Oprettet af Anonym Bruger d. 02/12-2013 22:58
#1
I relation til indlægget "Årsagen til demonstrationerne i Thailand" prøver jeg nu at dele mine tanker og husk på at nedenstående er udtryk for min egen mening med inspiration hentet fra Wikipedia som primær kilde. Jeg respekterer enhver der er uenig i mine tanker. Dette er blot min opfattelse. Det skal siges at min thai kone intet har gjort for at påvirke mig, hun er absolut neutral og interesserer sig ikke det mindste for thai politik. Jeg siger det fordi jeg tit oplever ’farangs’ der er dybt påvirket af konens holdninger.
Mht. Thaksin, så siger jeg ikke at han nødvendigvis ville være den bedste mand at få tilbage, men jeg mener at Thailand har brug for en stærk (se: handlestærk) leder der tør tage kontroversielle og nytænkende handlinger i brug. Reformer som Thaksin skitserede, men som efter kuppet desværre blev skrottet i stor stil. Suthep og Abhisit er desværre ikke mænd for det. De står i mine øjne for konservativ politik der blot vil fastholde landets situation, nemlig fastholde de fattige og styrke eliten. Sådan som det altid har været i Thailand. Dette i bund og grund fordi disse to parter føler foragt for hinanden. De fattige er jealous mens de savler over TV serierne og eliten føler foragt på samme måde som mange thaier føler foragt for laoter el. folk fra Bulgarien føler foragt overfor romabefolkningen. Bare se hele snobberiet mht. hudfarve i Thailand.
Med ”stærk leder” tænker jeg ikke på Hitler el. Kim Jong-il metoder, men jeg mener faktisk at Thaksin var på rette spor og markant anderledes end de overnævnte, Thaksin gjorde det godt i sin tid, til trods for at han til sidst blev for grådig. Hans tid i politiet er nok ikke den bedste forudsætning når det kommer til grådighed.
Når jeg mener at han var en dygtig forretningsmand så viser han jo netop evnen til at komme tilbage trods flere kiksere og store økonomiske tab. Han brugte sine kontakter, bl.a. i militæret og den daværende regering. Dette koster selvfølgelig penge, i danske øjne kaldet ”korruption”, men det er en meget almindelig praksis i Asien. Velkommen til virkeligheden. Han opbyggede Shin Corp. på lige vilkår som alle andre virksomheder i Thailand på daværende tidspunkt og alene købet og salget af fodboldklubben Manchester City for anslået 200 mio. £ (købt for ca. 80 mio. £) viser da alt andet end lige godt købmandskab.
I 2001 vandt Thaksin valget, og hans politik reducerede ifølge kilder herefter fattigdommen i Thailand med 50% på 4 år, indkomsten steg med 46% fra 2001-2006, altså under Thaksin og han lavede desuden Thailands første ’healtcare’ program som øgede befolkningens adgang til sundhedsvæsenet fra 76% til 96% samt en massiv kamp mod HIV som også faldt markant i denne periode. Kritikere ville hertil sige at alt dette jo sikkert var sket alligevel, men ville det nu også det?
Thaksin startede en kamp imod narkotika (som vi jo ved især rammer de fattige hårdt), dette i øvrigt på kongens ordre idet HM King Bhumibol kunne se en stigning i stofmisbruget. På bare 3 måneder døde 2-3000 mennesker, de fleste dog dræbt af bagmænd som var bange for at blive angivet. Prisen på stoffer steg i denne periode voldsomt pga. kampagnens effektivitet og den nu nedsatte efterspørgsel, en klar indikator for effekten heraf og et lyspunkt i Thailands historie efter min mening…jeg tænker tit over det når jeg i dag ser narkotika relateret kriminalitet i Thailand..trist at den kamp ikke fortsatte. Selv kongen roste i 2003 Thaksin for indsatsen imod stofmisbrug.
Dette var kongens ord:
"ไอ้การชัยชนะของการปราบไอ้ยาเสพติดนี่ ดีที่ปราบ แล้วก็ที่เขาตำหนิบอกว่า เอ้ย คนตาย ตั้ง ๒,๕๐๐ คน อะไรนั่น เรื่องเล็ก ๒,๕๐๐ คน ถ้านายกฯ ไม่ได้ทำ นายกฯ ไม่ได้ทำ ทุกปี ๆ จดไว้นะ มีมากกว่า ๒,๕๐๐ คนที่ตาย"
"Victory in the War on Drugs is good. They may blame the crackdown for more than 2,500 deaths, but this is a small price to pay. If the prime minister failed to curb [the drug trade], over the years the number of deaths would easily surpass this toll"
Selvfølgelig var menneskerettighedsgrupper ude efter metoden, men samme organisationer mener jo at det er forkasteligt at Danmark vil hjemsende en somalisk voldtægtsforbryder til Somalia..så hvem kan egentlig tage dem seriøst efterhånden?
