Aftalen mellem EU og Storbritannien kan betyde et opgør med den såkaldte Metock-dom, der siden 2008 har haft betydning for de danske familiesammenføringsregler.

I aftaleudkastet lægges der nemlig op til at annullere den dom, der betød, VK-regeringen i 2008 måtte tilsidesætte danske regler og lempe reglerne for familiesammenføring.

Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Marlene Wind, kalder udkastet 'meget interessant':
- Hvis det bliver gennemført, vil det betyde, at det så er de nationale regler, der afgør, om en EU-borger kan blive familiesammenført. Det vil betyde, at man for eksempel skal leve op til 24års-reglen og tilknytningskravet, siger hun.

Metock-dommen fra 2008 fastslog, at Danmark ikke længere kunne kræve, at statsborgere fra lande uden for EU skulle have lovligt ophold i et andet EU-land for at få ret til familiesammenføring med en EU-borger, der opholdt sig i Danmark i kraft af reglerne om fri bevægelighed.

Det betød for eksempel, at en en italiener med midlertidigt arbejde i Danmark skulle have ret til familiesammenføring efter EU-reglerne med en ægtefælle fra f.eks. et afrikansk land.

På den måde kunne de særlige danske regler som 24-års-reglen og tilknytningskravet omgås.
Af udkastet til aftalen fremgår det nu, at EU lægger op til at annullere dommen.

Hvis det sker, vil det i stedet være de enkelte EU-landes lovgivning på området, der gælder, og det vil være i Danmarks klare interesse, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Vi ved endnu ikke, om det bliver en del af den endelige aftale. Men hvis det gør, så er det klart i Danmarks interesse. Derfor støtter vi helhjertet forslaget, så vi kan få rimelighed og fornuft tilbage, siger han i en skriftlig kommentar, der fortsætter:

- Den såkaldte Metock-dom fra 2008 betød, at vi ikke længere kunne stille krav om, at tredjelandsborgere skulle have haft lovligt ophold i en medlemsstat, før de kunne anvende EU-reglerne om familiesammenføring. Det arbejdede den daværende VK regering meget hårdt for at få omgjort. Desværre lykkedes det ikke dengang.

Ifølge Marlene Wind viser aftaleudkastet, at EU-domstolens magt kan stækkes.

- Det er et udtryk for, at man fra politisk hold vil sætte hegnspæle op og klargøre over for domstolene, at man ikke er enig i den fortolkning, som domstolen havde, siger hun.

- Så det er meget interessant og helt klart et signal om, at domstolene får noget modspil fra det politiske.

Det kræver dog, påpeger professoren, at aftaleudkastet bliver godkendt af stats- og regeringschefer på et EU-topmøde om to uger, dele af aftalen godkendes af parlament og at briterne ved deres kommende EU-folkeafstemning stemmer ja.

Også De Konservatives EU-ordfører, Rasmus Jarlov, ser lige som regeringen positive takter i udkastet.

- Det er en meget vigtig del af vores udlændingepolitik, som vi ikke selv har kunnet bestemme, siger Rasmus Jarlov, der også ser muligheder for, at Danmark nu på andre områder, for eksempel i forhold til velfærdsydelser, kan presse EU.

- Det er positivt, hvis vi ser, at EU-lovgivning faktisk kan rulles tilbage, og at det ikke kun kan gå mod mere magt til EU, siger han.

Aftalen mellem EU og Storbritannien er fredag på dagsordenen, når den britiske premierminister, David Cameron, besøger den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen.