Demonstranterne mod regeringen beskylder Shinawatra-søskendeparret for omfattende korruption og vil rydde op i det thailandske demokrati, som de mener, at Yingluck og Thaksin misbruger til egen vinding.

Men årsagerne til Thailands politiske krise stikker langt dybere end protester mod korruption. De hænger sammen med en magtkamp, der rækker årtier tilbage. Det fortæller Johannes Dragsbæk Schmidt, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Han forsker i økonomisk og politisk udvikling i en række asiatiske lande, herunder hvordan landreformer påvirker den politiske udvikling i Thailand.

Og netop landreformerne er en central del af kampen mellem demonstranterne fra Thailands elite og middelklasse på den ene side og regeringen, der er støttet af den fattige landbefolkning, på den anden.

»Den politiske konflikt handler i dén grad om reformer i landbruget,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt, men tilføjer, at reformerne langt fra er det eneste, der splitter de to grupper.

Når landbrugsreformer er interessante at se på, er det, fordi de er første skridt, når et land sætter sig i bevægelse fra et traditionelt landbrugssamfund i retning mod et moderne industri- eller forbrugersamfund.

Traditionelt landbrug kræver meget stor arbejdskraft og er langt fra så effektivt, som de store landbrug vi kender i Danmark.

Det skyldes blandt andet, at jordlodderne, den enkelte bonde har til rådighed, er meget små i Thailand, og at man derfor ikke kan opnå stordriftsfordele, og at det ikke kan betale sig at indkøbe dyre landbrugsmaskiner.

Samtidig ejer mange ikke den jord, de dyrker, og er derfor ikke så interesserede i at forbedre jorden eller landbruget der. En reform, der gør jordlodderne større og ændrer, hvem der har adgang til at dyrke den, ville derfor gøre landbruget mere effektivt.

Og effektivisering er centralt for et lands udvikling, for det betyder, at arbejdere bliver frigivet fra marken og i stedet kan arbejde som fabriksarbejdere eller universitetsprofessorer. De nye jobkrav betyder, at folk er tvunget til at tage uddannelser.

Ændringerne, der starter med landbrugsreformer, er derfor noget, der gik forud for den industrielle revolution i Europa og senere er gået forud i de fleste andre lande, der har udviklet sig økonomisk og trukket millioner ud af dyb fattigdom.

Men selvom store dele af Thailand er ret veludviklet økonomisk, så er de nødvendige reformer ikke lavet i Thailand, fortæller Johannes Dragsbæk Schmidt.

For at forstå, hvorfor reformerne aldrig er gennemført, må vi se på den splittelse, der opdeler Thailand i to.

På den ene side står den gamle elite, der har siddet på magten i årtier – den består ifølge Johannes Dragsbæk Schmidt af 10-12.000 personer og har med al sandsynlighed en kerne af 20-50 familier, som kontrollerer jord og virksomheder og har tætte forbindelser til kongehuset og til militæret.

Eliten er allieret med middelklassen i Bangkok og Sydthailand, der demonstrerer mod regeringen lige nu.

På den anden side står den fattige landbefolkning i nord og nordøst, der udgør et flertal af befolkningen og har stemt på premierminister Yingluck Shinawatra og, før hende, Thaksin Shinawatra.

»Jordfordelingspolitik hænger sammen med politisk magt. Analysen er ret forsimplet, at der er et ønske fra den gamle elite om at holde en del af befolkningen beskæftiget i landbruget. De skal ikke uddannes for meget og skal ikke blive en politisk magtfaktor, der kan udfordre den gamle aristokratiske elite,« siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

Ifølge Johannes Dragsbæk Schmidt har eliten forsøgt at forhindre landreformer for at holde fast på magten, lige siden en reform første gang blev foreslået i 1933. Og det er her, Thaksin Shinawatra kommer ind i billedet som en omstridt og splittende figur – for han foreslog det igen.