. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
 Tsunami
|
|
| Suk Rak Ning |
Lagt på d. 26/12-2005 13:18
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 2610 |
Hej til alle.
Ja så gik der et år siden den frygtelige tsunami dræbte og ødelagde mange mange familier. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor grusom verden nogen gange kan være. Jeg har været inde og tænde et cyberlys for ofrene og de efterladte, hvis andre har lyst er adressen her [url]www.mindet.dk[/url] Mvh Suk......................Godt nytår til alle........ Redigeret af Suk Rak Ning d. 26/12-2005 15:49  Vogt dig for kopierne - jeg er en original |
|
|
|
| swaddii |
Lagt på d. 26/12-2005 15:35
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 258 |
hej Suk mange tak for linket, det er et godt sted til at bidrage med sine følelser overfor ofrene og deres pårørende. Falang  en gang Isaan altid Isaan |
|
|
|
| Robert Kronberg |
Lagt på d. 26/12-2005 16:15
|
  Antal indlæg: 3779 |
Hej, Jeg glemmer aldrig den 27, da jeg tog ned for at hente turister, fordi vi ikke kunne få kontakt med hotellet, og området var isoleret. Jeg viste på vej i morgen-flyveren, at en af turisterne var død, en lille dreng, må Gud være med ham. Jeg fik dispensation af politiet til at sejle ud og lejede en motorbåd, min guide næste græd af angst i båden. Vi fandt de andre. Og de spurgte til familien med den lille dreng. Et øjeblik tænkte jeg, om jeg skulle lyve her blandt børn og familier, men jeg fortalte sandheden... Vi tog båden tilbage, og jeg afleverede dem på et hotel, og jeg tog ud for at lede efter familien med den døde søn. I timer vadede vi rundt på et hospital blandt syge og halvdøde fra rum til rum, da ingen viste noget. Med hjælp fra ambassaden fik vi lokaliseret famien på et hotel. Men så tragisk... Jeg tog senere en taxi til Phuket Town, men vi havde ingen berørte der. Jeg ankom kl. 2300 på nødambassaden, gik ud og fandt et hotelværelse og kom igen næste morgen. Og den ene person efter den anden kom fra Khao Lak og sad desperat rundt omkring. Jeg kan ikke finde min mor. Jeg kan ikke finde min kone. Jeg kan ikke finde den og den... Og hvad skal man sige; sandsynligheden for at den savnede stadig levede var på det tidspunkt minimal, omvendt ville man ikke fratage håbet. Dagen efter skulle jeg i familieretten i Bangkok, da jeg skulle skilles ved dom. Og se ekskonen stå der i retten og ævle var en total kontrast til alle de skæbner, jeg lige havde forladt... |
 |
|
| Spring til debat: |
