Karaokebarer bombet i Thailand
Skrevet af d. 31/10-2007 klokken 13:40:06
En meldes dræbt, efter at ni barer og restauranter er blevet udsat for bombeangreb Sydthailand. En bølge af mindre bomber er eksploderet i ni karaokebarer og restauranter i det urolige muslimskdominerede sydlige Thailand. Det oplyser politiet.

Bomberne, som ramte forlystelsessteder, der overvejende har buddhister som gæster, dræbte et menneske og sårede fire. Efter bombeattentaterne fandt politiet yderligere to bomber, der blev demonteret.

Muslimer i de sydlige provinser i landet har siden 2004 gjort væbnet oprør. Mindst 2.600 mennesker er dræbt i forbindelse med oprøret.

I oktober er angreb på sikkerhedsstyrker og civile buddhister atter taget til i provinserne, efter at volden tog noget af i september i forbindelse med den muslimske fastemåned, ramadan.

Kilde: Politiken