. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Isaan - ren idyl!
|
|
| Payanak |
Lagt på d. 05/12-2006 09:29
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 2597 |
Fandt det her paa [url]www.berlingske.dk/rejser/artikel:aid=831608[/url] Man faar naesten helt taarer i oejenene  Har godt nok aldrig vaeret selv vaeret i Isaan, men det lyder lidt for romantisk til at vaerer sandt i mine oerer...men maaske skulle jeg tage et smut derop. Lagt på www.berlingske.dk fredag den 1. december 2006 kl. 12:10 Turist i Bangkoks baghave. Af Christian Nørr. Thailand er Østens svar på Grækenland. Intet asiatisk land modtager så mange vestlige turister som Thailand, og en stor del af disse er danske. Trods den store tilstrømning er det stadig muligt at finde stort set uberørte steder, hvor der venter en ægthed og venlighed af en anden verden. Tag med til Isaan - Thailands fattigste og mindst besøgte provins. Den lille, og endnu lukkede hånd, glider frem mellem et af hullerne i trappens gelænder. De sorte øjne og det drengede ansigt er endnu gemt bag det faldefærdige gelænder. Men kigger man godt efter anes et forventningsfuldt smil i halvmørket. Et sekund senere dumper to stykker slik ned i min hånd. Større gave kan ingen voksen gøre sig håb om, uanset om giveren bor i en fjerntliggende landsby i Thailand eller på en stille villavej i Danmark. Gaver og god mad har til alle tider været menneskers måde at byde fremmede velkomne på. Og intet sted i Thailand føler man sig mere velkommen end i landets fattigste og mindst besøgte provins, Isaan i det nordøstlige Thailand, med grænse mod Laos og Cambodja på den ene side og den mægtige turistmagnet, Chang Mai provinsen, på den anden. Hvad denne del af Thailand mangler i smukke strande, elefanttrek og forgyldte templer har den til gengæld i overmål i noget så sjældent som nysgerrighed, venlighed og ægte gæstfrihed. Turistattraktionen her er menneskemøder. Og vel at mærke ikke menneskemøder funderet på et køber-sælger forhold, som det er mange andre steder i Thailand og resten af Asien. Det er uforstilt og ægte interesse i at vise og give. Samme personlighedstræk, som har gjort thaiernes land til et af danskernes største feriemål de senere år. Men i modsætning til flere andre steder i Thailand, er Isaan endnu ikke ødelagt af vestlige turister, der smider om sig med penge på de forkerte ting og samtidig pure nægter at betale prisen til den ananassælgende kvinde på stranden, der knokler for blot at tjene en dagsløn. Derfor er det heller ikke bevidstløs badeferie at lave en afstikker fra den kendte turistvej. Alt det praktiske er der taget hånd om, men som i ethvert godt menneskemøde kræver det indlevelse og engagement fra begge parter for at blive rigtig godt. Sådan er det også, hvis du besøger de lokale landsbyer i Isaan. Jo mere du giver, jo mere får du igen. Vælger du at række hånden frem og modtage gaven, eller stiller du dig op med kameraet på sikker afstand og nøjes med at fotografere »de indfødte? Vælger du det sidste, får du gode billeder, men ingen historier at fortælle til billederne. Til gengæld har du historier for livet printet ind på såvel nethinde som fotohinde, hvis du ikke bare skal underholdes, men også selv bidrager til underholdningen. »Der venter jer en stor oplevelse, hvis I selv vil,« lød den lidt kryptiske besked fra vores guide i Bangkok, inden vi satte os ind i vores lejede Toyota Hi-Ace med egen chauffør og guide og begav os mod »det ukendte Thailand«, som det så poetisk blev formuleret. Nu er det imidlertid så som så med det ukendte og uberørte i Asiens turistland nummer et. Der er næppe det gadekøkken i Thailand, der ikke har haft en storsmaskende backpacker siddende ude foran og ædt sig en pukkel til i velsmagende thai-mad. Isaan er ingen undtagelse. Det føles bare sådan, når man går ned ad gaderne i de små landsbyer og bliver mødt af fnisende børn, der genert vinker til en, som var man Kejseren af Kina. Og hånden på hjertet: Hvem nyder ikke bare en gang imellem at føle sig vigtig og særlig velkommen? Ikke fordi man har betalt sig til opmærksomheden, men simpelthen fordi man er fremmed og dermed pr. definition interessant med sin hvide hud, mærkelige ord og hår på benene. Allerede få timers kørsel fra Bangkok er det som om, man krydser en usynlig grænse til et andet land. Her er det det gamle Thailand, der møder én, hvor alting går på bedste beskub med overlæssede cykler, vinkende børn, hårdtarbejdende kvinder i rismarkerne og store nysgerrige øjne, når der fra tid til anden kommer en Hi-Ace blæsende igennem deres land med rødmossede turister på bagsædet. Bangkok forsvinder i bakspejlet, og foran os breder de åbne vidder sig ud. Den friske luft og det smukke grønne skær over rismarkerne får pulsen til at falde. En risbonde bakser med to okser, et hold kvinder strækker