Se indlæg
 Udskriv debat
Tosprogede undervisere til Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie (Københavns K
Webmaster
Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration ligger under Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning. CBSI har 160 ansatte og 1600 borgere, der deltager i centrets aktiviteter, som omfatter danskundervisning, samfundskurser, aktivering og rehabilitering.

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration (CBSI) søger tosprogede undervisere til ''Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie''.

Som en del af Københavns Kommunes integrationstilbud til alle nyankomne udlændinge tilbydes et kursus i danske samfundsforhold, kultur og historie. Kurserne koordineres af CBSI Sprogcenter.

Undervisningen skal foregå på et sprog, deltagerne forstår, og derfor søger vi undervisere, der udover dansk behersker et eller flere af de største indvandrersprog. Vi er særligt interesserede i at høre fra undervisere, der kan arabisk, albansk, bangla, farsi, fransk, indonesisk, kinesisk, russisk, spansk, tagalog, thai, tyrkisk og urdu.

Udover at beherske et eller flere af de nævnte sprog skal underviseren:
* Have et godt kendskab til danske samfundsinstitutioner, historie, kunst og kultur
* Være interesseret i den aktuelle samfundsdebat
* Hurtigt og selvstændigt sætte sig ind i nye informationer fra myndigheder
* Selvstændigt producere undervisningsmateriale
* Have erfaring med at undervise og formidle kompliceret, indholdstungt stof i en interessant og fordøjelig form
* Være i stand til både at undervise på et andet sprog end dansk og at tolke til og fra dansk, når der er brug for det – fx ved gæstelærere.

Hver sproggruppe udbydes tre gange pr år, og undervisningen ligger fortrinsvis eftermiddag og aften inden for tidsrummet 14.00-21.00. Opgaven vil have en årsnorm på 120 lektioner. Udover undervisning skal man påregne at deltage i møder i op til 18 timer pr. år.

Et kursusforløb er på 40 lektioner, som deles op i modul 1 og modul 2 på hver 20 lektioner. Der er et halvt års pause mellem modulerne. Fagbeskrivelse for kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie danner grundlag for indholdet på kurserne. Det forventes, at man gør brug af gæstelærere og tager på ekskursioner.

Den 6. december indbydes alle undervisere til et heldagsseminar, hvor vi præsenterer tidligere ideer og erfaringer fra lignende kurser, samt aftaler fremtidige rammer for erfaringsudveksling og kvalitetssikring.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Lands-forening og Uddannelsesforbundet for ansættelse af lærere ved sprogcentre.

Mere information

Du kan læse om Københavns kommune og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen på www.kk.dk

Fagbeskrivelse og samfundskursernes lovgrundlag kan man læse i Bekendtgørelse om kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie: www.retsinformati...

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk konsulent og koordinator af samfundskurserne Tina Sass på tlf. 8256 5162.

Arbejdsstedet er Hejrevej 10, 2400 Kbh. NV

Tiltrædelse januar 2011

Ansøgningsfrist:onsdag den 17. november 2010 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 25. november 2010 og mandag den 29. november 2010.

Send din ansøgning mærket ''104/10'' til:

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Kontor for Personale

Bernstorffsgade 21, 5. sal

1592 Kbh. V

Eller på mail til:



Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Frist: 17-11-2010
Forvaltning: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Adresse: Hejrevej 10
By: 2400 København NV
Telefon: 8256 5162
E-mail:

Hvis nogle tosprogede herinde skulle være interesseret.
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
VIP
Kære Web-M.

Det ville så betyde, at jeg skulle flytte tilbage til Dk.

Så her fra,,,pænt nej tak.Wink
>>>>>>>Glem ikke at være glad<<<<<<<<
 
Payanak
Jeg tilbyder at optræde som gæstelærer.
Fri rejse frem og tilbage plus betalt ophold foruden løn følger vel med...?
 
Spring til debat: