Kontraktdyrkning har været kendt i Europa og USA siden mellemkrigstiden, men har fået voksende betydning i den tredje verden siden begyndelsen af 1970erne og fremkomsten af ”det ny landbrug”. Kontraktdyrkning karakteriserer en vertikal integration af småbønder, der direkte knyttes til en agrovirksomhed. De to aktører indgår aftale om produktion af en bestemt afgrøde, og bonden er via kontrakten institutionelt bundet til agroindustrien, der kontrollerer upstream og downstream aktiviteter som levering af inputs, forarbejdning og marketing.

Thailand er et eksempel på et land, hvor kontraktdyrkning har spillet en stor rolle i landbrugsproduktionen siden begyndelsen af 1970erne. Udbredelsen af kontraktdyrkning via vertikal integration af småbønder er netop forekommet i forbindelse med afgrødediversificering og i relation til vækst i agroindustrien, der har haft afgørende betydning for industrialisering og økonomisk udvikling i Thailand.