---

Fra rute 1129 - Chiang Khong mod Chiang Saen:

[img]http://i297.photobucket.com/albums/mm214/Sune_2008/Dec06-Feb07140-1.jpg[/img] is not a valid Image.

Et par steder ved Kok-floden, hvor man IKKE møder store turistbusser:

[img]http://i297.photobucket.com/albums/mm214/Sune_2008/Dec06-Feb07-Da438-1.jpg[/img] is not a valid Image.

[img]http://i297.photobucket.com/albums/mm214/Sune_2008/Dec06-Feb07-Da442-1.jpg[/img] is not a valid Image.

Kalasi

---

Hej Kalasi

Jeg har kørt fra Chiang Saen til Chiang Khong, men har så aldrig været længere sydpå mod Isaan. Fantastisk tur langs Mekong.

Billederne fra turen ved Kok-floden, hvor er de mere præcist taget? Jeg har sikkert aldrig været der, da jeg altid har kørt nordøst for Chiang Mai i bil. En enkelt gang har jeg taget Mae Hong Son-turen på en 750 chopper, men bilen er lidt bedre i regntiden.

vh. Peter

---

Peter - Mere præcist heromkring:

[img]http://i297.photobucket.com/albums/mm214/Sune_2008/Januarfebruar08058-1.jpg[/img] is not a valid Image.

Mellem Chiang Rai og Tha Ton - Søg og du skal finde, men du bør køre off-roader eller Honda Dream.

Kalasi

---

Hej Kalasi

Det ser fedt ud på billederne, men der er jo langt fra Chiang Rai til Thaton, så det er et lidt vidt begreb. Turen er såmænd også helt fed i bil, har kørt den mange gange, men du har ret i, at det optimale er en off-roader.

Du skriver en Honda Dream, mon ikke en Yamaha eller Suzuki også kan klare turen?

vh Peter

---

Mellem Tha Ton og Chiang Rai LANGS floden. - Forsøgte for nogle år siden, men på et tidspunkt kunne jeg ikke komme videre, og måtte have hjælp i en muser-landsby. Hondaen og jeg blev fragtet x km. ned ad floden i en båd og sat i land et sted, hvorfra jeg igen kunne klare mig selv.
Billederne er fra en anden tur på "Chiang Rai-siden"

[img]http://i297.photobucket.com/albums/mm214/Sune_2008/Januarfebruar08054-1-1.jpg[/img] is not a valid Image.



Kalasi

---

Hej Kalasi

Jeg tror, at du er lidt af en eventyrer. Kunne godt tænke mig at høre mere om din tur langs Kok-floden på en Honda Dream (en knallert).

Et fedt billede, du har taget fra landsbyen. Hvad er mere præcist en Muserlandsby? Gjorde du turen alene på Hondaen? Hvorfra og hvortil?

vh Peter

---

Hej Peter

Well - Jeg har kørt en del ture, og fortæller gerne derom, men lige nu er min tid lidt knap, grundet det satans/velsignede arbejde, så jeg nøjes med at besvare dine konkrete spørgsmål:

Muser - Bjergstamme som også kaldes Lahu.

Føromtalte tur kørte jeg sammen med en god bekendt fra Akha-stammen. En bemærkelsesværdig kvinde, som ud over Akha og Thai også talte engelsk, lidt Lisu, Lahu og kinesisk.

Vi kørte på hver sin Dream og turen gik over Doi Wawi til Tha Ton, hvor vi overnattede. Dagen efter forsøgte vi at følge floden til Chiang Rai (nordøstsiden) Efter bådturen overnattede vi i en landsby, og fortsatte til Chiang Rai.

Kalasi

---

Hej Kalasi

Jeg var ikke klar over, at Lahu også kaldes for Muser, men du har vist mere tjeck på de etniske bjergstammer end jeg har.

Når du får tid for det satans lønarbejde i Danmark til at bringe endnu et kapitel af dine rejsebeskrivelser i nordthailand, så kunne jeg godt tænke mig at høre mere om dit kendskab til Akha-kvinden, hun lyder interessant. Var det blot en ven eller en kæreste, siden I rejste sammen på eventyr langs Kok-floden?