Og selvfølgelig var Abhisit hurtigt ude og beskylde Thaksin for ’crime against humanity’…billige point og en slap tendens i moderne thailandsk politik…sagen endte dog i graven da man ikke kunne finde beviser for disse påstande. Tænkt over det.
Det samme skete med uroen i Sydthailand, Thaksin og hæren lagde en hård linje over fanatiske muslimer i syd og der skete mange ting, ting som jeg mener var til det bedre. Når vi i Danmark siger ”så send dog terroristerne på en øde ø” så ved vi godt at danske politikere ikke tør gøre den slags…det gjorde Thaksin i samarbejde med hæren. En god sags tjeneste efter min mening, igen tog han situationen alvorligt, sagen i egen hånd og viste handling, han øgede tilstedeværelsen af militær og politi markant i området. NUL tolerance overfor militante islamister som især blev støttet fra militser i Malaysia.
Forskellen i befolkningens indkomster faldt fra 2000-2004 efter at havde steget fra 1996-2000 uden handling fra tidl. regeringer. Thaksin lavede massive investeringer i infrastrukturen, han byggede bl.a. Suvarnabhumi Airport og igen blev han beskyldt og senere frikendt for korruption i forbindelse med dette byggeri. Netop infrastrukturen er i dag kæmpe problem som ingen tør røre ved.
Samtidig sænkede Thaksin landets gæld i rekordfart. Thailand betalte dets gæld 2 år hurtigere end planlagt og han skabte balance på statsbudgettet. Men det var jo bare rent held?
Han fordoblede landets udenlandske valuta reserver i perioden 2001-2006.
Ifølge et internationalt ”corruptions index” faldt Thailands korruption i denne periode (2001 – 2005). BNP steg fra 4.9. tri. baht i 2001 til 7.1 tri. baht i 2006. Den Thailandske børs udkonkurrerede nabolandendes i denne periode. En lille sjov ting var at han faktisk lovliggjorde det nu statsejet lotteri system (Thai: หวย

som førhen var et lyssky fortagende, dette frigav mange midler til sociale projekter og igen blev denne lovliggørelse også beskyldt for at være forbudt og i modstrid mod landets regler selvom alle ved at de gavner landet da folk vil spille uanset hvad.
Thaksin privatiseret MCOT (TV selska

samt en lang række andre statsejet selskaber. Han decentraliserede magten og gav de lokale guvernører flere beføjelser og ansvar baseret på resultatorienteret politik i stedet for central bureaukrati. Disse ting blev desværre lavet om efter militærkuppet mod Thaksin, ligesom mange andre gode initiativer skabt af Thaksin regeringen.
I 2005 vandt han en historisk jordskredssejr. Aldrig havde en leder fået så mange stemmer.
Uanset hvad folk mener om de senere anklagere mod Thaksin, så var hans tid succesfuld for Thailand. Måske en af de mest succesfulde i nyere tid. Hans politik gav positive ændringer indenfor økonomien, sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet (han indførte bl.a. studielån som gjorde at fattige kunne tage en uddannelse som førhen var umulig) samt initiativer der højnede uddannelsesinstitutionerne i provinsen.
Han bedrog positivt til vækst bl.a. i energisektoren, såvel som udenrigspolitiske relationer, hvor han bl.a. lavede frihandels aftaler med USA, Australien, Kina og Indien.
Uanset hvad folk mener, så tog han de fattige alvorligt, en ting der aldrig før var tilfældet. Derfor den store popularitet blandt landbefolkningen. Bl.a. indførte han mikrolån og landbrugs fonde, hvilket gav direkte indsprøjtning af kapital til landsbysamfundene (dette har dog senere taget noget overhånd).
Selvom sundhedstiltagne var af tvivlsom karakter, så viser det endnu engang at Thaksin
gjorde noget..han handlede…også selvom ikke alle projekterne var lige succesfulde. Men fedtede han ikke bare for de fattige for at få deres stemmer? Ja, ville nogle måske sige, men gør Obama ikke det samme med sit Obamacare? Gør enhedslisten ikke det samme? Gør alle politikere ikke det når de lover guld og grønne skove før et valg? Skal de også væltes ved militærkup? Thaksin gennemførte trods alt det meste han lovede og det har jeg respekt for, også selvom ikke alt kunne ses som en sejr.
