Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
En russisk våbenhandler kaldet 'Kongen af krig' er blevet anholdt i Thailand. Han har blandt andet leveret våben afrikanske massakrer
En af verdens mest berygtede våbenhandlere er blevet anholdt i Bangkok. Russeren Viktor Bout blev i dag anholdt af thailandsk politi, anklaget for at have leveret våben og sprængstoffer til terrororganisationen FARC i Colombia.
Viktor Bout blev anholdt på sit hotelværelse. Myndighederne har mistanke om, at han var i Thailand for at opkøbe våben til FARC.
Ifølge FN opbyggede Bout i 90'erne en flåde af 50 fly, som blandt andet skal have leveret våben til flere oprørsgrupper i Central- og Vestafrika, FARC i Colombia og Taleban i Afghanistan. Bout har blandt andet været mistænkt for at have leveret våben til grupper i Congo. Våben, der senere er blevet brugt i massakrer.
Russeren menes at finansiere sine våbenkøb med diamantsmugling og -handel.
Ifølge en rapport fra Amnesty International er Bout den højest profilerede våbensmugler i verden. Hans smugler-aktioner har ifølge Amnesty International base i blandt andet Bulgarien, Slovakiet, Ukraine og Kirgisistan.
Selv om adskillige lande har efterforsket Bout, er han endnu ikke blevet tiltalt for våbensmugling.