Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Kampagnepriser på flybilletter hos KLM

Oprettet af Thomas72 d. 14/08-2016 22:54
#1

I øjeblikket kan der købes billige flybilletter hos KLM og Jeg har selv købt en billet til små 4600- i højsæsonen fra Aalborg.


https://dream.klm...ampaign#!/

Oprettet af sabaitoo d. 15/08-2016 07:32
#2

Jeg vil aldrig mere sætte mine ben i en KLM maskine, jeg har gennem årene haft gode erfaringer med KLM indenfor Europa og da familen ville samlet til Thailand købte vi 6 billetter ved dem AAL-AMS-BKK t/r.
I Aalborg blev maskinen forsinket grundet travlhed i AMS, ikke så slemt da alt andet fra AMS også var forsinket og vi nåede vores forbindelsesfly fra AMS, men så var det også slut med morskaben, aldrig i mine 30 år har jeg haft så dårlig en flyoplevelse, sæderne var minimale, smalle og bragte minder om ture til Spanien i chartertiden fra 70,erne, maden som blev serveret af et yderst serviceforladt personale var klamt, usmagende og stemte ikke med den angivne menu, men ok hvis man er fan af kartoffelmos , larmen i kabinen var overdøvende som en gammel symaskine...men vi kom da til BKK med 2,5 times forsinkelse,- let og elegant kom vi igennem immigration for herefter at konstatere at en del af bagagen stadig stod i AMS, det tog kun lidt over 1 time for det vel billigste handlingsfirma som KLM kunne få til at repræsentere sig, totalt kaos da mange af passagerene manglede deres kufferter.. tja med manglende bagage måtte familien så lige tage 2 ekstra dage i BKK for at vente på at den dukkede op 3 dage efter at vi var ankommet.
Nu skal man jo ikke lade sig slå ud af småting så jeg gik ud fra at den yderst under lavmål flyoplevelse var pga. dårlig placering i flyet samt at det med maden var en engangsoplevelse,- i fuld fortrøstning opgradede jeg derfor vores pladser på hjemturen til economy premium,- og fandt ud af at for det formidamle beløb af omkring en tusse ekstra kunne man faktisk bevæge sit sæde 4-5 cm længere tilbage , man sad dog stadig i et yderst smalt sæde ( KLM bruger 10 sæder på tværs, Thai kun 9 ),- maden var ligeså elendig som på nedturen, kartoffelmos og noget kød som ikke stemte med den angivne menu, morgenmaden var som på nedturen vegetarisk, KLM vil vel ikke fornærme nogen så der var ikke skyggen af svinekød i nogen form.
Alt i alt en yderst dårlig oplevelse, jeg rettede henvendelse til KLM vedr. den forsinkede bagage og stillede krav om erstatning ihht de europæiske regler på området, forlangte et yderst beskedent beløb der kun dækkede mine faktiske udgifter i forbindelse med den forsinkede bagage, ja faktisk kun 1/3 af hvad man kan forlange ihht reglerne... deres kundeservice har trods flere henvendelser ikke svaret, udover at jeg har et sagsnummer har de nu i over 1 måned ikke fået fingeren ud...så aldrig mere..om de tilbød mig at flyve gratis sætter jeg aldrig mere mine ben i en KLM maskine eller benytter dette firma.

Oprettet af Thomas72 d. 18/08-2016 02:05
#3

Vil lige minde om kampagnen gælder til om med den 29. aug. og omfatter perioden 25. aug. til 2. apr. 2017.

Oprettet af alkenbo d. 18/08-2016 14:01
#4

Kan kun anbefale dem , har rejst med dem 3
gange fra Billund.

Oprettet af tascon d. 19/08-2016 22:37
#5

Jeg kan tilslutte mig "alkenbo`s" anbefaling af KLM.
Jeg rejste sidste gang fra Ålborg i maj måned og alt fungerede perfekt
23 kg. bagage og fuld forplejning begge veje - pris 3590 kr t/r - og 1 uge
før afgang var prisen endda nede på 3490 kr.