Se indlæg
Thailand Portalen (version 2004) » Nyheder » Thailandske nyheder
 Udskriv debat
Thailands glemte terrorkrig
phom
Top  #1 Udskriv indlæg
Lagt på d. 28/04-2014 18:13
I Thailand kæmper væbnede separatister for en uafhængig stat i de fire sydligste provinser. Hver dag bliver der i gennemsnit dræbt et menneske i konflikten, og selv om skiftende regeringer gennem årene har forsøgt sig med forhandlinger, er de alle slået fejl. Regionens blodigste konflikt synes ustoppelig


http://www.inform....dk/495495


Den 6. april smadrede fire bomber 10 bygninger i den lille thailandske by Yala. 28 blev såret. En blev dræbt. Dagen efter sprang fire bomber mere, og endnu 16 mennesker blev såret i eksplosionerne. Siden har adskillige mistet livet i forskellige skudepisoder. Det er ikke opsigtsvækkende. I det sydlige Thailand, hvor Yala ligger, raser en af verdens blodigste og mest oversete terrorkrige, hvor folk bliver dræbt stort set dagligt.

»Volden har været på et højt niveau i årevis. 30 døde om måneden og 12-15 bombeangreb,« konstaterer Zachary Abuza, professor ved Simmons College i Boston og specialist i sydøstasiatisk politik og sikkerhed.

Og alt tyder på, at konflikten kan fortsætte på det niveau mange år fremover.

»Det er ikke nogen dyr konflikt. Mange af ofrene bliver skudt, og kugler koster ikke særlig meget,« som han siger.

Konflikten i det sydlige Thailand handler om selve området. Pattani-regionen består af fire provinser – Yala, Pattani, Narathiwat og en del af Songkhla – et område på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen. Det var oprindeligt et islamisk sultanat, der også dækkede store dele af det nordlige Malaysia. I perioder siden 1400-tallet har området hørt under Thailand, og i 1909 blev Pattani-regionen officielt indlemmet som en del af Thailand.

Men området ligner ikke Thailand. Det er hovedsageligt muslimsk, og desuden er både sproget og kulturen anderledes.

Og det er da også de to hovedargumenter – historien og kulturen – som skiftende grupper af rebeller stort set siden overtagelsen i 1909 har brugt i kampen for at opnå uafhængighed for området. Det er budskabet til regeringen i Bangkok, når bomberne springer i Yala: Pattani er ikke Thailand.

I dag er det hovedsageligt de to grupper Barisa Revolusi Nasional (BRN) og det historisk stærke Pattani United Liberation Organization (PULO), der kæmper for uafhængighed for Pattani. Men en eventuel uafhængighed har lange udsigter.

»Det er helt udelukket, at den thailandske regering skulle give separatisterne Pattani. Det kommer aldrig til at ske,« siger Zachary Abuza.

Fejlslagne fredsforhandlinger
I april 2004 – for præcis 10 år siden – blev en lokal moské angrebet af thailandske sikkerhedsstyrker. Angrebet udløste en i bogstaveligste forstand ustyrlig eskalering af den ulmende konflikt: Rebeller fra PULO og BRN optrappede angrebene til næsten daglig frekvens som hævn, og målene var soldater, politifolk og offentligt ansatte. Lærere, sygeplejersker og moderate muslimer, der talte imod vold, var alle forrædere. Den thailandske regering erklærede området i undtagelsestilstand, mens de sendte titusindvis af soldater fra hovedstaden til Pattani. De vendte aldrig hjem. Pattani er stadig – 10 år senere – i undtagelsestilstand. Soldater, politifolk og offentligt ansatte er fortsat specifikke mål for separatisterne, og volden er stadig hyppig og rå.

Men en ting har ændret sig: Igennem årene er strukturen blandt separatisterne fladet ud, og de to hovedorganisationer er brudt op i en række udbryderorganisationer. Derfor er der ofte ingen afsender på angrebene. Der kan ligge en seddel ved ofrene, hvor der står: »Frit Pattani«, og der er også eksempler på andre former for kommunikation. Men hvilken organisation, der står bag, er usikkert. Der er dog et mønster, mener Zachary Abuza:

I dag er det BRN, der står bag det meste af volden, mens PULO har forsøgt at forhandle. Siden 2006 har den nuværende vicepræsident for PULO, Kasturi Mahkota, i al hemmelighed ført en dialog med den thailandske regering. Men den dialog er stoppet nu.

