Se indlæg|
Se de sikreste flyselskaber.
|
|
| TG950 |
Lagt på d. 11/01-2013 19:16
|
|
Erfarent medlem ![]() Antal indlæg: 1670 |
klippet fra TV2 Nyheder: Verdens mest sikre flyselskab hører hjemme i Finland. Finnair topper 2012-listen over flyselskaber med færrest ulykker og dødsofre, skriver Standby.dk. På andenpladsen kommer Air New Zealand og Cathay Pacific fra Hong Kong. Det er det tyske center for evaluering af flyulykker, Jet Airliner Crash Data Evaluation Centre JACDEC, som indsamler og analyserer hændelser og ulykker med alverdens flyselskaber. Listen dækker over en beregning af de mest sikre flyselskaber målt på fløjne kilometer og ulykker. Og facit på det regnestykke lyder altså, at Finnair har haft færrest ulykker i forhold til, hvor mange kilometer selskabets fly har tilbagelagt, med en såkaldt sikkerhedsrate på 0,005. På de næste pladser kommer Emirates, Etihad, Eva Air, Tap Portugal, Hainan Airlines, Virgin Australia og British Airways som nummer 10. Man skal helt ned på plads nummer 50 for at finde skandinaviske SAS med en sikkerhedsrate på 0,278. Det er ulykken i Milano 8. oktober 2001, hvor 110 omkom, som sender SAS langt ned på listen over de mest sikre selskaber. I alt har selskabet haft fem ulykker siden 1983, men kun ulykken i Milano krævede dødsofre. JACDEC har ranglistet 60 selskaber, og på sidstepladsen ligger kinesiske China Airlines med en sikkerhedsrate på 1,171. Det dækker over otte ulykker med i alt 755 dødsofre siden 1983. To selskaber løber med den tvivlsomme ære som selskabet med flest ulykker på samvittigheden. Både russiske Aeroflot og amerikanske American Airlines har haft 10 ulykker. link til JACDEC : http://www.jacdec... Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først. både store & små stavefejl kan forekomme ![]() livet forståes forlæns, leves baglæns. Brug ikke dagen på at se dig tilbage, Du skal alligevel ikke den vej..... Lev med de beslutninger du tager, også selv om andre ikke acceptere det Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel.. |
|
|
|
| Anonym Bruger |
Lagt på d. 11/01-2013 23:30
|
![]() Meget øvet medlem ![]() Antal indlæg: 641 |
Jeg læste godt undersøgelsen da den blev omtalt på thaivisa i morges. Jeg skal være ærlige og sige at jeg synes at undersøgelsen virker lidt overfladisk. Delvist fordi det ikke er til at finde hvad de lægger til grund for ratingen og delvist da de ikke tager hensyn til om ulykken skyldtes selskabet og igen fordi de vurderer over 30 år og et par store ulykker i 80'erne kan stadig få selskaber til at virke usikre i deres regnestykke. Hvis vi tager SAS så har de haft 1 ulykke med dødsfald og det var den i milano. SAS var helt uden skyld i den og piloten fik faktisk ros for at han næsten fik reddet flyet trods det havde tabt den ene motor. En ulykke som den SAS var ude for kunne ske for ethvert selskab i verdenen og det gør ikke et selskab usikkert at flyve med. Taler vi om SAS så var raporterne om dårlig sikkerhed/vedligeholdelse på Dash-8 flyene langt værre. Thai ligger også som et dårligt og usikkert selskab selvom de ikke har haft et styrt siden 1997 (der var dog et fly der brød i brand i lufthavnen i 2001). Men det er naturligvis stadig relevant at kigge på historisk performance men det ville have været mere intressant hvis det var nyere historie og man så kiggede på alle de fejl som selskaberne skal rapportere til myndighederne. |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 