Mange af de ting Thaksin og hans regering blev beskyldt for før de gik all in på hans skattesvig, var hans diktator lignende metoder, korruption, menneskerettighedsovertrædelser, udiplomatisk adfærd, udnyttelse af huller i lovgivningen, og undertrykkelse af den frie presse, ja selv majestætsfornærmelse, hvilket hans modstandere hurtige greb chancen for at bruge imod ham…Thaksin er også blevet beskyldt for at bruge sort khmer magi, er du i tvivl så spørg din thai kone hvad det er, mange thaier kender til det og har meget stor respekt for den slags…især i sydlige isaan provinser hvor det er almen praksis..surin, buriram, srisaket..
Der er snart ikke det han ikke er blevet beskyldt for, senere blev han frikendt for en del af anklagerne, men dømt for en række ting, herunder skattesvig og ulovligt salg af thailandske virksomheder til udenlandske investorer. Kommentatorer mener at Thaksins største fejl var at han begyndte at tage sin magt for givet bl.a. ved ikke at dele nok af kagen med de andre topfolk, sådan opstod anklagerne.
Korruptionsanklagerne stammer primært fra hans rolle i statens investeringer i infrastrukturen samt privatiseringen af statsejet selskaber..men hvis dette er legitim årsag til militærkup, så kan vi nok roligt fjerne 65% af verdens nuværende siddende regeringer. Sommetider mener jeg at folk kigger for meget på Thaksins fejlting og få lidt på hans succeser. Ikke at han ikke skal stilles for en (fair)domstol, hvilket i øvrigt er umuligt i Thailand, men jeg mener godt at man kan bruge de gode ting han gjorde for landet og bygge videre på det.
Største fejltagelse af Yingluck er den åbenlyse beskyttelse af hendes bror, bl.a. den famøse lov der skal beskytte ham og sikre hans indefrosset aktiver. For ikke at tale om de pinlige ”visa agreement” med Montenegro som betyder at politikere og deres familier fra begge lande ikke skal bruge visum m.m. ved rejser. Dette gælder dog ikke alm. mennesker! dette er pakket ind som et led til bedre samhandel på trods af at handelen mellem Montenegro og Thailand er ikke eksisterende. Behøver man at nævne at Thaksin har Montenegrinsk pas? Pinligt og en åbenlys undervurderinger af folket.
Min konklusion er at hverken Thaksin el. hans familie bør sidde ved magten, men at hans idéer (de lovlige) bør leve videre…spørgsmålet er om man egentlig kan nå toppen af thailandsk politik med rent mel i posen? og kræver det ikke en vis kontroversiel frækhed at få de nødvendige ting gjort i Thailand? I så fald hvorfor så pege på en konservativ stik-i-rend dario som Abhisit?
Jeg ved godt hvad jeg ville svare på de spørgsmål også selvom det er imod de mange politisk korrekte faranger med deres viden hentet fra engelsksprogede Bangkokbaserede aviser.
Vigtigste konklusion er at folk bør drage deres egne konklusioner og ikke lade sig påvirke for meget af hvad andre mener og hvad vej vinden blæser på den lokale, husk at se sagen fra flere sider.
Sidst men ikke mindst bør man huske på at
T.I.T…nok den største fejl blandt bedrevidende faranger i Thailand.
JS
Oprettet af
bannok d. 03/12-2013 14:58
#17
Til JS.Det er meget interresant hvad du skriver.
Jeg har nogle af de same synspunkter som du giver udtryk for.
Jeg sœttter også stort spørgsmåltegv ved Abhisit, hvem er han, og bliver han ikke ledet af andre magtfuld mœnd af den såkaldte elite I Bangkok.
Og sidste gang han kom til magten var det uden folkets stemmer, og han tabte til dem der sidder der nu.
Spørgsmålet om der har vœret koruption I valget sidste gang er irrelevant, hvis du ikke sœtter spørgsmåltegn ved alle tidligere valg der har vœret I Thailand med hensyn til koruption.
Og jeg synes også Thailand har brug for en stœrk leder, og det ser jeg absolut ikke I Abhisit.
Da han var premier minister var der Asien summet I Pattaya med ledeende ministere fra de ni andre lande I unionen, og de var nødt til at flygte over hals og hoved fordi han ikke kunne kontrolere sikkerheden imens de var I Thailand, når sådanne ting sker er det indlysende at den der leder lander er en svag leder uden rigtig at vide hvad der rører sig. Der har også vœret andre ting som Abhisit kan kritiseres for, men jeg kan ikke huske at han gjorde sig bemœrket som en god leder for nationen.
Til sidst vil jeg bare sige at den siddende regering er folkevalgt med et demokratisk valg, så hvis den siddende premierminister er nødt til at gå af og Abhisit kommer til magter, så er det anden gang han bliver skubbet til magten udenom flertallet af befolkningen I Thailand, og det er stik imod forfatningen og de demokratiske spilleregler.
Redigeret af
bannok d. 01/01-1970 02:00