Syv thailandske soldater dræbt
Skrevet af d. 15/06-2007 klokken 09:44:20
Syv thailandske soldater dræbt
15. jun. 2007 07.39 Udland Opdat.: 15. jun. 2007 07.41
Formodede militante muslimske oprørere dræbte fredag mindst syv thailandske soldater i det sydlige Thailand, hvor oprørske muslimer har været i gang med et væbnet oprør siden januar 2004.

Soldaterne faldt i baghold i provinsen Yala, da de var på vej for at beskytte en skole. De blev ramt af en bombe og efterfølgende beskudt.

Soldaterne blev sendt til skolen, fordi der i de seneste dage har været en bølge af brandattentater på skoler i de urolige provinser.

Selv om der er udsendt omkring 30.000 soldater i provinserne, har det ikke stoppet oprøret, som indtil nu har kostet flere end 2300 mennesker livet.
snuppet fra
Link