Thailand Portalen (version 2004)

Oprettet af Bent Jensen d. 19/12-2007 18:03

Personlige forudsætninger: man skal kunne noget engelsk (til nød tysk), idet de fleste lærebøger er beregnet på engelsktalende personer.

Man går frem på følgende måde: (1) – (4)

(1) Man køber et passende udvalg af lærebøger, ordbøger og CD’er. Blandt lærebøgerne bør om muligt være en tidlig udgave af Campbell og Chaveevong’s The Fundamentals Of The Thai Language. Blandt ordbøgerne bør være Robertson’s dictionary og So Sethqputas Thai-English Dictionary. Endvidere bør man have nogle Gor Gai Kor Kai-bøger (dvs. ABC-bøger) beregnet på thailandske børn, der skal lære at læse og skrive. De kan købes i f.eks. Big C. Endelig vil det være udmærket med at købe Viggo Bruns thai-danske ordbog. Herudover bør man købe nogle CD’er med undervisning i thai.

(2) Man installerer om muligt en parabol til modtagelse af thailandsk tv, således at man kan få et indtryk af udtalen af thai.

(3) Man sørger for at få fat på nogle thailandske bekendte, man kan tale thai med med mellemrum, og som kan rette på ens udtale.

(4) Man sætter sig ned og begynder at lære fra lærebøgerne. I første omgang koncentrerer man sig om at lære det thailandske alfabet. Først de 44 konsonanter, dernæst vokalerne. Så lærer man de fire tonetegn, (hvoaf kun de to angiver en bestemt tone entydigt), og man koncentrerer sig om at lære gloser, og hvordan de skrives på thai. Endelig lærer man, hvordan en thailandsk ordbog er ordnet, så man kan slå op i den.

Det vanskeligste ved at lære thai er nok i starten at udskille ordene i teksten fra hinanden, idet man ikke laver ophold mellem ordene på thai. Systemet til toneangivelse i skriftlig thai er også ganske kompliceret.

Lad mig til sidst rette en udbredt misforståelse vedrørende det thailandske sprog. Det siges, at thai har fem forskellige toner. Det er rigtigt. Det siges, at et ord kan udtales i fem forskellige toner. Det er forkert. Intet ord kan udtales i mere end tre forskellige toner. Men det er egentlig også forkert, for hvis tonen skifter, så skifter ordet betydning. Det er altså blevet til et andet ord. Man kan af skrivemåden aflæse, hvilken tone et ord skal udtales i. Lad mig give et eksempel, hvor vi har tre forskellige toner med hver sin betydning.

มา [mah] = komme (normaltone)
ม้า [mah] = hest (høj tone)
หมา[mah] = hund (stigende tone)

Oprettet af larsen99 d. 19/12-2007 20:25

[quote]Bent Jensen skrev:
Personlige forudsætninger: man skal kunne noget engelsk (til nød tysk), idet de fleste lærebøger er beregnet på engelsktalende personer.

Man går frem på følgende måde: (1) – (4)

(1) Man køber et passende udvalg af lærebøger, ordbøger og CD’er. Blandt lærebøgerne bør om muligt være en tidlig udgave af Campbell og Chaveevong’s The Fundamentals Of The Thai Language. Blandt ordbøgerne bør være Robertson’s dictionary og So Sethqputas Thai-English Dictionary. Endvidere bør man have nogle Gor Gai Kor Kai-bøger (dvs. ABC-bøger) beregnet på thailandske børn, der skal lære at læse og skrive. De kan købes i f.eks. Big C. Endelig vil det være udmærket med at købe Viggo Bruns thai-danske ordbog. Herudover bør man købe nogle CD’er med undervisning i thai.

(2) Man installerer om muligt en parabol til modtagelse af thailandsk tv, således at man kan få et indtryk af udtalen af thai.

(3) Man sørger for at få fat på nogle thailandske bekendte, man kan tale thai med med mellemrum, og som kan rette på ens udtale.

(4) Man sætter sig ned og begynder at lære fra lærebøgerne. I første omgang koncentrerer man sig om at lære det thailandske alfabet. Først de 44 konsonanter, dernæst vokalerne. Så lærer man de fire tonetegn, (hvoaf kun de to angiver en bestemt tone entydigt), og man koncentrerer sig om at lære gloser, og hvordan de skrives på thai. Endelig lærer man, hvordan en thailandsk ordbog er ordnet, så man kan slå op i den.

Det vanskeligste ved at lære thai er nok i starten at udskille ordene i teksten fra hinanden, idet man ikke laver ophold mellem ordene på thai. Systemet til toneangivelse i skriftlig thai er også ganske kompliceret.