Vh Peter

---

I år 2536 købte jeg en bog der hedder," A Trekkers Guide To: The Hill Tribes of Northern Thailand" den er skrevet af en fyr der hedder John R. Davies og er udgivet af footloose books og er trykt af ChangPuak Press det var DK bookstore der havde den.
Det er en god lille bog der sikkert nu er totalt out of date men den er god at blive lidt klogere af, i det den viser forskellighederne på de forskellige stammefolk, hvis du ellers kan finde den.
Fine fotos og kort over større settlements, tegninger af huse m.m. Den er lavet i samarbejde med bl.a. Hill Tribe Institute på CM Uni.
vh

---

O.K. – Jeg vil så fortælle lidt om mit bekendtskab med en Akha-kvinde. Første gang jeg så hende, var på en bar i Chiang Rai. Hun gjorde rent, og passede barejerens søn. Ikke nogen skønhed at se på, men hun udstrålede en naturlig værdighed, som gjorde, at jeg havde svært ved at holde øjnene fra hende. Vi faldt i snak, og hun fortalte som det første, at hun var Akha – og stolt af det. På daværende tidspunkt opholdt jeg mig i Chiang Rai på en længere ferie, så jeg kunne få en sludder med hende hver dag. Efter en tid begyndte vi at køre nogle småture sammen, hvor hun viste mig forskellige seværdigheder – specielt katolske ”Mariaer” – for at gøre mig klart, at hun var katolik/kristen.

Vi havde det fint i hinandens selskab og venskabet udviklede sig ret hurtigt til et forhold. Vi tog på flerdagesture sammen, bl. a. besøgte vi flere Akha-landsbyer. Fordi jeg var sammen med en af deres, blev jeg accepteret, og en af mange oplevelser var Akha-massage: Først fik jeg massage af alle hyttens børn i ca. ½ time? derefter af kvinderne ca. 20 min.? og til slut gav manden i hytten mig nogle afsluttende meget faste klem. En fantastisk oplevelse at ligge i en hytte i junglen og modtage ikke-kommerciel massage. En massageform som er familiearv gennem mange generationer.

”Min” Akha var et rigtigt junglebarn, og en aften hvor vi i en landsby havde spist sammen med en familie, skulle vi tilbage til ”vores egen” hytte. Det var bælgravende mørkt, men hun gik lige så raskt, som en anden på et oplyst fortov. Jeg fulgte klodset efter med hjælp fra en medbragt pencil-lygte. Pludselig kalder hun: ”kom og se – der er en slange” Jeg går hen og lyser – og ganske rigtigt: nede i en lille bæk svømmer en slange. Det vil altid være mig en gåde, hvordan pokker hun kunne se kræet?

Det må være nok for nu, men jeg har flere historier om "min" Akha, hvis det har interesse.

Kalasi

---

En Akha-historie mere:

Vi var ude i en lille landsby, hvor vi besøgte forskellige familier. I en af hytterne boede landsbyens ældste med sin kone. Han lå og røg opium, og hans kone lavede te til os. ”Min” Akha spurgte, om vi også skulle ha’ en pibe? – Jeg stolede fuldt ud på hendes dømmekraft, og sagde, at hvis hun skulle, skulle jeg også.

Først lagde hun sig, og røg en pibe med hjælp fra den gamle, og derefter var det min tur. Bagefter snakkede jeg lidt med manden. (via tolk forstås – han talte kun Akha) Jeg spurgte om han også røg cannabis, og han svarede, at det kun var tåbelige mennesker, som røg cannabis, for det blev man jo mærkelig/dum i hovedet af.
Han var blevet for gammel til at hjælpe i markerne, så nu lå han og røg – Dels for at få tiden til at gå, og dels for at dulme smerterne i de gamle lemmer. De yngre fra landsbyen kunne komme og spørge ham til råds, for et langt liv havde lært ham et og andet.

Et par dage efter – hjemme hos mine ”svigerforældre”, hvor snakken gik lystigt på Akha, siger min indianer pludselig: ”min mor spørger, om du kunne lide at ryge opium?” – Jeg tør næsten ikke trække vejret, for faderen er en herre, som virkelig indgyder respekt, så jeg er ikke helt tryg ved situationen, men han bryder ud i et mægtigt smil, giver mig ”thumps up” og siger: ”very good!”

Kalasi

---

Fantastisk historie om den Akha-kvinde, Kalasi, har hun et navn?

Og et fantastisk privilegium at komme så tæt ind på en af de lokale bjergstammer. Jeg har kun prøvet at bo i landsbyerne i bjergene på trekkingture, og det giver meget forskelligartede oplevelser.

Mig bekendt er netop Akha-stammen en af de mest kommercielle. Ihvertfald er de meget synlige i gadebilledet i byer som Chiang Mai og langt sydpå som på Phuket, hvor de i deres folkedragter forsøger at sælge deres smykker og andre souvenirs. Men det er sikkert et helt andet indtryk, man får af dem oppe i bjergene.

vh Peter

PS: Mere Kalasi, når du har tid og lyst.

