---

Indrømmet, jeg er et madøre og rejser gerne efter god mad og toprestauranter.

Derfor interesserer det mig, hvordan "udviklingen" går. F.eks. hvordan det går med bedømmelsen af de 50 bedste restauranter i verden.

I år er der en restaurant på en høj 23. plads og en 37. plads. (Gaggan og Nahm)

I Thailand er der faktisk mange gourmetrestauranter, hvor prisen vel er høj efter lokal standard, men er en brøkdel af hvad det koster i Europa.

På Gaggan (priser i omegnen af 3500 B ++) sår der, at drikkevarer udefra ikke må medbringes.
Hvem andre end russere ville gøre det på en "fin" restaurant? Men der må være en grund til, at de føler det er nødvendigt at skrive...

Er der nogen, der har prøvet disse to restauranter?


http://www.aok.dk...ter-i-2016

---

Russere kommer sku da ikke så fine steder medmindre de er ny-rige og så vælger de sku ikke Thailand
Men nu vi skriver om dette har jeg på toppen af Bangkok (Baiyoke Sky Hotel) set amerikanere som bestilte coca cola med masser af is i en spand og havde 1 flaske Jim Bean & Jack Daniel med sig i tasken som de under bordet spædet deres coca cola op med Tjae hvor nærig kan man blive ???

---

Det er faktisk meget almindeligt at have sine egne drikkevarer med, især hvis restauranten ikke har det, man gerne vil drikke til sin mad. Et beskedent gebyr i proppenge, så er der ingen der ser skævt til det.

---

Det har jeg bare ikke oplevet på restauranter i den øvre klasse.
Her er vinkortet ofte en del af stedets signatur.
Men det kunne også være, at jeg aldrig har været opmærksom på muligheden, da jeg netop er fokuseret på at orientere mig i sommeliens udvalg

---

Har man taget en omvej for at spise på en af de bedste spisesteder vælger jeg altid dagens menu.
Og som en selvfølge den vinmenu der er brugt tid på at netop disse vine passer til køkkenchefens valg af retter. Man bliver aldrig skuffet, når man gør sådan. Har prøvet at de andre i selskabet har valgt a la carte, fordi de tror det er finere, lang næse, for de skal vente mens jeg får mine mellemretter og min predessert. Og der fyldes i glassene , før det er tomt.
Vive la cuisine francaise.
PS. Aner ikke hvordan man danner c cedille pardon.

---

I mine unge dage var det normalt at tage sin egen flaske med på restaurant eller værtshus, det kostede mellem 100 til 300 baht i cork-fee, prop-penge for at åbne den, man skulle selvfølgelig købe soda eller andet blandingsmateriale i restauranten.
Havde sågar min stambar i Pat Pong, her havde jeg min faste grønne flaske Johnny Walker som mammasan troligt sendte en ud at købe en ny af når der var brug for en re-fill..det var tider ;-)