fckguld.

Ved ikke hvad dit motiv er på denne side - der findes bingo haller og væresteder for typer som dig, københavn kommune har også mange aktiviteter- brug dog dem , eller der kan du måske ikke komme mere- nemmere være klæg og fræk her . prøv bidrag med noget positivt , du skal nok nå 500 indlæg alligevel . tillykke med rekorden - for den din på denne side - professor på 29 dage i ALT

yan skrev:
-

Nu ser det jo mest ud til, at det er dig der har et problem, at du ikke kender reglerne for F/S for tørklæder gør ikke dine indlæg særlig brugbare.

Hvis alt de øvrige viden om tingenes tilstan er det samme, ja så er vi godt hjulpen.

Og jeg har ingen steder på DTW læst at et med at være aktiv i bestemte debatter var dårlig opførsel, eller til en professortittel.

Men jeg går ud fra du har frekventeret disse bingohaller siden du henviser til dem, må være dejligt når man har mange brikker at flytte rundt med.

Men til din oplysning er der stadig samme regel for muslimer som for thaier ved F/S.

Hvis du skulle have en politisk mening om uintregerede muslimer så var det bedre at fortælle et, end denne gang vrøvl og ævl.

thaikurt1 skrev:


At pivene over at skulle betale 1900 kr for at fornyelse af opholdstilladelsen og så regne med at alle andre statsborger
skal betale fordi man vil havde en thaidame til at bo dammark.

Det må være rimelig at alle selv betale i sted for at tørre den af på andre statsborger.

Jeg må selv hver år betale for visa så jeg forsat kan bliver i thailand jeg har ikke mulighed for at andre skal betale det for mig, sådan er reglene en gang og det er der ikke noget at gøre ved hvis jeg vil bo i thailand.

Jeg vil starte med at sige-jeg er ikke vildt meget inde i alt dette,men derfor gør man sig jo sine tanker alligevel.

ALT andet end det du skriver og mener,er jo i dine øjne ævl-glæder mig stadig til at se et indlæg fra dig,hvor du er enig med folk og ikke bare brokker dig eller kritiserer alle andre.
Men det bliver jo nok en dag med grønt snevejr i Thailand, vi får det at se.

NY BALANCE I INTEGRATIONS- OG
UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
Regeringen vil skabe en ny balance i Danmarks integrations- og udlændingepolitik. En ny
balance mellem rettigheder og pligter. En ny balance, hvor integration prioriteres over
eksklusion. Hvor det, der virker, står over symbolpolitik og hvor der værnes om borgernes
rettigheder.

Langt den største del af udlændinge i Danmark har ikke integrationsproblemer. De er
integreret og lever en god tilværelse i Danmark. Deres drømme er ligesom flertallet af
danskeres: Et godt sted at bo og en sund og rask familie. De bekymrer sig om velfærd,
arbejde og skole. De er helt almindelige borgere i det danske samfund.
Der er også udlændinge i Danmark, der har det svært. De lever på kanten af samfundet:
Uden job, uden den nødvendige uddannelse, og ofte lever de og deres børn i fattigdom.
På trods af fremskridt i integrationen særligt blandt unge indvandrerkvinder, så er der
stadig en for stor gruppe der har det svært. Overfor denne gruppe vil regeringen sætte
massivt ind med en ambitiøs integrationsreform, med høje mål og nye midler, der sikrer
mere uddannelse, reducerer antal udsatte boligområder og afskaffer lave ydelser, der
skaber fattigdom.

Et lille mindretal af udlændinge i Danmark har en samfundsnedbrydende adfærd.
Regeringen vil føre en konsekvent politik over for det lille mindretal, der udfordrer vores
demokrati samt lov og orden. For mange unge med indvandrerbaggrund lever et liv med
kriminalitet og uden arbejde. Regeringen vil ikke acceptere kriminelle bander, ekstremisme
og anti-demokratiske grupperinger og vil sætte hårdt ind overfor de tendenser.
Regeringen har en ny tilgang til udlændinges ophold i Danmark. Lovgivningen skal
indeholde klare og rimelige regler for ægtefællesammenføring, ophold, asyl og
statsborgerskab. Administrativ praksis skal være gennemsigtig og forudsigelig. Ansøgere
skal mødes med ordentlighed og respekt – og der skal værnes om den enkeltes
retssikkerhed. Regeringen vil undgå hyppige regelændringer, så den enkelte ved hvilke
regler, der gælder. Samtidig vil regeringen gennemføre en undersøgelse af den
administrative praksis for at skabe gennemsigtighed.

Vi vil have effektive regler om adgangen til landet. Effektive regler giver virksomheder i
Danmark bedre mulighed for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere fra udlandet.
Og effektive regler lægger grunden for bedre integration ved familiesammenføringer.
Regeringens politik er baseret på respekt og rimelige krav. De, der vil være en del af
Danmark, skal ikke hele tiden mødes af nye urimelige krav, der ekskluderer frem for at
integrere.

Regeringen ønsker et Danmark, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne og tager aktiv
del i vores fællesskab. Et Danmark, hvor alle kan tale det danske sprog. Et Danmark, hvor
alle får en uddannelse, de kan bruge. Et Danmark, hvor både kvinder og mænd deltager på
arbejdsmarkedet. Og et Danmark, hvor mennesker med forskellige sociale og etniske
baggrunde bor side om side. Det har Danmark brug for.

ADGANG TIL DANMARK
Rimelige regler for familiesammenføring

Vi skal stille klare og rimelige krav til udlændinge, der familiesammenføres.
Regeringen ønsker på den ene side en effektiv indsats over for tvangsægteskaber og på den
anden side, at danskere kan bo med deres ægtefælle i Danmark, når de lever op til en række
objektive krav.

