Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Pensionister
Oprettet af ohayo d. 08/11-2008 09:05
#1
Hej, har du nogen forslag til, hvad vi kan gøre i denne sag ?
ABEKATTEN skrev:
Jeg er ligesom Dann Sørensen, advokat, men jeg tror hverken Dann eller jeg har mulighed for at finde ud af om EU skulle give os pensionister udenfor EU nogle rettigheder. Faktsk er der kun en god håndfuld advokatfirmaer i Danmark, der har specialiseret sig i EU ret, og deres honorarer ligger på cirka det dobbelte af almindelige advokathonorarer.
Jeg tror dog ikke man skal bruge penge på en sådan undersøgelse, det er en blindgyde.
Jeg læste for nogle år siden i et juridisk tidsskrift, at omsætningen fra overførselsindkomster i videst muligt omfang skulle holdes indenfor EU, for at hjælpe til med "at holde hjulene igang i EU". Jeg kan huske at jeg undrede mig da ændringen om førtidspension kom pr. 1.1.2003, at der her blev givet mulighed for at førtidspensionister kunne medtage hele førtidspensionen udenfor EU, naturligvis efter man havde betalt sin skat.
Oprettet af
Bjarne d. 08/11-2008 09:11
#2
Hej Abekat
Metock-sagen startede jo på en eller anden måde. Hvor går vi hen for at hitte ud af, om vi måske har en sag?
Bjarne
Oprettet af ohayo d. 09/11-2008 02:36
#4
Til Bjerne og de øvrige fra pensionistgruppen, der er meget god læsning og forslag i denne tråd, hvad med at få sat en skrivelse sammen og sende det til ældresagen, måske kan man bruge noget af det materiale der er lavet, jeg mener det er med at få så meget fyret af som muligt, måske er vi så heldige at det bliver taget op i pressen på et tidspunkt.
jeg kan forstå der har været meget i gang før i denne sag. ok det er løbet ud i sandet, det må ikke ske igen.
I har erfaring fra tidligere, lad os tage det op igen.
Oprettet af ohayo d. 10/11-2008 10:51
#5
Hej, har lige fået denne besked fra Socialudvalget, så må vi se om der kommer noget ud af det.
Socialudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Ref.: SOU alm. del – Bilag 71
Kontakt
Hanne Schmidt
kontorfuldmægtig
Dir. tlf. +45 33 37 55 42
10. november 2008
På Socialudvalgets vegne bekræfter jeg modtagelsen af Deres brev af 1. november 2008 vedrørende udedanskere og pension.
Deres henvendelse er omdelt til udvalgets medlemmer og stedfortrædere, så de har mulighed for at gøre sig bekendt med den.
Da Deres henvendelse er omdelt som offentligt bilag i udvalget, kan den også læses på Folketingets netsted (www.ft.dk).
Med venlig hilsen
Hanne Schmidt
kontorfuldmægtig
Oprettet af manse d. 10/11-2008 11:06
#6
Kære ohayo
Flot gået.... Er vi heldige, så er der måske en der tager sagen op........ kipper med flaget....
Oprettet af ohayo d. 10/11-2008 11:48
#7
Hej, måske er det ikike kommet på hjemmesiden endnu, jeg har lige fået mail fra dem i dag, de arbejder sikkert ikke så hurtigt, vi må lige gå ind at kigge engang imellem.
Oprettet af ohayo d. 10/11-2008 12:37
#8
Til lung, det er den jeg mener.
Hvis man åbner dette linkhttp://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/20081/MENU/00000002.htm
og udvalgsdokumenter, alle dokumenter for november kan man se at bilag 71 som er den skrivelse jeg sendte ind, ikke er offentligt tilgængelig endnu.
#10
Flot gået Ohayo! - Selvom vi ikke endnu kan se din skrivelse, så har du gjort noget som mange "hængerøve" her ikke har haft mod eller "energi" til.,!