ryggen og retter på solhatten, inden de atter bøjer sig over de grønne spirer, der er deres livsnerve i hverdagen. Isaan er og bliver landbrugsland. Og det er således hårdtarbejdende farmere, der efter en lang dags kørsel tager imod os i landsbyen Khampom. Selv om vi ankommer sent om aftenen venter der et overdådigt aftenmåltid på os. Og mens vi smager os igennem lokale Isaan-retter, hvor bl.a. den stærke papaya-salat er en lokal specialitet, ridser Henk, vores hollandske vært, programmet for de kommende dage op: Vi skal på rundtur i landsbyen, besøge skolen, templet, lægeklinikken og med i rismarkerne og hjælpe til, hvis vi har lyst. Og endnu en gang bliver vi mindet om, at jo mere vi selv deltager, jo mere får vi ud af besøget. Efter en nat hos en lokal thai-familie er det tid til den store landsby-rundtur. Rygtet om, at der er »farangs« (thaiernes kælenavn for hvide fremmede, red.) i landsbyen, er for længst løbet i forvejen, og særligt børnene har svært ved at styre deres nysgerrighed. »Hello, how are you...« råber en lille dreng, inden han grinende begraver hovedet i mors skørter. Kort efter vil han lege: »Papir-sten-eller-saks« og rækker udfordrende næven frem. Det er disse oplevelser, der er turens egentlige formål. Kampom har bestemt ikke de store turistattraktioner at byde på, og så alligevel - måske har de større oplevelser end mange andre steder. Det kræver blot øjne, der ser. Kort efter sidder vi på første parket i templet og spiser med landsbyens ældste beboere, der har bragt søndagsmiddagen til templet, inden den ældste munk kalder til bøn og samling. Min skaldede rejsemakker bliver udspurgt, om han er dansk munk. Et smil og en stille rysten på hovedet, får kun de gamle damer til at grine endnu højere og række hver deres lækre, og mindre lækre, lokale retter frem til offentlig bespisning af landsbyens gæster. »Hele sidste år var der kun 25 grupper med turister her. Det er meget få og sådan skal det helst blive ved med at være. På den ene side vil jeg gerne vise vesterlændinge, at Thailand er meget andet end Phuket og Bangkoks menneskemylder. Det er også hårdtarbejdende farmere, ægte smil og en oprigtig nysgerrighed. På den anden side kan disse små landsbyer ikke tåle det store turistrykind uden at blive ødelagt, så jeg tager kun et begrænset antal turister hertil, og altid i små grupper, så følelsen af at komme tæt på- både for dem og jer - er mest autentisk,« forklarer Henk, der for seks år siden giftede sig med en lokal Isaan-kvinde, flyttede til Thailand og opgav et travlt job som salgskonsulent for Philips i Holland. Modstanden er nærmest for overvældende. Men vi kan ikke sidde udfordringen overhørig: Thailand mod Danmark i fodbold. Og det på en bane, der mest af alt minder om en stor mudderpøl. 18 drenge og piger i alderen otte til 18 år stiller op mod os tre. Vi låner en målmand, men efter 45 minutters indædt dyst må vi udmattet overgive os. Pris: Is til alle på det vindende hold. Men i Thailand er den slags udskejelser bogstavelig talt blot et greb i lommen. Efter at have tømt den lokale ismands bod lyder regningen på sølle 35 kroner, men så har vi også givet store isvafler til alle og fået nye venner, der følger os helt hjem og står klar, så snart vi forlader vores værtsfamilie igen. Og sådan venter den ene oplevelse efter den anden på os. Den sidste aften, vi er i landsbyen, kommer unge piger og danser traditionel dans for os. De virker oprigtig stolte og glade for at vise deres århundrede gamle traditioner frem. Vi sender en hurtig tanke af sted mod de danske unge og forestiller os dem danse folkedans for tre thailandske turister - og det endda midt i den bedste sendetid. Nej vel! Tanken er for absurd. Ceremonien afsluttes med fællesdans og gode lykønskninger på vores fortsatte færd. Vi får hvide Isaan-bånd om håndleddet som tegn på venskab og fortsat held og lykke. En gimmick? En sikker turist-happening, så ikke et øje er tørt? Ikke det fjerneste. Efter tre dage som landsbyens gæster er der ingen tvivl i vores hjerter: De mener hvert et ord og hvert et dansetrin - hvor utroligt det end lyder, at unge mennesker gider den slags i disse moderne mobil- og internettider. |
|
|
|
|
Lagt på d. 05/12-2006 10:26
|
|
 Begynder  Antal indlæg: |
Davs Ja det er flot skrevet det lyder som nok en som har tabt sit hjerte til thailand Det er utroligt som det kan trylle binde folk Både med sine dårligheder og gode ting bamsen |
|
|
|
| jesperfrb |
Lagt på d. 06/12-2006 01:17
|
 Erfarent medlem  Antal indlæg: 2357 |
Bamse, jeg giver dig helt ret, utroligt flot skrevet. Men det er jo ikke kun i Essan man kan opleve disse ting, det kan lige så godt lade sig gøre i øst, som i syd. Der er der også langt mellem farangene, når man kommer ud på landet. Jeg er efter 8 års besøg i min kones by stadigvæk af stor underholdnings værdi. 
