skal hæves med fire år, forlanger DF og kæder kravet sammen med partiets støtte til genopretningspakken.
Med krav om den største stramning af udlændingeloven siden 2002, skyder Dansk Folkeparti nu den politiske sæson i gang:
Udlændingelovens stramme 24-års-regel skal hæves med fire år, så den bliver til en 28-års-regel. Dermed skal danske statsborgere være fyldt 28 år for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark, mener Dansk Folkeparti. Det skriver berlingske.dk.
- 24-års-reglen har haft en kolossal positiv virkning mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Derfor vil det være naturligt at lade den afløse af en 28-års-regel, så vi kan høste gevinsterne i endnu højere grad, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der forlanger stramningen vedtaget i efteråret.
Han gør det samtidig klart, at regeringen ikke kan sige nej til kravet, fordi DF for få måneder siden hjalp regeringen med at få vedtaget den økonomiske genopretningspakke.
- Noget for noget, siger Thulesen Dahl.
Både regeringspartierne og Socialdemokraterne siger dog fra over for en 28-års-regel - og Venstre afviser, at DF har noget til gode.
- Det er ikke sådan, at en genopretningsplan bliver konverteret til, at der bliver lagt fire år oven i 24-års-reglen, siger politisk ordfører Peter Christensen (V), mens de Konservatives integrationsordfører Naser Khader kalder forslaget for symbolpolitik:
- Det virker som om, Dansk Folkeparti bare går efter at finde noget, de kan stramme, siger han til berlingske.dk.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser at kommentere forslaget.
/ritzau/
http://nyhederne..../32432398/
Det er ufattlig de ikke bare kryber til korset, og siger spis en gris, drik et fad øl, og brænd Koranen af, så kan du få et tourist visa til Dk.
24 års reglen har aldrig hjulpet på noget som helst, den skulle forhindre tvangs ægteskaber, øhh agumentet var at udlænding to hjem og giftet sig med en 14 årig, i deres hjem by, hallo det gør de stadigvæk, før kom de her op med 2 børn som 18 årig, og nu kommer de med 4 som 24 årig, ok og nu skal de kommer som 28 årig med 6 børn, som ikke forsår dansk, og dansk samfund.