Nu bør sagen følges op med et sandt bombardement til folketingets medlemmer og naturligvis pressen, så hjemmeboende forstår, hvad det betyder i kroner og ører, når man gerne vil nyde sin alderdom udenfor EU...
Jeg mener, at Lene Espersen er et oplagt emne til at forelægge sagen, - en stærk og viljefast pige, der i sin folketingskarriere har vist stor forståelse for de "undertrykte" ...
Lad os håbe, at sagen nu bliver fulgt op af gruppen - men det skal ske hurtigt, så det hele ikke igen fiser ud i det blå...
Oprettet af
Bjarne d. 11/11-2008 03:55
#11
Er der nogen, der med sikkerhed véd, hvilke andre af den øvrige del af verdens danske pensionister, der er ramt? Der har ind imellem været antydninger af, at nogle lande uden for EU faktisk IKKE er ramt.
Og er der nogen, der har kendskab til, hvordan situationen er for pensionister i andre EU-lande? Bliver de barberet lige så grundigt som danske, hvis de tillader sig at flytte til Thailand?
Bjarne
Oprettet af ohayo d. 11/11-2008 08:18
#12
Til Bjerne.
Jeg har lige talt med en mand fra Sverige som jo bekendt er med i EU. de får hele deres pension med til Thailand, men ikke nok med det, hvis de flytter deres adresse herud betaler de kun 19% i skat, begrundelsen er at de ikke belaster det Svenske system.
Nordmænd får hele deres pension med til Thailand, de er ikke i EU, men med i EØS hvor reglerne jo er de samme, jeg ved at Englændere ikke får trukket noget af deres pension hvis de flytter til Thailand.
#13
Bjarne skrev:
Er der nogen, der med sikkerhed véd, hvilke andre af den øvrige del af verdens danske pensionister, der er ramt? Der har ind imellem været antydninger af, at nogle lande uden for EU faktisk IKKE er ramt.
Og er der nogen, der har kendskab til, hvordan situationen er for pensionister i andre EU-lande? Bliver de barberet lige så grundigt som danske, hvis de tillader sig at flytte til Thailand?
Bjarne
svar se
Australien, Canada, Chile, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.
Spørgsmål nr. S 6350:
”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende udbetaling af folkepension til personer, der har bosat sig uden for Danmark, henholdsvis inden for og uden for EU, og kan ministeren herunder bekræfte, at såfremt man har bosat sig i Thailand, men stadig betaler skat i Danmark, får man kun 1/3 af folkepensionen udbetalt, og vil ministeren i så fald begrunde, hvorfor der er denne forskel?”
Svar:
Det er en grundlæggende betingelse for retten til dansk folkepension, at man har fast bopæl i Danmark. Pensionsloven indeholder dog en række undtagelser fra denne bestemmelse, som betyder, at personer med fast bopæl i udlandet også kan få tilkendt/udbetalt folkepension. For personer, der er omfattet af disse undtagelser, omfatter retten til at modtage folkepension i udlandet bl.a. folkepensionens grundbeløb og personligt tillæg. Derimod kan pensionstillæg som udgangspunkt ikke udbetales i udlandet.
Ved siden af pensionslovens undtagelser fra bopælskravet findes der en række aftaler og overenskomster mellem Danmark og andre lande, som på forskellig vis fraviger pensionslovens bestemmelser om bl.a. bopæl og hvilke ydelser, der kan modtages i udlandet.
Den aftale, som har betydning for flest borgere, er EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for arbejdstagere m.v., som anvendes indenfor EU/EØS (og Schweiz) for borgerne i disse lande. Aftalen betyder bl.a., at retten til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land (og Schweiz) gælder alle ydelser efter pensionsloven.
Når pensionstillægget godt kan medtages indenfor EU/EØS, hænger det sammen med, at Danmark ifølge artikel 10 i EF-forordning nr. 1408/71 ikke må nedsætte eller ændre en pension, fordi pensionisten er bosat i en anden medlemsstat end den, hvorfra pensionen udbetales.