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!! Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage |
|
|
|
| thaikurt1 |
Lagt på d. 06/12-2006 03:18
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 2882 |
Smukke kan det hvis ikke skrivet om Thailand. Du kan leje deres krop, men du kan aldrig udleje deres sind, endsige deres hjerter."
|
 |
|
| rinpoche |
Lagt på d. 07/12-2006 12:22
|
 Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Er sikker på at Isan kan opfattes som ren idyl, hvis man som betalende turist kommer og bor 3 dage i en landsby på en package-tur. Desværre oplever de lokale som oftest ikke situationen på samme måde og vil nok have svært ved at genkende idyllen. Nød, tørke, sygdom, alkoholisme, fattigdom, gæld, håbløshed, udvandring er noget som kun er alt for velkendt mange steder. Der er en grund til at så mange folk fra Isan forlader den hjemlige arne for bla at arbejde i forlystelsesindustrien, konstruktionsarbejde, taxichauffører eller blive gift med udlændinge. På trods heraf er det de færreste som ikke stadig tænker med længsel og vemod tilbage på deres landsby. mvh rinpoche |
|
|
|
| jesperfrb |
Lagt på d. 15/12-2006 03:57
|
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 2357 |
rinpoche!! Jeg giver dig 100% ret, i en anden tråd her på siden (prostitution) fremgår det jo at de fleste piger i denne branche kommer fra dette område, og det er jo pga af de årsager du beskriver. Kender masser af piger fra det område, i vores omgangskreds er 70 % fra Isan/Essan. Så det underbygger jo kun dit argument. Da jeg startede med at komme på Samui for 8 år siden, var det helt almindeligt at se fireben og store øgler på øen, men efter det store bygge boom startede i ca 2000, er det en næsten umulighed at finde disse dyr. Iflg Bangkokpost er det pga af den store importeret arbejdskraft fra netop Isan/Essan, hvor det er helt normalt at leve af hvad man kan fange i naturen, sidste undersøgelse viste at der var over 2000 bygningsarbejder derfra på Samui, og at næsten alle store øgler var helt eller næsten udryddet desværre. Ikke at jeg bebrejder dem noget som helst, de arbejder som regel for en ringere løn og bor i blikskure, og skal sende penge hjem til familien, jeg har ondt af dem, men sådan er verden jo skruet sammen, og maden i Sydthailand er meget dyrere end i Isan/Essan. Det hører måske ikke til her, men mange Thaier fra BKK og sydover ser ned på folk fra Essan og betragter dem som dumme, men det har jo nok at gøre med at de er nød til at tage de job de kan få for at hjælpe familien derhjemme. Jeg syntes selv at Essan er et meget smukt område, og elsker at komme der, men der er meget langt til standen, så jeg bosætter mig aldrig der Ferie/weekend der er lækkert, men jeg vil hellere være i Surat Thani, der er både floder og strande
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!! Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage |
|
|
|
| Nordstroem |
Lagt på d. 19/12-2006 10:33
|
|
Lidt øvet medlem  Antal indlæg: 80 |
Jeg har boet her i Thailand i 1 1/2 år, og min kone kommer også fra Isaan (nej ikke en tøs fra en bar, men sekretær fra firmaet, hehe) og næsten alle de mennesker jeg har mødt både i "underholdnings" industrien og taxa branchen / bygge branchen er fra Isaan. Og jeg havde mine forholds regler til hvordan det ville være at komme der til, man har jo fået historien om at de er fattige, der er tørke og at man som udlændinge ville blive smidt i bås som "ham der har fundet konen i Patthaya/Nana Plaza" men jeg blev positivt overrasket, da vi kom til byen Sawang dan din, skulle vi lige fordi og smide veninden af ved hendes hus (den lokale politi mester) og