Ikke fordi jeg vil starte en ildebrand, men her er et fantastisk interview med en ung indvandrer dreng, som lader til at være ganske kvik i bolden:
Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation
http://politiken....eneration/
Interview fortæller egentlig meget godt de ting jeg vidste om indvandrere, bl.a.
...Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra.
...Mændene spillede kort, dovnede den, gik i moske og så nyheder fra Mellemøsten, mens kvinderne havde travlt med at sladre og jagte tilbud i Føtex
men det bekræfter også mine fordomme om førtidspensionen som jeg i utallige diskussioner bl.a. herinde har været stærk modstander af. Bl.a. derfor:
Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten. Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension. Den sociale råddenskab er gennemgribende. Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret og samtidig får tildelt førtidspension, fordi de ikke er egnet til arbejdsmarkedet. Førtidspensionen er ligefrem noget, man stræber efter og fejrer, når man får det
Der fortsættes med guldkornene der bekræfter det jeg altid har sagt:
Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt. Det er svært at tage seriøst. Han beder sine døtre om at tage tørklæde på, men nedstirrer andre kvinder på gaden, når de går forbi ham. Da jeg som barn spillede på min onkels computer, blev jeg dybt overrasket over, at den var fyldt med pornofilm. Han brystede sig jo altid af at være den hellige. De mænd lever i en mærkelig fantasiverden, hvor de kan hore, drikke og stjæle og om aftenen gå i moskeen og søge tilgivelse. På den måde kan de starte forfra dagen efter, fordi de bare kan få aflad hos Gud. Det er en perves tilgang til religion. Jeg har ikke respekt for den slags hykleri.
Min generation har ikke magtet at tage kampen med det kæmpe svigt, som deres forældre har vist dem. Især de veluddannede og såkaldte intellektuelle nydanskere har ikke levet op til deres ansvar om at udfordre, kritisere og italesætte de problemer, som vi har gået igennem med undtagelse af få stykker i den offentlige debat. De er verdens bedste kritikere, når det kommer til menneskerettigheder og krige i Mellemøsten, men når det kommer til deres egen baghave, er de stumme og passive
desværre tror jeg ikke at det udelukkende er et indvandrer problem.. |