Af lande udenfor EU/EØS har Danmark socialsikringsaftaler med følgende: Australien, Canada, Chile, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.
De socialsikringsaftaler, som Danmark har indgået med lande udenfor EU/EØS, giver mulighed for at udbetale dansk social pension til danske statsborgere og statsborgere fra det kontraherende land på medkontrahentens område, dog uden pensionstillæg.
Folkepensionen er indrettet med henblik på at sikre, at pensionister bosat i Danmark har et rimeligt forsørgelsesniveau. Grundbeløbet skal dække den basale forsørgelse, mens pensionstillægget skal dække de almindelige leveomkostninger for pensionister med ingen eller få midler udover folkepensionen. Pensionstillægget er således tilpasset det – i relation til andre lande – høje niveau for leveomkostninger i Danmark. Pensionister bosiddende i udlandet, som alene modtager folkepensionens grundbeløb, har dog mulighed for at søge om personligt tillæg, hvis de er i en økonomisk vanskelig situation.
Folkepensionens grundbeløb udgør 58.032 kr. årligt, mens pensionstillægget udgør 58.416 kr. årligt for enlige, og 27.276 kr. årligt for gifte og samlevende. Det kan derfor afvises, at dansk folkepension udbetales med en tredjedel af beløbet i lande udenfor EU/EØS.
Med hensyn til beskatning af dansk pension i Thailand kan det oplyses, at Danmark og Thailand har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som bl.a. indebærer, at sociale sikringsydelser – herunder social pension – kan beskattes i det land, som udbetaler ydelsen. Aftalen giver endvidere mulighed for, at bopælslandet tillige beskatter ydelsen. Bopælslandet skal i så fald give et nedslag for den skat, der allerede er betalt i afsenderlandet.
Eva Kjer Hansen
#14
Hov glemte lige at Usa også er tilføjet. efterfølgende.
Danmark har socialsikringsaftaler med følgende: Australien, Canada, Chile, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.
Oprettet af ohayo d. 11/11-2008 08:53
#15
De regler kender jeg godt, dem kan du læse på sikringsstyrelsens hjemmeside, men det bliver de regler jo ikke mere retfærdige af og det er jo det vi arbejder på at få lavet om.
jylland123 skrev:
Bjarne skrev:
Er der nogen, der med sikkerhed véd, hvilke andre af den øvrige del af verdens danske pensionister, der er ramt? Der har ind imellem været antydninger af, at nogle lande uden for EU faktisk IKKE er ramt.
Og er der nogen, der har kendskab til, hvordan situationen er for pensionister i andre EU-lande? Bliver de barberet lige så grundigt som danske, hvis de tillader sig at flytte til Thailand?
Bjarne
svar se
Australien, Canada, Chile, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.
Spørgsmål nr. S 6350:
”Vil ministeren redegøre for reglerne vedrørende udbetaling af folkepension til personer, der har bosat sig uden for Danmark, henholdsvis inden for og uden for EU, og kan ministeren herunder bekræfte, at såfremt man har bosat sig i Thailand, men stadig betaler skat i Danmark, får man kun 1/3 af folkepensionen udbetalt, og vil ministeren i så fald begrunde, hvorfor der er denne forskel?”
Svar:
Det er en grundlæggende betingelse for retten til dansk folkepension, at man har fast bopæl i Danmark. Pensionsloven indeholder dog en række undtagelser fra denne bestemmelse, som betyder, at personer med fast bopæl i udlandet også kan få tilkendt/udbetalt folkepension. For personer, der er omfattet af disse undtagelser, omfatter retten til at modtage folkepension i udlandet bl.a. folkepensionens grundbeløb og personligt tillæg. Derimod kan pensionstillæg som udgangspunkt ikke udbetales i udlandet.
