Jonas Overgaard skrev:
Som i kan se på min profil er det desværre ikke mange indlæg jeg har haft mulighed for at kunne lave herinde, har haft travlt med at arbejde.
Jeg har taget jeres feedback konstruktivt, må ikke have formuleret mig ordenligt i jobopslaget til trods for at jobbanken sagde: "Lige efter bogen" men taget den geografiske placering af virksomheden i betragtning kunne det godt være jeg skulle have uddybet den nærmere.
Brugen af praktikanter startede faktisk for lang tid siden. Vi voksede hurtigt, og fik brug for ekstra hænder, det vidste sig dog at være en udfordring at få kvalificeret arbejdskraft, og i denne forbindelse fik vi vores første praktikant som vidste sig at være en succes, hvilket er grundlaget for at vi forsatte det samarbejde med skolerne i Danmark.
Dog fik jeg beskeden om at vi ikke måtte give praktikanten løn under opholdet da de er på SU, men at vi måtte give f.eks. t/r flybillet til Thailand, hvilket vi har gjort brug af.
Idag 3.5 år senere fra vores første praktikant ankom har vi haft 5 praktikanter i vores virksomhed, hvoraf 3 af dem er i fast stilling, de sidste 2 tog hjem for at læse videre.
Jf. lovgivningen skal de have multiple VISA, og arbejdstilladelse til rådighed, og betale social insurance hvilket vi naturligvis har fulgt.
Deres arbejdstider er ligepræcis de samme som de øvrige i virksomheden, da vi arbejder hen mod at praktikanten bliver fastansat, dog er deres opgaver anderledes under praktikopholdet da vi i samarbejde med skolen laver en oplæringesplan som vi følger nøje, så når praktikanten er færdig med sin hovedopgave, har vi en mulig medarbejder der kender til alt fra vores CRM til projektstyring og den øvrige gang i virksomheden, og det er jo perfekt for os hvis medarbejderen har lyst til at blive ved os, hvilket det har vist sig de har.
Skulle en praktikant lave arbejde for en slut-kunde, så bliver kunden gjort opmærksom på det, og får en rabat herefter, hvor de så også bære over med praktikanten hvis der skulle være fejl i den opgave personen er blevet tildelt under opsyn, men at lave noget af det teoretiske i praktisk arbejde for slut-kunder er også en del af forløbet fra skolens side.
Vi har kun godt feedback fra skolerne som kontakter os, og det er da en kanon mulighed for et ungt menneske at starte sin karriere i Chiang Mai for en "dansk" virksomhed.
Og "Hilux" det er helt korrekt jeg selv startede som 18 årige elev i Bakuri, og JA jeg lærte også et par tricks til hvordan man ikke skulle gøre, så den sammenlignelighed kan ikke være helt fair.
Og kommentaren til om vi er en "kælder" butik, der bliver jeg bare nød til at bede jer tjekke os ud
www.vsi-group.dk
Der vil i også kunne se nogen af de andre i virksomheden, senest vores nye supporter, som smed dette indlæg:
http://www.amino....27226.aspx
Må heller lukke "kassen" så jeg kan være frisk om 7 timer igen, hvis nogen af jer mener der er "ugler i mosen" så er i mere end velkommen til at ringe 36990804, ellers god aften til jer!
De bedste hilsner
Jonas Overgaard
Jeg har et par spørgsmål - ikke for at stille dig eller vsi group i et dårligt lys, men måske dine svar kan besvare nogle af de spørgsmål som er opstået her i tråden.
1. Hvordan 'kringler' I arbejdstilladelsen til praktikanten som er ulønnet? Der er flere indlæg der nævner en månedsløn på mellem 35000 til 55000 thb ved udstedelse af arbejdstilladelse. Jeg ved, at der findes specielle regler for personer, der laver velgørenhedsarbejde for non-profit organisationer, og vil gerne vide om samme (undtagelse fra minimumsløn) også findes for ulønnede praktikanter?
2. Jeg undrer mig over, at der skulle være et lovkrav om et multiple visum, og vil mene at et enkelt burde være nok. Hvis nødvendigt kan der så, inden udløbet af de første 90 dage, søges om forlængelse af opholdet (extension of stay) på det lokale immigrationskontor. Måske lidt for meget papirarbejde for en forlængelse på 1-2 måneder såfremt praktikanten kun skal være der i et semester, og så er et lille smut over grænsen måske nemmere og mere interessant for vedkommende. Det blev så en kommentar i stedet for et spørgsmål