Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Asien får mange flere pladser ved fodbold-VM

Oprettet af Webmaster d. 24/05-2017 12:56
#1

Fifa har udarbejdet et forslag til en fremtidig fordeling af VM-pladser, og her står Asien til at få otte pladser mod fire eller fem i dag. Også Afrika får næsten fordoblet antallet af billetter til VM ved at gå fra fem til ni. Nord- og Mellemamerika, der lige nu har tre eller fire VM-slutrundedeltagere i klodens største sportsgren, skal spille om seks pladser ved VM i 2026, da de nye regler træder i kraft.

Det kan lade sig gøre, fordi deltagerantallet i slutrunden udvides fra i dag 32 lande til hele 48 om nogle år, skriver britiske The Guardian.

Europa vokser fra 13 til 16, mens Sydamerika fremover skal regne med seks VM-pladser mod fire eller fem i dag. Endelig vil Oceanien i det nye format være sikker på en VM-billet.

Det giver i alt 46 pladser. De to sidste VM-deltagere skal efter planen findes i en miniturnering med seks deltagere.

Så får Thailand nok en større chance for at kvalificere sig til VM i fodbold.

Læs nærmere på: Globalnyt.dk