Vandstanden omkring Bangkok har toppet
Skrevet af Webmaster d. 16/10-2011 klokken 13:15:39
Den thailandske regering udtrykker nu håb om, at den værste trussel mod hovedstaden Bangkok er ved at være overstået.

Thailand har de seneste uger oplevet de værste oversvømmelser i over 50 år og katastrofen har kostet næsten 300 mennesker livet. Men nu oplyser landets landbrugsminister, at vandet i floden gennem Bangkok har toppet. Theera Wongsamut går dog ikke så langt som til at sige, at faren for oversvømmelse i hovedstaden er helt borte.

Bangkok ligger nær kysten beskyttet af et system af kanaler og dæmninger, der har været under hård pres de seneste dage. I de dele af Thailand, der har været værst ramt af oversvømmelser, er vandstanden begyndt at falde. Til gengæld lyder vejrudsigten på mere regn til Bangkok og i nogle af de ramte områder.

Læs nærmere på:
- Vandstand omkring Bangkok har toppet (DR Nyheder)
- Bangkok ser ud til at undgå oversvømmelse (Politiken)
- The worst apparently over: Agriculture Minister (The Nation)