I 2012 indbød de thailandske myndigheder nemlig BRN – men ikke PULO – til officielle forhandlinger. PULO reagerede med en række angreb, heriblandt tre bilbomber og et bombeangreb på et lokalt kontor i en naturpark.

Kasturi Mahkota tog ansvaret for angrebene i en pressemeddelelse:

»Der vil fortsat være hævnaktioner. Disse handlinger har til formål at presse den thailandske regering til at forhandle. Hvis den thailandske regering ønsker at afslutte denne konflikt, så kan de gøre det, hvis de fremskynder forhandlingerne,« sagde han i 2012.

Men i stedet for en hurtigere proces er fredsforhandlingerne gået i stå, bl.a. på grund af de mange demonstrationer i Bangkok og en politisk splittelse i hovedstaden.

Ude af kontrol
Men der er også en anden forklaring: Efter 2004 er volden blevet så tilfældig, at ingen af lederne i de to grupper har kontrol over deres egne folk. Mange af angrebene bliver begået uden at være beordret eller koordineret med ledelsen, vurderer Zachary Abuza.

Begge grupper har celler i stort set alle landsbyer i regionen – ifølge Abuza er der omkring 3.000 aktive separatister i alt i Pattani, heraf et mindre antal militante – men de er ikke topstyrede og særlig stramt organiseret. Så det er ganske usikkert, om lederne af BRN og PULO overhovedet har mandat til at forhandle.

Og det betyder, at regionen er så usikker, at det er svært for hjælpeorganisationer at arbejde der. Det kan organisationen Child Soldiers International, der arbejder med en lokal partner i området, mærke. I en så væbnet konflikt som den i Pattani er børnesoldater et stort problem, mener Charu Lata Hogg, der er organisationens Asien-ansvarlige.

»Vi har i 2011 dokumenteret, at der er brugt børnesoldater i konflikten, og vi er i dag alvorligt bange for, at det stadig foregår. Både på separatisternes og på regeringens side,« siger hun.

»Men vi har ingen mulighed for at overvåge og tjekke fakta. Det er stort set umuligt at få adgang til data i Pattani,« siger hun.

Hun slår alarm, fordi det ikke kan undgås, at områdets børn bliver dybt påvirkede af at vokse op i så militant en hverdag:

»Børnene bliver gradvist indlemmet i konflikten. Som små løber de ærinder for separatister eller det thailandske militær, eller de holder udkig og rapporterer tilbage, hvad de har set. Efterhånden får de mere militære opgaver, som at holde vagt med et gevær eller afpatruljere områder,« siger hun.

»Er de rette omstændigheder til stede, bliver de rekrutteret til at udføre angreb,« mener hun.

På den måde fodrer konflikten sig selv. Og ifølge professor Abuza har separatisterne dermed opnået et kortsigtet mål: At gøre det umuligt for den thailandske regering at styre regionen.

»De bliver aldrig stærke nok til at vinde kampen for uafhængighed, men det er lykkedes for dem at gøre regionen ustyrlig. Jeg tror, denne låste situation og dette niveau af vold kommer til at være status quo i lang tid,« siger han.




Fakta
Pattani United Liberation Organization (PULO) er en separatistgruppe, der kæmper for uafhængighed for de fire sydligste provinser af Thailand.

Organisationen er grundlagt i 1968 og var mest aktiv i 80’erne og 90’erne, hvor deres foretrukne metoder var drive-by-skyderier og mindre bombeangreb. Organisationen menes at stå bag drabet på omkring 800 mennesker.

I 1998 blev flere af PULO’s ledere arresteret, og efter­følgende nedlagde en række af gruppens aktive separatister våbnene og tog imod en amnesti fra den thailandske regering. Det efterlod PULO væsentligt svækket.

I 2004, efter et skelsættende angreb på en lokal moské, tog angrebene til i styrke, både fra PULO og andre grupper. Men organisationen forblev splittet med adskillige forskellige fraktioner og en uklar struktur. Flere af PULO’s ledere er i dag i eksil, og eksperter vurderer, at organisationen har mistet kontrollen over sine egne celler.
 
Spring til debat: