Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Testversion af Indfødsretsprøve

Oprettet af Klovn d. 27/02-2007 14:37
#1

Prøv at ta" denne test K(rikke Kæphøj!Grin

Oprettet af Webmaster d. 27/02-2007 14:48
#2

Jeg har lige gået gennem prøven, og jeg syntes ikke at den i sin helhed er for svær eller at det er urimeligt at forlange at nye statsborgere har viden om de spørgsmål.

Jeg må dog indrømme at jeg selv fandt spørgsmålene i kultur og traditioner svære fordi min interesse og viden for billede-kunst, dogme og skulpturer er ikke ret stor. Dog kunne jeg gætte mig frem til det rigtige resultat ved at bruge udelukkelsmetoden.
Håndbolden anede jeg dog intet om, vidste ikke engang at der var vundet et VM i det. De kunne ligeså godt have spurgt om tiden på nr. 3 ved 100m løb ved OL i Athen i 1896.

Men alt i alt synes jeg ikke at prøven og spørgsmålene er utopi for dansk indfødselsret.

Sagt i en kommentar til nyheden på forsiden:
Hvadså hvis thailand forlangte det samme af dem som bosætter sig i f. eks thailand

Nu er det jo ikke spørgsmål man skal besvare for at bosætte sig her i landet, men for at få dansk indfødselsret.

Det jeg måske nok kunne synes der mangler er at den der får dansk indfødselsret på denne måde også skriver under (en slags kontrakt) på at de acceptere dansk lov over alt andet og at såfremt det modsatte viser sig senere hen så må den danske indfødselsret være opnået ved svig og kan dermed fratages igen.

Prøv at teste denne prøve selv og til de som har store børn i 9-10 klasse ville jeg da gerne høre om de evt. består denne prøve.

Øhh, man skulle da nok kunne svare på de spørgsmål efter 9-10 års skolegang ellers har skatteborgerne da ikke fået fuld valuta for den skat der er gået til skolevæsnet.

Oprettet af Suk Rak Ning d. 27/02-2007 14:54
#3

" Opgaverne er multiple-choice " det er flotte ord i en dansktest.

Suk.............Cool

Oprettet af Locturian d. 27/02-2007 16:06
#4

Hmm, mange af spørgsmålene er almen viden for Danskere, men de er nok svære for folkeskole elever. Nogle af spørgsmålene kan jeg sq heller ikke svare på, men jeg håber da, at spørgsmålene er frit tilgængelige før en evt. prøve, så man kan sætte sig ind i dem. Jeg mener heller ikke, at det uretfærdigt, at man skal sætte sig ind i disse, før man får opholdstilladelse i Danmark. Men meget sjovt at se, hvor meget/lidt man egentlig kender til Danmark og dets historie Smile Uretfærdigt at de spørger ind til sport, hvad nu hvis man ikke interessere sig for det, lige som mig... jesus Smile

Oprettet af Bjarne d. 27/02-2007 16:19
#5

Mange udmærkede spørgsmål. Og mindst lige så mange, som er flintrende ligegyldige. Hvorfor forholder Integrationsministeriet og integrationsministeren sig ikke til den kendsgerning, at navnet på den største færøske by, detaljer om reformationen i Danmark og mange andre "væsentlige" spørgsmål for at kunne overleve i Danmark, i 2007 hentes på nettet? Hvis man på noget tidspunkt skulle få brug for dem.
Kære venner på Dansk-Thai: Kig på spørgsmålene, vend situationen en omgang og spørg: Hvor meget af det vås, man vil afkræve nye i Danmark viden om, er nødvendigt for at kunne leve som almindelig, pæn og ordentlig borger i Danmark?
Det er det rene nonsens.

vh / Bjarne

Oprettet af claus31130 d. 27/02-2007 16:44
#6

Prøvede osse lige at løbe igennem spørgsmålene....der var da osse en del jeg ikke sådan lige vidste om jeg kunne svare rigtigt på.....
Generelt synes jeg ideen er fin nok,når det nu drejer sig om at få dansk indfødsret....så kan man vel kun forvente at folk bør vide noget grundlæggende om det land man ønsker at blive statsborger i....
Webmaster skrev
Det jeg måske nok kunne synes der mangler er at den der får dansk indfødselsret på denne måde også skriver under (en slags kontrakt) på at de acceptere dansk lov over alt andet og at såfremt det modsatte viser sig senere hen så må den danske indfødselsret være opnået ved svig og kan dermed fratages igen.