Lad mig til sidst rette en udbredt misforståelse vedrørende det thailandske sprog. Det siges, at thai har fem forskellige toner. Det er rigtigt. Det siges, at et ord kan udtales i fem forskellige toner. Det er forkert. Intet ord kan udtales i mere end tre forskellige toner. Men det er egentlig også forkert, for hvis tonen skifter, så skifter ordet betydning. Det er altså blevet til et andet ord. Man kan af skrivemåden aflæse, hvilken tone et ord skal udtales i. Lad mig give et eksempel, hvor vi har tre forskellige toner med hver sin betydning.

มา [mah] = komme (normaltone)
ม้า [mah] = hest (høj tone)
หมา[mah] = hund (stigende tone)[/quote]ja, man skal passe på ikke at komme til at, kalde sin svigermor for hund

Oprettet af paulsenp d. 20/12-2007 13:05

#11

Bent Jensen skrev:
...
(1) Man køber et passende udvalg af lærebøger, ordbøger og CD’er. Blandt lærebøgerne bør om muligt være en tidlig udgave af Campbell og Chaveevong’s The Fundamentals Of The Thai Language. Blandt ordbøgerne bør være Robertson’s dictionary og So Sethqputas Thai-English Dictionary. Endvidere bør man have nogle Gor Gai Kor Kai-bøger (dvs. ABC-bøger) beregnet på thailandske børn, der skal lære at læse og skrive. De kan købes i f.eks. Big C. Endelig vil det være udmærket med at købe Viggo Bruns thai-danske ordbog. Herudover bør man købe nogle CD’er med undervisning i thai.

Man skal være opmærksom på, at der findes flere vidt forskellige systemer for lydskrift til det thailandske sprog. Det ser man tydeligt ved at kikke i f.eks. Ib Ottesens dansksprogede lærebog, ovennævnte "The Fundamentals Of The Thai Language", Beckers "Thai for Beginners" og AUA's bøger. Det kan gøre det ret forvirrende, hvis man er i gang med flere bøger samtidigt.

Det er i høj grad et spørgsmål om temperament, hvilke bøger man foretrækker, men efter min mening er "The Fundamentals Of The Thai Language" forældet og ikke særlig velegnet som begynderbog.

...
(4) Man sætter sig ned og begynder at lære fra lærebøgerne. I første omgang koncentrerer man sig om at lære det thailandske alfabet. Først de 44 konsonanter, dernæst vokalerne. Så lærer man de fire tonetegn, (hvoaf kun de to angiver en bestemt tone entydigt), og man koncentrerer sig om at lære gloser, og hvordan de skrives på thai. Endelig lærer man, hvordan en thailandsk ordbog er ordnet, så man kan slå op i den.

...

Det er, igen efter min mening, en meget besværlig måde at starte på. Jeg foretrækker langt den måde, der anvendes i f.eks. "Thai for Beginners", hvor indlæringen af skrift og tale hænger sammen.[/quote]

...
Lad mig til sidst rette en udbredt misforståelse vedrørende det thailandske sprog. Det siges, at thai har fem forskellige toner. Det er rigtigt. Det siges, at et ord kan udtales i fem forskellige toner. Det er forkert. Intet ord kan udtales i mere end tre forskellige toner. Men det er egentlig også forkert, for hvis tonen skifter, så skifter ordet betydning. Det er altså blevet til et andet ord. Man kan af skrivemåden aflæse, hvilken tone et ord skal udtales i. Lad mig give et eksempel, hvor vi har tre forskellige toner med hver sin betydning.

มา [mah] = komme (normaltone)
ม้า [mah] = hest (høj tone)
หมา[mah] = hund (stigende tone)

Der findes faktisk ord, hvor alle fem toner anvendes, i det mindste et enkelt (ไมล์ ใหม่ ไม่ / ไหม้ มั้ย ไหม

. Det første er godt nok et låneord fra engelsk (mile). Der er flere tilfælde, hvor fire af tonerne anvendes.

Oprettet af Bent Jensen d. 21/12-2007 05:34

#13

Til jesperfrb:

mai mai mai mai mai

skrives på thai sådan her:

ไหมใหม่ไม่ไหม้ไหม

hvor tonerne (som thai-kyndige nemt kan aflæse) er følgende:

stigende, lav, faldende, faldende, stigende

Det betyder ikke

ny silke kan ikke brænde,

som du tror, men det betyder

Ny silke brænder ikke, ikke sandt?

Det er et spørgsmål, hvilket fremgår af det sidste ord.

Til ebeth:

Jeg bruger den officielle thailandske jubilæumsordbog, ISBN 974 -252-026-7, som udgives af forlaget Thai Wattanapanich. Den gælder for hele Thailand. Og hvori skulle der bestå en konflikt mellem mit indlæg nr. 3 og mit indlæg nr. 9?