---

Ja - hun har et navn - og forhåbentlig også et godt liv.
Derfor er det helt bevidst, at jeg ikke nævner navnet.
Når jeg får tid, lover jeg at skrive mere om kvinden, som gav mig nogle af de bedste stunder i mit fede liv.

Kalasi

---

En fødselsdag.

Min indianers far fyldte 60, og da han var en agtet mand inden for Akha-kredse, kom der folk fra nær og fjern.

Af en god ven havde han fået en gris, og den måtte lade livet. Den blev stukket, og blodet opsamlet. Som det første blev leveren skåret ud, og lagt foran en meget gammel Akha-gubbe, som kunne ”læse” fødselarens fremtid i den friske lever. Selvom fødselaren var omvendt til katolicismen, var han samtidig tro mod de gamle ritualer, og seancen blev gennemført med stor alvor.

Grisen blev parteret og tilberedt – både mænd og kvinder hjalp til, og ca. 6 timer efter, den var stukket, blev der serveret masser af forskellige retter. Alle dem jeg smagte var særdeles velsmagende – især husker jeg en af retterne: Råt hakket kød blandet med chili og forskellige urter, som var samlet i skoven.

Før under og efter maden blev der drukket ”lao baa” (skovsprut) som var brændt af en af fødselarens sønner.

Der var 2 meget gamle mænd tilstede, ”spåmanden” og en mere. De kom begge fra landsbyer, som lå på den Burmesiske side af grænsen. Begge talte kun Akha, og ingen af dem kunne læse eller skrive. Gennem min indianer fik jeg en sludder med dem. Jeg fortalte, at jeg var dansker og sømand – og spurgte den ene, hvem han var. Han svarede med en flere minutters remse/mantra, og min indianer forklarede, at han lige havde fortalt navnene på sine mandlige forfædre mere end 500 år tilbage! - - Det kan godt være, vi kan læse og skrive, men hvor mange af os kender navnet på vores oldefar?

Kalasi

---

Hej Kalasi

Fuld respekt for, at du ikke vil opgive din Akha-kvindes navn.

Forhåbentlig og formentlig har hun et rigtigt godt liv nu. Det var bare i indlevelsen i historierne om hende, at jeg savnede et navn, men det går nu nok alligevel.

Er det rigtigt eller forkert opfattet, at Akhaerne generelt er en af de mest kommercielle bjergstammer?

vh Peter

PS: Jeg skriver bevidst dette svar uden at have læst dit sidste indlæg for at trække spændingen i føljetonen om akhaerne.

---

Jeg ved faktisk ikke, om Akhaer er mere kommercielle end andre bjergstammer, men du har fuldstændig ret i, at de (kvinderne) er meget synlige, men hvor er Akha-mændene? Karenerne f.eks. sidder (bogstaveligt!) på elefant-turismen, og har "assimileret sig ind i den thailandske mainstream"
Jeg ved, der lever tusindvis af bjergstammefolk (illegalt) i storbyerne, hvor de ernærer sig som chauffører, tømrere, o.m.a. - Kig en aften i den lille soi nær Clocktower, som er en appendix til Thanon Jet Yod i Chiang Rai. - en stor del af pigerne er fra forskellige bjergstammer, og i allerhøjeste grad kommercielle.

Kalasi

---

Denne historie hører egentlig hjemme under tråden, som nyherinde startede: ”Kærligheden eller mangel på samme!!!” Men fordi den handler om min indianer, bringer jeg den her:

Jeg har tidligere beskrevet, hvor jeg mødte Akha. Vi havde det fantastisk sammen, og boede sammen på et guesthouse i Chiang Rai, hvorfra vi tog på kortere og længere ture i området.
Da tiden nærmede sig, hvor jeg skulle hjem, spurgte jeg, om hun ville med sydpå de sidste 14 dage inden jeg skulle stoppes i et fly. Det ville hun gerne, men det var lidt mere kompliceret, end jeg havde regnet med: Som Akha kunne hun kun rejse frit i Chiang Rai-provinsen. For at tage med sydpå, skulle hun have udstedt et ”rejsepas” på et kontor i hendes oprindelige hjemkommune. Hun fik et 14-dages pas, og vi rejste sydpå. Allerede her var jeg godt klar over, at vores forhold var dømt til undergang, fordi det øjensynligt ville være fuldstændig umuligt for Akha at erhverve et nationalitetspas. – Hun var tålt i Chiang Rai som Akha, men havde ikke noget statsborgerskab.