Lyder som en god ide,så har man da muligheden for at sortere nogle af de brodne kar fra igen.....



Claus

Oprettet af Klovn d. 27/02-2007 16:50
#7

Yo haa!
dsdGrin Hvilke motiver?Pfft ja det er ikke blevet lettere at blive dansk Stasborger,måske er det kun folk med en god og solid uddannelse som fremover kan blive kan blive Danskere,min kone ville
have meget svært ved at bestå og svare på mange af disse spørgsmål
som her er beskrevet så flot med blåtGrin

Jeg ved ikke om jeres koner /thaipiger er mega intilligente eller har en
god og lang uddannelse? men min kone havde kun seks års skole-
gang med sig da hun kom hertil Danmark, efter 7 år her, var hun klar
til at søge om dansk-statsborgerskab/indfødsret,dette var en ren formsag ,hun betalte 1000kr og ventede et års tid så kom svaret med
posten(tillykke du er blevet Dansker) jamen så hurra! vis man har valgt at bo her til man bliver gammel/rig nok til at holde lange ferier
og ellers lever og tror på det Danske samfund som det bedste for en selv og sine børn,ja så synes jeg man har ret til at blive Dansker hvis
man ønsker dette.det skal en dum test ikke bestemmeAngrygrrrrr.

Tror det bliver svært for den næste generetion af Thaier,at blive Danske,men måske tager jeg fejlGrin

Oprettet af Earthrush d. 27/02-2007 17:21
#8

det vil bare sige man skal lære hende mange ting om dk før du tager hende/ham med

men damm nogne af de ? kan vi Dansker sku da heller ikke svare på

Oprettet af Webmaster d. 27/02-2007 17:37
#9

Bjarne skrev:
Hvor meget af det vås, man vil afkræve nye i Danmark viden om


Nu er der jo ikke tale om nye i Danmark, men om folk der søger indfødselsret. Selvfølgelig ville det være helt hen i skoven at kræve at én der lige er kommet til landet skulle kunne svare på alt det der, men efter en årerække i landet så burde det være muligt at svare på så elementære spørgsmål som hvordan vores samfund er bygget op.

frankie skrev:
måske er det kun folk med en god og solid uddannelse som fremover kan blive kan blive Danskere

Jeg ved ikke om jeres koner /thaipiger er mega intilligente eller har en
god og lang uddannelse?


Det har da intet med om man skal have en god lang og solid uddannelse at gøre, men om man forstår hvordan det land man skal blive en del af er skruet sammen.

Se bare vores alle sammens kære Abu Laban som jo ikke længere er blandt os, han havde de bedste uddannelser fra diverse koran-skoler og end ikke efter 20 år her i landet havde han den mindste forståelse for at det er domstolene herhjemme som dømmer og ikke statsministeren (jeg tænker på den sag med de tegninger i Jyllands-Posten hvor han gerne så Jyllands-Posten straffet).

Jeg vil endda påstå at denne test kan være med til at dæmme op for noget af den undertrykkelse vi ser blandt visse ny-danskere - jeps her tænker jeg først og fremmest på kvinderne.

Synd man ikke giver testen (den fulde) til danske statsborgere også, og fratager valgretten hos dem der dumper.

Jeg ved godt vi nok ikke alle vil være enig i om testen i sig selv og om spørgsmålene i testen er en god idé og det skal vi da hellere ikke være. Jeg synes den er en god idé og jeg bakker op om den, men jeg vil da gerne indrømme at der er enkelte spørgsmål som jeg ikke syntes hører til i testen og det er de sportsspørgsmål og spørgsmålene om de kunstnere.

Derimod er jeg dyb modstander af de krav (der har været foreslag om) der går ud på at én person som kommer hertil skal kunne dansk på forhånd. Det er da dybt godnat.