Til paulsenp:

Der eksisterer en lydskricft for alle sprog: International Phonetic Alphabet (IPA). Udtalen af thai kan imidlertid kun gengives tilfredsstillende med det thailandske alfabet, som den thaistuderende typisk endnu ikke har lært. Brugen af lydskrift i forbindelse med sprogtilegnelse er efter min opfattelse forældet i vore dage, hvor man har ting som kassettebånd, video indspilninger, MP3-indspilninger, DVD’er, osv, som man kan aflytte udtalen af thai på. Rigtig udtale er ikke noget, man kan læse sig til, men det er noget, man skal lytte sig til og imitere. Det er sådan thilandske børn gør, når de skal lære thai, og det virker hver gang. Dernæst skal man, som jeg har anført, lade thailandske bekendte kritisere ens udtale. Et sprogundervisningssæt består i vore dage af en lærebog, ordbøger frem og tilbage og en audio-CD, som gør det muligt at aflytte udtalen. Lydskrift er noget, man kun interesserer sig for i akademiske cirkler, hvor man sjældent kommer nogen vegne.

‘The Fundamentals Of The Thai Language’ af Campbell og Chaveevong er efter min opfattelse en af de bedste lærebøger i thai, fordi den grundigt gennemgår det hele punkt for punkt. Forfatterne (hvoraf den første har en akadmisk titel svarende til cand. mag.) gør i forordet selv opmærksom på, at den i bogen anvendte translitteration ikke er anerkendt i akademiske cirkler. Men da jeg kom til Thailand efter at have lært thai efter bogen, viste det sig, at mine forestillinger om udtalen stemte meget godt med virkeligheden. Men man skal have fat på de antikvariske førsteudgaver af bogen, da den senere er blevet revideret med lydskrift, som de færreste kan lide. Det er også lidt for meget, at den studerende foruden det thailandske alfabet skal lære et lydskriftalfabet.

Indlæring af skrift og tale kan ikke adskilles og bliver det ikke. Når man lærer et bogstav, lærer man samtidig et ord, idet hvert thai bogstav associeres med et ord. Det første bogstav i det thailandske alfabet associeres f.eks. med en høne.

Stavekontrollen vil ikke kendes ved ordet มั้ย

Hvis du mener, der er en a-agtig og ikke en æ-agtig vokal i det thailandske ord for moder, bør du gå til ørelæge. Der er noget galt med din hørelse.

Oprettet af paulsenp d. 21/12-2007 10:54

#15

Bent Jensen skrev:
Til paulsenp:

Der eksisterer en lydskricft for alle sprog: International Phonetic Alphabet (IPA). Udtalen af thai kan imidlertid kun gengives tilfredsstillende med det thailandske alfabet, som den thaistuderende typisk endnu ikke har lært. Brugen af lydskrift i forbindelse med sprogtilegnelse er efter min opfattelse forældet i vore dage, hvor man har ting som kassettebånd, video indspilninger, MP3-indspilninger, DVD’er, osv, som man kan aflytte udtalen af thai på. Rigtig udtale er ikke noget, man kan læse sig til, men det er noget, man skal lytte sig til og imitere. Det er sådan thilandske børn gør, når de skal lære thai, og det virker hver gang. Dernæst skal man, som jeg har anført, lade thailandske bekendte kritisere ens udtale. Et sprogundervisningssæt består i vore dage af en lærebog, ordbøger frem og tilbage og en audio-CD, som gør det muligt at aflytte udtalen. Lydskrift er noget, man kun interesserer sig for i akademiske cirkler, hvor man sjældent kommer nogen vegne.

Jeg er helt enig med dig i, at man selvfølgelig skal anvende det materiale, man har til rådighed, men der er mange situationer, hvor man ikke nødvendigvis har f.eks. en pc til rådighed, men må nøjes med en bog. Når nu så mange bøger, også nyere, anvender/supplerer med lydskrift, er det vel, fordi det skønnes nødvendigt. Efter min mening er de systemer, der anvendes af AUA og Becker, særdeles anvendelige til at lære en tilnærmelsesvis korrekt udtale. Men selvfølgelig er det idéelle at have "en levende lærebog" ved hånden.

Hvorfor blande IPA ind i det, når det ikke anvendes i nogen af de lærebøger, der findes på markedet? Jeg kender i det mindste ingen.

‘The Fundamentals Of The Thai Language’ af Campbell og Chaveevong er efter min opfattelse en af de bedste lærebøger i thai, fordi den grundigt gennemgår det hele punkt for punkt. Forfatterne (hvoraf den første har en akadmisk titel svarende til cand. mag.) gør i forordet selv opmærksom på, at den i bogen anvendte translitteration ikke er anerkendt i akademiske cirkler. Men da jeg kom til Thailand efter at have lært thai efter bogen, viste det sig, at mine forestillinger om udtalen stemte meget godt med virkeligheden. Men man skal have fat på de antikvariske førsteudgaver af bogen, da den senere er blevet revideret med lydskrift, som de færreste kan lide. Det er også lidt for meget, at den studerende foruden det thailandske alfabet skal lære et lydskriftalfabet.

