Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Sløret er netop blevet løftet for, hvilke film der skal kæmpe om Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes i år.
Nicolas Winding Refns nye film 'Only God Forgives' med Ryan Gosling i hovedrollen er med i feltet. Filmen har været en af favoritterne til at blive udtaget, efter at Winding Refn - kendt som 'Jang' - havde stor succes på festivalen for to år siden med 'Drive'.
Foregår i Bangkok
Offentliggørelsen af årets film i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen annonceres netop nu på et pressemøde i Paris, hvor festivalens chef Thierry Fremaux råber filmenes titler op en efter en.
1.858 film er blevet sendt til festivalen for at komme i betragtning til de forskellige programmer. I alt 50 film er blevet udvalgt, af dem vil omkring 20 være at finde i hovedkonkurrencen.
Resten af filmene skal konkurrere i sideprogrammet 'Un Certain Regard', som fremhæver nye filmtalenter. Her er danske Thomas Vinterberg jurypræsident i år.
'Only God Forgives' udspiller sig i Bangkoks kriminelle underverden. her følger man Julian (Ryan Gosling), der driver en thailandsk bokseklub som dække for sin families narkosmugling. Han tvinges af sin mor (spillet af Kristin Scott Thomas) til at finde og dræbe den ansvarlige for sin brors nylige død.
Steven Spielberg står i spidsen for juryen i hovedkonkurrence og den franske 'Amelie'-stjerne Audrey Tautou sjkal være vært vært for både åbningsceremonien 15. maj og festivalens afslutningsceremoni 26. maj.
Det er godt nok ikke helt dugfrisk længere, men da jeg nu for nogen tid siden har set filmen, føler jeg trang til at moderere min indledningsvise begejstring: Efter "Valhalla Rising" og "Only God Forgives" kan Refn ikke længere skuffe mig.
Redigeret af maprao d. 16/05-2014 17:50
Refn har også lavet ’Drive’, som mange godt kan lide.
’Only God Forgives’ har fået rigtig meget dårlig omtale, mange har kaldt den for den værste film de nogensinde har set. Derfor fik jeg ikke set den i første omgang.
Men jeg så ’Only God Forgives’ for tre dage siden. Lånte den på biblioteket. Og jeg må sige den er alt, alt, alt for voldelig. Alligevel blev jeg positivt overrasket, faktisk er der mange positive elementer i filmen. Det er bestemt ikke den dårligste film jeg har set, havde den ikke været så ekstremt voldelig, tror jeg faktisk, jeg havde kunnet lide den.
Indrømmet, jeg kan lide anderledes film.