Kim Ludvigsen skrev:
Der må være et bedre link end til DR's forside. Jeg kan ikke finde noget om fiskene der.

Jeg tvivler for øvrigt stærkt på, at man skulle kunne få AIDS ad den vej.

Kim Ludvigsen skrev:
Tak, men det hjalp ikke. Der er ikke noget resultat, hvis man søger på "helsefisk".

Det er måske også mere interessant, hvilke kilder der skulle være til historien. Det lyder meget usandsynligt, at man skulle kunne få AIDS den vej. Eneste mulighed skulle være, hvis fiskene bider hul, så der kommer blod hos en med AIDS, og at der så også åbnes til blodbanerne hos den næste besøgende, der straks efter sænker fødderne ned i vandet.

Men jeg tror, det er en yderst teoretisk hændelse. Det kunne som sagt være spændende at se baggrunden for nyheden.

natty skrev:
Tak for linkene Thjaa og Kim Ludvigsen.

Alt i alt handler problematikken vel i bund og grund om ordentlig hygiejne.
Man går vel heller ikke i et karbad, som en fremmed har ligget og er blevet mere eller mindre opløst i.
At man så kan gå i karbad, sammen med sin partner er... jo en anden sag

Thjaa skrev:
som selv du giver udtryk for og som de ogsaa sage i indsladet saa er det Statens Seruminstitut, der er kilde til historien og skulle Statens Seruminstitut ikke vaere troverdi med ders udtalser

Konklusion:
Det kan ikke udelukkes, at der kan være en potentiel smitterisiko ved denne behandlingsmetode. Der kan dog muligvis samtidig være så store behandlingsmæssige fordele ved den, fx ved psoriasis, at fordele vejer tungere end risici.
Risikoen kan minimeres ved at:
1.
Hver klient behandles i separat bassin (hvis der sker en samtidig behandling af flere klienter).
2.
Vandet behandles løbende med en kombination af a) filtrering og UV- eller ozonbehandling i separat kar.
3.
Vandkvaliteten kontrolleres med vandprøver.
4.
Chinchin fisk ikke anvendes.
5.
Der spørges ind til eventuelle risikofaktorer hos klienterne (en egentlig lægeattest som ovenfor beskrevet giver kun en delvis sikkerhed). Klienter med disse risikofaktorer behandles ikke med denne metode. Risikofaktorer kan findes hos:
a.
klienter, som har infektion med eller er bærere af særlige mikroorganismer (fx HIV, hepatitis, methicillin-resistente Staphylococcus aureus, andre resistente mikroorganismer).
b.
klienter med påvirket immunforsvar (fx klienter med leukæmi og lymfekræft, klienter i kemoterapi og klienter med sukkersyge).
6.
Klienter med sår på fødder/underekstremiteter bør ikke behandles med denne metode.
7.
Det overvejes, om den konkrete behandlingseffekt vejer tungere end den eventuelle risiko. Denne behandling bør fx ikke erstatte god fodpleje.
Det bør fremgå af information til klienten samt klinikkens hjemmeside, at denne behandlingsmetode ikke er fuldstændig risikofri, hvad angår smitte.
Kilder:
1.
Warwick D, Warwick J. The doctor fish – a cure for psoriasis? Lancet 1989. 334 (8671):1093-94
2.
Wikipedia, februar 2011 (Doctor fish)
3.
Ündar L, Akpinar MA, Yanikoğlu A.”Doctor fish” and psoriasis (letter). Lancet 1990. 335 (8687):470-71
4.
Kürkçüoğlu N, Öz G. Psoriasis and the doctor fish (letter). Lancet 1989. 334 (8676):1394
5.
Professor Lone Gram (bakteriel økologi hos fisk), DTU (personlig meddelelse)

Så vidt jeg kan vurdere, er problemet ikke så meget fiskene (bortset fra de mere aggressive små mini pirat-fisk-hajer "Chinchin fisk" med tænder), men nærmere at der benyttes ubehandlet vand, eller vand, der ikke filtreres.

Problemet for patienter med sukkersyge er ikke diabetes i sig selv, men de evt. føglevirkninger af sygdommen. Sår på benene, f.eks.

TG950 skrev:
er der nogen dokumentation for denne påstand, kunne være interessant at læse en sådan påstand.

har læst et eller andet sted ( kan ikke huske hvor ) at det var muligt at få ( læs: købe ) sig en sådan behandling / tur her i DK, tror nok at det var i Odense, men er ikke sikker.