Bøde på 27,7 milliarder kroner
Skrevet af Webmaster d. 02/06-2005 klokken 06:34:05
Den tidligere nationalbankdirektør i Thailand, som sad under landets finanskrise i 1997, er blevet dømt til at betale 27,7 mia. kroner tilbage til staten. Plus renter.
Civilretten i Bangkok har givet ham en måned til at refundere pengene - eller også vil hans personlige ejendele blive beslaglagt, oplyser CNN.
Den tidligere nationalbankdirektør, Rerngchai Marakanond, er blevet dømt for at have brugt landets valutareserver i et forsøg på at forsvare spekulation mod den thailandske møntfod baht.
I sit forsøg på at forsvare landets valuta endte Marakanond med at stå tilbage med et minus på landets valutareserve. I alt fik han brugt han godt 223 mia. kr. Retten lagde i sin dom vægt på, at han overhørte opfordringer fra både offentligheden og kolleger om at løsne op for landets valuta.
Rerngchai Marakanonds handlinger betød, at Thailand røg ind i landets værste finansielle krise, hvor landets valutareserver endte på et niveau under 17 mia. kr. Som et resultat blev den thailandske regering nød til at foretage en markant devaluering af bahten.
- Berlingske Tidende - Bøde til bankdirektør på 27 milliarder kroner