Oprettet af ideaman d. 05/08-2007 11:31
#1
Hey there!
Dette er en artikel som jeg har kopieret fra Ekstrabladet.dk
Måske er det ikke det rette forum at diskutere dette?
Men jeg kunne godt lide at vide hvordan Thaier og Danskere i Thailand forholder sig til dette emne.
Jeg kan selv tilslutte mig dele af denne artikel.
Jeg kender mange i Thailand som har besluttet at ende deres dage for egen hånd, enten fordi de var så syge at de ikke kunne helbredes, eller fordi de var så fattige, at de ikke ville lade deres Thai familier lide økonomisk for at holde dem i live.
Jeg har sågar oplevet en Thai mand der var så syg af HIV at han bad sin familie slå ham ihjel, og derfor spare både ham selv og familien for yderligere smerte....økonomisk smerte fra familiens side!
Hvis jeg selv blev så syg, at jeg ikke kunne klare mig selv og min familie led lige så meget som jeg selv, så ville jeg også selv bestemme om jeg ville leve videre eller ej.
Det er der ingen lov som skal forbyde, synes jeg.
Men jeg er da sikker på, at min mening kommer i modvind
Her er Ekstrabladets artikel:
" Ingen lov kan forpligte mig til at overtræde et fornuftspræget menneskes rettigheder. Absolut ingen.
Johnnie N. uddyber nu for første gang over for Ekstra Bladet forklaringen på, hvorfor han undlod at lægge sig imellem, da hans psykisk syge kæreste efter lange og modne overvejelser besluttede at gøre en ende på sine lidelser.
I går frifandt en domsmandsret den 49-årige mand for al skyld i forbindelse med den 57-årige Ingelise W.'s selvmord i juli sidste år.
Tiltalen mod ham lød, på, at han havde undladt at hjælpe et menneske i ’øjensynlig livsfare’, som det hedder i straffelovens paragraf 253. Anklageren havde krævet 30 dages fængsel, fordi Johnnie var helt klar over Ingelises selvmordsplan.
Johnnie har aldrig bestridt, at han vidste, at Ingelise planlagde selvmord. Men domsmandsretten lod ham altså forlade retten i Vordingborg som en fri mand.
Endnu mere sikker
Johnnie understreger over for Ekstra Bladet, at han ikke accepterer selvmord i flæng. Men til allersidst vejer ens samvittighed tungere end loven, mener han.
– Min vej gennem livet har givet mig basis for meget dybe overvejelser over, hvad det vil sige at være menneske og tage ansvaret for sig selv. Heller ikke loven behøver jeg som rettesnor for min etik. Sagen mod mig har sat mit etiske grundsyn på en alvorlig prøve. Resultatet er dog blot, at jeg er blevet endnu mere sikker på, hvilke værdier jeg står for.
Uetisk lov
– Når erfaringerne viser, at verden kan repareres igen og livet gå videre, vil jeg normalt gøre meget for at afholde nogen fra at forlade verden med det ultimative smæk med døren.
– Men når et menneske, som er ved sine fulde fem, har vejet for og imod og ikke kan se nogen rimelig løsning, er jeg også forpligtet til at hjælpe efter bedste evne (med døds-beslutningen, red.). Mennesket har brug for støtte og blive accepteret og værdsat – ikke for et overgreb, som sender det fra asken i ilden.
– Det er en menneskeret at disponere fornuftigt med sit liv – også dets afslutning. Det er uetisk, at loven efterlader de nærmeste i en situation, hvor de tvinges til et overgreb for at forhindre et selvmord. Eller at lade selvmordet ske og så bagefter skulle spille overraskede, understreger den 49-årige mand.
Ønsker aktiv dødshjælp
Ifølge Johnnie N. var hans kæreste opsat på, at han ikke bagefter kunne siges at have begået noget strafbart i forbindelse med hendes død. Det var en af grundene til, at hun døde alene i sin seng med en plastpose over hovedet.
Johnnie N. mener, at aktiv dødshjælp burde være en lovlig mulighed.
– I hvert fald skal aktiv dødshjælp ikke altid være strafbart. Hvis et husdyr lider, er der pligt til at hjælpe. Det er rimeligt. Men hvis et menneske kun har lidelse tilbage, er det strafbart at opfylde dets ønske om at dø. Det er urimeligt. I forhold til aktiv dødshjælp er passiv dødshjælp kun en nødløsning, der trækker døden og pinen ud. Både hos den syge og de pårørende, siger Johnnie N."
