Slut med spøgelser langs de thailandske strande
Skrevet af Webmaster d. 06/09-2005 klokken 14:57:45
Mange turister, specielt asiatiske, har undgået strandene af frygt for at møde spøgelser efter at tsunamien ramte 26. december i fjor. Mange lokale beboere har hævdet at have set og hørt spøgelser efter den dødelige flodbølge. Men premierminister Thaksin Shinawatra sagde tirsdag at alle ofrene nu er genfødt, i tråd med buddhistisk tro.

- Min datter ringede og bad mig bede før jeg gik i seng, og jeg fortalte hende at alle ånderne allerede er blevet genfødt. Jeg bærer ingen amuletter for at skræmme spøgelserne væk, forsikrede premierministeren.

Næsten 5.400 mennesker omkom i flodbølgen i Thailand, omkring halvdelen af dem var udenlandske turister.