Jeg besøgte Akha på 3 lange (alt for korte) ferier gennem 2 år, og så valgte vi at gå hver til sit, selvom det gjorde ondt. Vi opsøger ikke hinanden, men jeg ved hun har det godt med en mand, som kan være hos hende – og hun ved, jeg har det godt med en kvinde, som kan være hos mig.

Om vores tur sydpå beretter jeg senere.

Kalasi

---

Hej Kalasi

Jeg er ikke nået længere i mine kommentarer til dine indlæg end til historien om opiums-rygningen i bjerglandsbyen.

Men bare klø på, Kalasi, det er bare mig, der er lidt langsom i optrækket.

Jeg kunne godt have bidraget med en lille oplevelse på en trekkingtur ved Pai med lidt rygning, men det vil jeg undlade, fordi min historie dels slet ikke står mål med din om at ryge sammen med de lokale gamle mænd, dels fordi, at folk ikke skal få det indtryk, at opiumsrygning er en fast del af en trekkingtur, hvad det jo absolut under ingen omstændigheder er.

Hold kæft, what a storyteller he is !

vh Peter

---

Hej Peter

Tak for den pæne kritik – Så er det sgu’ også din egen skyld, at jeg bringer en historie mere: (nu har jeg sæ’fø’li’ døbt min veninde: Akha)


”Hokus Pokus”

Bedst medens jeg gik og havde ”the time of my life” med Akha begyndte min nakke at gøre ondt. Det skyldtes en lille fanden af en diskosprolaps, som tidligere havde generet mig, og som det var lykkedes en kiropraktor at pacificere.

Akha var bekymret for mig og sagde, at der kun var én ting at gøre: Jeg skulle med ud til A’boor – A’boor kan nok bedst oversættes til dansk med ”gammel klog mand”

Vi kørte ud til en Akha-landsby, hvor jeg blev præsenteret for A’boor, en gammel storsmilende mand, som følte lidt på min ryg og nakke, og derefter sagde, at min skade var meget gammel, men han ville gerne prøve at hjælpe mig. (Akha var naturligvis tolk, og det eneste, hun vidste, var, at jeg havde ondt i nakken.)
Han tog noget ingefær, som han kørte rundt ved skuldre og nakke, medens han ”messede” nogle lange mantraer. Jeg spurgte bagefter Akha hvad han sagde, og hun fortalte, at det var meget gamle magiske ord, som var gået i arv fra lærer til elev gennem generationer.
Fordi min skade var gammel, ville han se mig en gang mere – Jeg skulle komme tidlig morgen 2 dage senere. Seancen gentog sig, men denne gang brugte han sten i stedet for ingefær. Og så til noget som var uforklarligt: Han gned min venstre arm fra skulder mod hånd gentagne gange, for at slutte af med at lade som om, han trak noget ud af mine tre midterste fingerspidser, og smide det væk.
Efter 12 kiropraktorbehandlinger 1½ år tidligere, havde jeg en summen i fingerspidserne 6-8 uger.
Efter A’boor’s 2 behandlinger var jeg ”fit for fight” med det samme, og i de mellemliggende 6 år har jeg kun været ved kiropraktor 1x3 behandlinger.

Selvom Akha kendte mange landsbyer, kendte hun kun én A’boor.

Kalasi

---

Jeg har lige konstateret, at jeg rent bogstaveligt talt får kuldegysninger over det meste af kroppen, når jeg ser, at Kalasi har lavet et nyt indlæg om "Akha". Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har det på denne måde.

Det er på en eller anden måde så autentisk og ærligt, det du fortæller om denne kvinde og dine oplevelser i junglen med Akha-stammen. Jeg tror virkelig, det er de færreste, som får så unikke og intense oplevelser, og du har bare en så fed og speciel måde at berette om det på. Jeg er ikke ude på at skamrose dig eller på at holde liv i en intetsigende tråd, som Manse siger nogle forsøger på.

Selv Manse må da tilstå, at det her er "real" (den ægte vare), en fantastisk beretning fra junglen i Thailand.

Kun lidt trist, at det er ved at udvikle sig til "Dueling Banjos". Jeg kunne godt unde Kalasi, at få bekræftigelse fra andre på, at hans historier er spændende og vedkommende.

Antal besøgende bekræfter dog, at en del finder beretningerne spændende.

Tak Kalasi

vh Peter