efter at man nu var blevet set an, så var det smil, venlighed og budet om øl, sådanne var det alle steder. Jeg må tilstå at jeg er blevet bidt af en gal Isaan, og hvergang chancen byder sig så er der med at komme afsted til Isaan. Der er jo røver flot, selv når der er tørke, og der er da vand i brønden for det meste ellers er der ikke langt til biksen som har så meget af det at de sælger det. Lap Moo og Som Dam i stride strømme og som der skrives i artiklen, er man ikke bange for at stikke næven frem og sige hej, så får man igen så hatten passe. Jeg har kun oplevet to dårlig ting ved Isaan og den første er at mange kør som gale på de forbandet små veje, hvilket også medførte 4 uheld på en 60 kilometer strækning og den anden var da jeg var på den lokale marked og skulle købe lidt til maden, blev omtalt som "Walking ATM machine" og det var da ikke så rart, de troede jo at de kunne løbe rundt med mig med hensyn til overpriser, og gik hurtigt en kommentar rundt bland boderne "Der er en farang, læg godt oven i prisen" Men da jeg har været så heldig at have modtaget Thai undervisning af firmaet herude (At have en levende Thai ordbog er ikke altid ligmed sikker sucess) kunne jeg jo give igen på tiltale og så piben en anden lyd og prisen var kun dobbelt hehe Nå.. det blev da til et par ord, hehe men det jeg ville sige er at Isaan er mit nummer 1 her i Thailand. Michael |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 19/12-2006 14:53
|
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Hej Michael, Tak for dit indlæg, godt at høre fra nye medlemmer! Og mht Isan = nr. 1, det tror jeg der er mange der vil være enige med dig i.  Isaan er nok på mange måder det nærmeste man kommer på det "oprindelige" Thailand, og dermed mener jeg hvor livet stadig mange steder leves på traditionel vis. "Jai Dii-faktoren" i Isaan er nok den højeste i Thailand i hvertfald efter min erfaring, og dermed mener jeg, at jeg har her mødt de sødeste, mest gæstfri og hjælpsomme mennesker i hele Thailand. Og det er så meget desto mere beundringsværdigt ud fra den betragtning, at for mange er livet heroppe ikke just lutter lagkage. Og når Isaan står i fuldt flor i regntiden og lige derefter, er der pragtfuldt. Snøft.... bliver helt sentimental mvh rinpoche |
|
|
|
| ebeth |
Lagt på d. 19/12-2006 18:53
|
 Meget øvet medlem  Antal indlæg: 586 |
-Jeg tror at så snart du kommer ud på landet, hvor folk arbejder rimeligt hårdt for at få kød i risen og hvor folk rejser væk for at tjene penge (hvilket de også gør i "min" landsby) bliver du mødt af hvad Rinpoche omtaler som "Jai Dii faktoren".... det er ikke for at klippe tamarindtræet jeg bliver ved med at komme tilbage -Derimod fik jeg et kort kulturchok, for jeg tog den først mulige flyver nordpå, da jeg i foråret besøgte Jomtien...der var ikke meget hverken nam jai eller jai dii der! mvh. en anden Nordström |
|
|
|
| Nordstroem |
Lagt på d. 20/12-2006 06:30
|
|
Lidt øvet medlem Antal indlæg: 80 |
Det med at flyve med de lokale flyselskaber kan være en blandet fornøjselse, har jeg hørt. Så jeg vælger altid bilen, for når man som jeg kun har Thai ferie, så er det skisme med at se så meget som muligt når jeg har tid Og jeg tror også at lige så snart man af stor byen så er folk mere venlige og dele alt hvad de har (og naboen med) for at være gæstfrie. Michael - Glemte det helt, hehe Endnu en Nordström?? thailand vrimler da også med dem, hehe Da jeg var inde for at lave en lægeerklæring til min arbejdstilladelse spurgte lægen også om jeg var i familie med den farang professor her i Samutprakarn som også hedder Nordström. Redigeret af Nordstroem d. 20/12-2006 06:33 |
|
|
|
| Spring til debat: |