Ved siden af pensionslovens undtagelser fra bopælskravet findes der en række aftaler og overenskomster mellem Danmark og andre lande, som på forskellig vis fraviger pensionslovens bestemmelser om bl.a. bopæl og hvilke ydelser, der kan modtages i udlandet.
Den aftale, som har betydning for flest borgere, er EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for arbejdstagere m.v., som anvendes indenfor EU/EØS (og Schweiz) for borgerne i disse lande. Aftalen betyder bl.a., at retten til at få tilkendt og udbetalt dansk pension under bopæl i et andet EU/EØS-land (og Schweiz) gælder alle ydelser efter pensionsloven.
Når pensionstillægget godt kan medtages indenfor EU/EØS, hænger det sammen med, at Danmark ifølge artikel 10 i EF-forordning nr. 1408/71 ikke må nedsætte eller ændre en pension, fordi pensionisten er bosat i en anden medlemsstat end den, hvorfra pensionen udbetales.
Af lande udenfor EU/EØS har Danmark socialsikringsaftaler med følgende: Australien, Canada, Chile, Israel, Marokko, New Zealand, Pakistan, Tyrkiet, Kroatien, Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Herzegovina.
De socialsikringsaftaler, som Danmark har indgået med lande udenfor EU/EØS, giver mulighed for at udbetale dansk social pension til danske statsborgere og statsborgere fra det kontraherende land på medkontrahentens område, dog uden pensionstillæg.
Folkepensionen er indrettet med henblik på at sikre, at pensionister bosat i Danmark har et rimeligt forsørgelsesniveau. Grundbeløbet skal dække den basale forsørgelse, mens pensionstillægget skal dække de almindelige leveomkostninger for pensionister med ingen eller få midler udover folkepensionen. Pensionstillægget er således tilpasset det – i relation til andre lande – høje niveau for leveomkostninger i Danmark. Pensionister bosiddende i udlandet, som alene modtager folkepensionens grundbeløb, har dog mulighed for at søge om personligt tillæg, hvis de er i en økonomisk vanskelig situation.
Folkepensionens grundbeløb udgør 58.032 kr. årligt, mens pensionstillægget udgør 58.416 kr. årligt for enlige, og 27.276 kr. årligt for gifte og samlevende. Det kan derfor afvises, at dansk folkepension udbetales med en tredjedel af beløbet i lande udenfor EU/EØS.
Med hensyn til beskatning af dansk pension i Thailand kan det oplyses, at Danmark og Thailand har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, som bl.a. indebærer, at sociale sikringsydelser – herunder social pension – kan beskattes i det land, som udbetaler ydelsen. Aftalen giver endvidere mulighed for, at bopælslandet tillige beskatter ydelsen. Bopælslandet skal i så fald give et nedslag for den skat, der allerede er betalt i afsenderlandet.
Eva Kjer Hansen
#16
Kan se at der også er førtidspensionister her i Tråden..... måske skulle i overveje at indbetale til Sap forklaring komer nedenfor Men i kan spare 4896 kr op og kommunen betaler de kr. 3264. Egenbetaling er så kr 1632 pr år. eller kr 136 for at spare kr 408,- op pr md.
Opsparing af yderligere pension
Obligatorisk indbetaling
Førtidspensionister skal i lighed med andre indbetale til ATP. Det er kommunen,
der trækker ATP-bidraget, før pensionen udbetales. Indbetalingen sker
med virkning fra den 1. i måneden efter, der er truffet afgørelse om førtidspension.
Bidraget svarer til normalbidraget for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
og er i 2007 2.916 kr. om året – heraf betaler kommunen 1.944 kr. Er førtidspensionen
mindre end 1.000 kr. pr. måned, skal der dog ikke indbetales ATP-bidrag.
Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP)
Man har mulighed for på frivillig basis at spare yderligere pension op. Bidraget
til denne opsparing kan højst udgøre 4.896 kr. i 2007 – heraf betaler kommunen
3.264 kr. Der trækkes AM-bidrag af beløbet.