Som sagt, det er i høj grad et spørgsmål om temperament, hvilke bøger og indlæringsmetoder man foretrækker. Jeg bryder mig ikke meget om "The Fundamentals ..", men er enig i, at den får det meste med.

Du lærte en tilnærmelsesvis rigtig udtale fra lydskriften i bogen, men mener iøvrigt at anvendelsen af lydskrift er forældet, og at man kun interesserer sig for lydskrift i akademiske cirkler

I "Søndagsskolen" her i København ville man næppe kunne klare sig uden lydskrift i undervisningsmaterialet, og der er ikke meget "akademisk cirkel" over det.

Indlæring af skrift og tale kan ikke adskilles og bliver det ikke. Når man lærer et bogstav, lærer man samtidig et ord, idet hvert thai bogstav associeres med et ord. Det første bogstav i det thailandske alfabet associeres f.eks. med en høne.

Der er ikke meget "tale" i at forbinde et bogstav med et ord.

Stavekontrollen vil ikke kendes ved ordet มั้ย

Se her:
http://www.thai2e...y/340.html

Hvis du mener, der er en a-agtig og ikke en æ-agtig vokal i det thailandske ord for moder, bør du gå til ørelæge. Der er noget galt med din hørelse.

Eller også skal du måske på et genopfriskningskursus i dansk.

Jeg vil ikke udelukke, at det i en eller anden bjergstamme udtales med en æ-lyd, men i de 35 år jeg er kommet i Thailand - de seneste 29 år også gift med en (veluddannet) thai, har jeg aldrig hørt det og er aldrig blevet korrigeret i min egen udtale af det. Heller ikke på thai-kursus med indfødt (thai) lærer.

I "The Fundamentals .." er แ godt nok i transliterations-tabellen angivet som æ under "phonetic", men det udtales (på thai) nærmere som a i abe end som æ i æble. Eller, som de forklarer i bogens afsnit 3.B.2. om vokalen แ - This has the long sound of "a" as in "Land".

Oprettet af Bent Jensen d. 21/12-2007 16:20

#19

Til Suk;

En ting, der altid har moret mig, det er, at når folk skal lære fremmedsprog, så er de tilbøjelig til at gå på et eller andet kursus.

Det karakterstike ved sådanne kurser, det er, at ingen af de fremmødte kan tale det sprog, der ska læres, rigtigt.

Hvis læreren er dansker, kan man som regel regne med, at han heller ikke taler fremmedsproget til fuldkommenhed, og i øvrigt har man som oftest ikke mulighed til at tale med ham i mee end to minutter

Langt bedre er det, at forsøge tale med de indfødte. De taler sproget til fuldkommenhed, og thailænderne taler gerne med fremmede.Man kan f.eks. tale med naboen, med damen på markdet eller med damen ved gadekøkkenet.

Der må være en psykologisk årsag til, at folk går på sprogkurser. Folk føler sig trygge, når de gør det samme på samme tid.

Oprettet af Suk Rak Ning d. 21/12-2007 18:16

#20

Bent Jensen skrev:
Til Suk;

En ting, der altid har moret mig, det er, at når folk skal lære fremmedsprog, så er de tilbøjelig til at gå på et eller andet kursus.

Det karakterstike ved sådanne kurser, det er, at ingen af de fremmødte kan tale det sprog, der ska læres, rigtigt.

Hvis læreren er dansker, kan man som regel regne med, at han heller ikke taler fremmedsproget til fuldkommenhed, og i øvrigt har man som oftest ikke mulighed til at tale med ham i mee end to minutter

Langt bedre er det, at forsøge tale med de indfødte. De taler sproget til fuldkommenhed, og thailænderne taler gerne med fremmede.Man kan f.eks. tale med naboen, med damen på markdet eller med damen ved gadekøkkenet.

Der må være en psykologisk årsag til, at folk går på sprogkurser. Folk føler sig trygge, når de gør det samme på samme tid.

Jeg er blevet undervist af en Dansker i BKK, der laerte jeg meget og foelger det stadig op blandt de lokale.....saa det er ikke saa ringe enda..............Det er jo ikke en doktorgrad jeg skal ha' i Thai, men blot at jeg kan forstaa Thai'erne og de kan forstaa mig....La' nu vaere med at goere det til en fandes videnskab......Alt dit cirkus snak, ja det kan jeg ikke bruge til noget..Men siden du er saa klog paa Thai, ja saa syntes jeg du skulle udgive en bog...Problemet med boeger er bare, at du ikke laere tonefaldet 100 Procent....Man skal hoere det..