Redigeret af Webmaster d. 27/02-2007 17:39

Oprettet af Earthrush d. 27/02-2007 18:06
#10

Synd man ikke giver testen (den fulde) til danske statsborgere også, og fratager valgretten hos dem der dumper.
<<< serius dude hvis vi som er født dansker ikke kan svare på alle af det spørsmål hvad kan de andre så

Oprettet af claus31130 d. 27/02-2007 18:24
#11

Earthrush skrev
<<< serius dude hvis vi som er født dansker ikke kan svare på alle af det spørsmål hvad kan de andre så


.....Ja de kan jo feks. gøre ligesom alle andre der skal op til eksamen.....studere pensummet

ClausGrin

Oprettet af Klovn d. 27/02-2007 18:34
#12

Webmaster skrev: det har da intet med om man skal have en god lang
og solid uddannelse at gøre,men om man forstår hvordan det land man skal blive en del af er skruet sammen:

Jamen så er vi jo enige! mener jeg skrev (måske) dette var nok ikke så smart et ord at bruge og var da også ment lidt ironisk for det giver
selvfølgelig ingen mening! sorry.

med venlig hilsen frankie

Oprettet af Bjarne d. 27/02-2007 18:49
#13

Hej Webmaster
Du har fuldstændig ret m.h.t. infødsret. Men selv efter 54 år som dansker er det altså bedøvende ligegyldigt for mig i hverdagen, hvad Niels Bohr fik Nobelprisen for (al respekt for Niels Bohr). Får jeg brug for at vide det, finder jeg ud af det. Det er vigtigere for mig, at min kone kan hjælpe en gammel dansker med at komme med den rigtige bus. Og det kan hun. Plus meget andet, som har praktisk betydning.
Naturligvis er det vigtigt, at man véd noget om det samfund, man bor og lever i. Men ærlig talt: Tjek lige den håbløse samling af spørgsmål igen. En stor del af dem er ren Trivial Pursuit.
I øvrigt er der spørgsmål, der er stillet forkert. Man kan ikke spørge, hvilken statsminister, der ledede firkløver-regeringen i 1980'erne og give Uffe Ellemann-Jensen som en mulighed. Han har aldrig været statsminister. Så hedder det: "Hvem ledede som statsminister firkløver-regeringen....". Pinligt!
Jeg har de seneste 37 år levet af at formidle viden til almindelige mennesker. Men jeg har ikke en paratviden, der er hverken dårligere eller bedre end gennemsnittet. Jeg véd bare, hvor jeg kan finde svar. Og jeg kan langt fra besvare alle de tåbelige spørgsmål, så jeg får sikkert frataget mit danske statsborgerskab en af dagene.
I øvrigt skal jeg gentage: Mange udmærkede spørgsmål. Men selv efter en årrække har det altså ikke den store betydning, hvad Harald Blåtand gjorde.
Så det ligner en ommer. Som helhed er spørgsmålssamlingen: Rent nonsens.

vh / Bjarne

Oprettet af Webmaster d. 27/02-2007 20:06
#14

Hejsa Bjarne,

Du har fuldstændig ret i at spørgsmål om Niels Bohr, VM i håndbold og hvem i alverden der har hugget en nøgen dame ud af en sten eller hvem der har kunne male en pip-fugl på et lærred faktisk ikke hører til i testen. Derimod finder jeg det helt på sin plads med spørgsmål om tredelingen af magten, ytringsfrihed, ligestilling osv i den dur.

Jeg havde lagt spørgsmålet op til afstemning, men jeg har lige lavet en ny afstemning med samme spørgsmål blot med en svar-mulighed mere efter Jesper's kommentar i replikboksen.
Håber det er ok.

Oprettet af quickmouse d. 27/02-2007 21:05
#15

uha-da-da jeg bliver nok deporteret hvis myndighederne får kendskab til min viden Sad . ( min kone havde 34 rigtige svar så hun får nok lov til at blive ) Wink

Oprettet af Zombie d. 27/02-2007 22:01
#16

For mig at se er det den tåbeligste Quiz i mands minde,- og der er skutte nogen der bliver bedere dansker af at kende svarene på alle disse spørgsmål.
Det var bedere at uddele dansk pas på grundlag af opførsel og positivt bidrag til samfundet i form af uddannelse, arbejde og andet.

Redigeret af Zombie d. 27/02-2007 22:02

Oprettet af Bodie d. 28/02-2007 10:20
#17

hvis det er det eneste krav for at blive dansk statsborger så synes jeg det er okay, hvis jeg skulle emigrere til at andet land ville jeg da også interessere mig for landets helhed som sådan

Oprettet af Korat d. 28/02-2007 20:54
#18

Zombie skrev:
For mig at se er det den tåbeligste Quiz i mands minde,- og der er skutte nogen der bliver bedere dansker af at kende svarene på alle disse spørgsmål.
Det var bedere at uddele dansk pas på grundlag af opførsel og positivt bidrag til samfundet i form af uddannelse, arbejde og andet.


er 100% enig i det du skrev zombie,lige mine tanker om den test.