Opsparingen kan placeres i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller i
ATP efter eget valg. Det er dog ikke alle pensionsselskaber og pensionskasser,
der tager imod indbetalingen.
Førtidspension før 2003
Personer, der er tilkendt førtidspension tidligere end 2003, kan frivilligt vælge
at indbetale til ATP og den supplerende arbejdsmarkedspension (SAP). Om udbetaling
af ATP og SAP, se side 120.
Bogen kan faktisk ses online på :
http://www.mmf.dk...007_lo.pdf bla ses på side 128, Danskere i udlandet/
udlændinge i Danmark
Hvis det er sat ind i en forkert tråd så bare slet den admin..
Oprettet af ohayo d. 11/11-2008 09:21
#17
Til Jylland 123.
det er fint nok det du kommer med, men det er bare ikke det den her tråd handler om, så jeg tror ikke du har læst den.
Jeg har en bekendt her i Hua Hin der kender formanden for ældresagen, der vil en af dagende blive sendt en skrivelse til ældresagen om dette emne, kopi af skrivelsen vil blive lagt ind i denne tråd.
Oprettet af
Bjarne d. 11/11-2008 17:39
#18
Skeptiker
Jeg har fundet dit brev!!! - som du var så venlig at sende til mig. Jeg mailer det til dig.
Og så gør jeg det, som jeg burde have gjort for længst: Løber det igennem og justerer de (meget få) steder, som jeg mener, der bør ændres lidt.
Bjarne
#19
Kære Skeptikeren!
Du spørger hvad jeg selv har bidraget med! - Jeg tilmeldte mig gruppen i håb om et samarbejde, så den danske befolkning og regering blev vækket og blev klar over urimelighederne - jeg var parat til at gøre min indsats!
Hvad skete der? - En e-mail hvor man udbad sig personlige data og e-mailadresse..!
Dette blev videregivet, ikke blot af mig, men mange flere, i håbet om at være med til at skabe det oprør der er nødvendigt, for at opnå lighed med danske pensionister bosiddende udenfor EU...
- Men hvad skete der, udover at ens private e-mailadresse blev offentligtgjort?
Ikke en disse! - Vi kunne bare vente og håbe på, at der snart kom en melding fra de personer der havde påtaget sig "førerskabet" - prøv lige at gå tilbage til den gamle tråd og læs, her tilbyder du selv - og Manse også, at komme med oplæg! Vi andre kunne blot vente...
Kære Skeptikeren, jeg kender dig ikke udover dine herlige skriverier her på siden, som du bestemt fortjener et cadeau for - bliv ved med det og lad os så håbe, at nye kræfter er bedre til at igangsætte og få det budskab ud, der forhåbentligt vil ændre urimelighederne...
Oprettet af
Bjarne d. 11/11-2008 18:33
#20
Hejsa, venner
Det er vist mere end én gang erkendt af "førergruppen", at der gik kage i festlighederne. Lad det ligge og lad være med at snappe efter hinanden.
Lad os nu være konstruktive og lad alle, der har bidrag, komme til, uden bitre kommentarer.
Det vil være surt, hvis sagen igen løber ud i sandet. Nu griber vi entusiasmen og chancen og forsøger at komme videre. Der er allerede kommet nyt krudt. Hold tråden varm. Vi kan sgu' godt, hvis vi står sammen.
Et udspil fra min side er på vej - og denne gang er det ikke engang løwn. Arbejder med det i et andet skærmvindue.
Meld ind, meld ind. Indlæg fra ohayo og jylland123 var guld. Ren informations-krudt, som kan bruges til noget.
Hvis der stadig er flere frustrationer, så ret dem mod mig. Jeg har min store del af ansvaret for, at der ikke skete mere i første hug.
Bjarne
(sløv padde, dårlig førerhund, idiot og sikkert meget mere)