#1
[img]http://multimedia.pol.dk/archive/00678/the-impossible1_678616y.jpg[/img] is not a valid Image.
Filmfestivalen i Toronto i Canada er i fuld gang. Med i programmet er også den spanske instruktør Juan Antonio Bayonas film 'The Impossible'. Filmen er baseret på en sand historie om den spanske Belon-familie bestående af mor, far og tre drenge, som forsvandt fra hinanden, da tsunamien bragte død og ødelæggelse i Sydøstasien 26. december 2004.
Naturkatastrofen ved strandene langs Det indiske Ocean betød, at 300.000 mennesker døde. Derfor er det et følsomt emne, som Bayona (der tidligere har lavet gyseren 'Børnehjemmet'

nu tager op i filmen, som har Ewan McGregor og Naomi Watts i hovedrollerne.
De to store stjerner spiller Henry og Maria, som ankommer på vinterferie i Thailand juleaften 2004. Men om morgenen den 26. december, da familien slapper af ved poolen ud til stranden, rammer en enorm mur af sort vand ind over hotellet. Herefter udspiller filmen sig, mens de to forældre prøver at finde hinanden midt i det kaos, som flodbølgen efterlod sig.
På filmfestivalen i Toronto blev 'The Impossible' vist foran 2.000 oublikummer. Ifølge avisen Los Angeles Times' udsendte var det en følelsesmæssig oplevelse for folk at se Juan Antonio Bayonas film.
»Mange blandt publikum blev rørt til tårer, da filmvisningen sluttede, og far, mor og de tre sønner fra familien Belon gik på scenen. Under et stående bifald, omfavnede McGregor, Watts og den unge skuespiller Tom Holland, der spiller den ældste dreng Lucas, familiemedlemmerne«, skriver avisen.
Læs nærmere om filmen på:
Politiken Kultur