Se indlæg
 Udskriv debat
Jeres foretrukne region i Thailand?
rinpoche
Der er som de fleste herinde ved, 4 groft skitserede regioner i Thailand.
Med hver deres regionale islæt og langt hen ad vejen også deres egne dialektiske forskelle.

Personligt må jeg sige som så:
Jeg holder meget af Esan - den nordøstlige region - med den overstrømmende venlige befolkning.

Ligeledes holder jeg af den nordlige del af Thailand - Phaak Nua.
Med den mangfoldige diversitet af befolkningen fordelt på mange etniske grupper.

I den centrale del af Thailand - Phaak Glaang - er jeg så lidt mere på hjemmebane og kan rent faktisk tale sproget og forstå dem.
Mange gode minder herfra også.

MEN, det er den sydlige del af Thailand - Phaak Tai - mit hjerte banker for.

Pudsigt nok. Fordi jeg har absolut ingen familie relationer hertil, ulig Esan.

Men det er blot det jeg altid har søgt:
Strande, øer, koraller, glasklare vandfald, jungler, national parker og imposante kalkstensformationer med myriader af grotter og "hong" Kollapsede hulesystemer, der nu bringer lyset ind fra oven.

Befolkningen i denne region - som jeg oplever det helt generelt - falder ikke på halen, selvom de møder vestlige rejsende i deres mest yderliggende områder.
Generelt er de høflige og venlige, men ikke overstrømmende som man kan opleve det i Esan.

Med andre ord, man kan færdes uden at alle partout ønsker at se på kamelen Smile

Rent sprogligt er det noget af en udfordring, hvis de lokale insisterer på at tale deres egen sydlige dialekt. Men de kan godt central thai. Samtidig er det også min oplevelse, at de i højere grad end andre befolkningsgrupper i Thailand behersker et forståeligt engelsk.

Jeg tænker på provinserne Trang eller Satun, måske Chumpon på østkysten i forbindelse med mit otium.

Jeres tanker?

Mvh
rinpoche
 
Spring til debat: