Se indlæg
 Udskriv debat
Carsten i Thailand
Webmaster
Her bliver vi mødt af en sød lille thai, der står med et skilt hvor der står ”Julie og Carsten” uden at sige noget, bliver vi ført gennem lufthavnens parkeringsplads og ud mod hendes bil. Her finder vi ud af, at hun ikke kan særlig meget engelsk, vi prøver dog stadig at udveksle nogle få ord. Og en masse grin, når vi ikke helt forstår hindanden. Vi sidder begge og kigger spændte ud af bilens ruder, men da klokken nærmer sig 9. lokal tid, er der totalt mørkt.

Efter en lille times kørsel, komme vi endelig til ”Det blå hus”. Dette er stedet hvor kvinder som ikke har haft det godt, kan få en ny start. Og stedet hvor Sister Lakana holder til. Sister Lakana, er hende der holder skolen hvor vi skal undervise og det blå hus i gang, og hende der skal være vores nye chef, det næste halve år. Den lille Lakana kommer os i møde, med et stort smil og høj latter. Vi bliver budt indenfor, så vi kan møde nogle af de fast ansatte og frivillige på skolen. Det viser sig dog at være en lidt trist aften, da de to frivillige lære fra Irland, holder afskedsmiddag. Heldigvis var stemningen ikke trist, da Sister Lakana havde sin hjemmebrygget vin med, og var derfor i godt humør. De to irske kvinder, havde inviteret to veninder på besøg, så selvom de var på den gode side af de 60 år, gik snakken fint, og de fortalte hjerteligt ud af erfaringer og historier omkring Thailand, Phuket, skolen og Lakana.

Efter lidt af Lakanas vin og mad, kunne vi få lov at stikke af, vi var utroligt trætte efter en lang rejse, og virkelig spændte på, hvor og hvordan vi skulle komme til at bo. Vi bliver smidt ind i bilen, hvor den glade Lakana, køre os de 200 meter ned af gaden, som vi selvfølgelig ikke selv kunne have gået. Her kommer vi så til en helt ny bygning, som skiller sig meget ud fra de andre halv gamle bygninger. Vi bliver ført op på 3. etage, hvor vi får af vide, at der ikke er myg, da de kun er på stue og 1. etage. Ganske rigtigt, 7-9-13 - Jeg har ikke fået et eneste myggestik! Grin

Julie og jeg får hver vores lejlighed. Lejligheden indeholder ikke meget andet end en stor dobbeltseng, et skab, et toilet og en lille balkon med en håndvask. Men nyt ser det ud, og vi får af vide, at vi er de første der skal bo her.

Læs og se selv nærmere fra Carsten's oplevelser i Thailand:
- carsten-i-thailand.dk
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: