Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Den thailandske regering indrømmer, at den ikke aner, hvordan den skal standse det muslimske oprør i den sydlige del af landet
Dødstallet stiger næsten dagligt i det sydlige Thailand, hvor muslimer i over fire år har gjort oprør imod det buddhistiske centralstyre i Bangkok. I den forgangne weekend blev to mennesker dræbt, da en bilbombe for første gang under oprøret eksploderede i en af de muslimskdominerede provinser.
Næsten 3000 mennesker er nu dræbt i de fire år, skriver det thailandske nyhedsbureau TNA ifølge avisen Bangkok Post, og Thailands regering aner ikke, hvad den skal stille op.
Det er indenrigsminister Chalerm Yubamrung, der officielt har fået til opgave at finde en løsning på oprøret. Men han erkender, at han ikke ved, hvad han skal gøre.
- Jeg har ingen idéer til en løsning, sagde han tidligere i dag til journalister i Bangkok.
Et af regeringens helt store problemer er, at ingen gruppe eller bevægelse tager skylden for de mange attentater imod blandt andre buddhister og offentligt ansatte. Der er heller ikke fremsat krav.