Regeringen vil fjerne pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen og tilknytningskravet til
den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i 2011. Regeringen vil også
ændre 28 års reglen, der dispenserer fra tilknytningskravet, til en 26 års regel.
Familiesammenførte udlændinge skal modtage danskundervisning så snart de flytter til
Danmark og bestå en danskprøve. Indvandringsprøven skal afskaffes.
De nye gebyrer for ansøgning om opholdstilladelse fjernes, ligesom den forhøjede
garantistillelse på 100.000 kr. sænkes til 50.000 kr. Den herboende ægtefælle kan stille
garantien.

Reglerne om familiesammenføring for børn skal revideres, da der er mange og forskellig-
artede eksempler på, at børn kommer i klemme pga. disse regler.
For at skabe bedre retssikkerhed skal der oprettes et uafhængigt klagenævn for
familiesammenføring, som behandler klager over afgørelser vedrørende familiesammen-
føring.

Efter norsk forbillede skal der indføres en ret til fortsat opholdstilladelse for familie-
sammenførte personer, der er udsat for vold i hjemmet. Den nuværende ordning, hvorefter
det kun hvis ganske særlige grunde taler herfor er muligt for kvinder at få tilladelse til
fortsat ophold, er for restriktiv – navnlig for så vidt angår kvinder, der har været her i under
2 år.


Flygtninge skal behandles værdigt
Danmark er et rigt land, og vi har en forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød. Regeringen
ønsker en mere human tilgang i asylpolitikken. Kriterierne for hvem, der kan få asyl, ændres
ikke. Men de, der søger asyl i Danmark, skal behandles værdigt.
Regeringen vil sikre en ordentlig og anstændig behandling af asylansøgerne, mens de er i
Danmark. Asylansøgere skal have mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. På
den måde bygges afviste asylansøgere op som mennesker og får flere kompetencer.
Således vil de have lettere ved enten at integrere sig i Danmark, hvis de får asyl, eller bedre
forudsætninger for at starte et nyt liv, når de vender hjem.
Derfor skal afviste asylansøgere, der ikke kan vende hjem, og som har samarbejdet om
hjemsendelsesforanstaltningerne, samt asylansøgere, der får deres sag behandlet, kunne
arbejde og bo uden for centrene efter ½ år.
Flygtningenævnet skal tilføres mere viden for at forbedre sagsbehandlingen. Regeringen vil
derfor udvide Flygtningenævnet med to medlemmer – ét fra Udenrigsministeriet og ét fra
Dansk Flygtningehjælp.



Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal ændres, så kvoteflygtninge uanset
integrationsparathed, har lige mulighed for at komme til Danmark. Regeringen vil ikke
ændre antallet af kvoteflygtninge.
Området for humanitær opholdstilladelse skal fortsat være snævert, og det skal være
undtagelsen, at der gives humanitær opholdstilladelse. Humanitær opholdstilladelse gives
for maksimalt 1 til 2 år ad gangen. Reglerne bør dog underlægges en gennemgang, idet
særligt meget syge mennesker, som loven er tiltænkt, kan have svært ved at få humanitær
opholdstilladelse.
Børn på flugt er særligt sårbare og har i særlig grad krav på beskyttelse. Regeringen vil
undersøge, om udlændingeloven på bedst mulig måde er i overensstemmelse med FN’s
konvention om barnets rettigheder, og hvilke initiativer og ændringer, der evt. skal til, for at
principperne i konventionen bedre efterleves i Danmark.
Endelig skal behovet for udvidelse af engelsksproget undervisning på folkeskole- og
gymnasieniveau afdækkes.


INTEGRATION
Danmark har brug for en bred integrationsreform. En reform, der skaber færre fattige,
og får flere i arbejde. En reform, der griber fat i de, der lever på kanten af samfundet.
En reform, hvor det at få ophold motiverer til integration og ikke støder væk.
Ny integrationsreform – med klare mål og systematisk opfølgning
Integrationsopgaven kan ikke løftes med mere af det samme. Det kræver en reform, der
tager fat på de grundlæggende problemer. En reform, hvor nyeanalyser af virkelighedens
problemer dikterer nye løsninger. En reform, hvor løsningerne rækker videre end alene til
regulering af hvilke og hvor mange udlændinge, der kommer hertil.
Regeringen vil sikre, at der opstilles klare mål for indsatsen, og at der følges op på målene.
Der skal saneres i regler, puljer og projekter, som ikke virker og er kortsigtede. Der er behov
for en bedre koordinering af indsatsen i forhold til f.eks. udsatte nydanske unge, og
regeringen vil have mere fokus på effekten af de mange tiltag i kommuner og boligområder.
Der skal være synlighed om, hvordan det generelt går med integrationen. Derfor vil
regeringen lancere et nationalt integrationsbarometer, der løbende viser udviklingen i
beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab.

Flere indvandrere i arbejde – færre på offentlige ydelser – ingen i fattigdom
Fattigdommen er steget i Danmark, ikke mindst for indvandrere og efterkommere.
De særlige ydelser, herunder starthjælpen, er en væsentlig årsag. En families fattigdom går
særligt ud over børnene, der hæmmes i deres deltagelse i det almindelige hverdagsliv.
Derfor vil regeringen afskaffe de lave sociale ydelser.
Flere skal klare sig uden offentlig forsørgelse. Det er regeringens mål, at 10.000 flere
indvandrere og efterkommere kommer i arbejde inden år 2020. Det skal ske ved en bred
vifte af arbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre og hurtigere hjælp til
kontanthjælpsmodtagere, bl.a. kontanthjælpsjobs, målrettede og bedre tilbud om
danskundervisning, udbredelse af jobpakker og partnerskaber med erhvervslivet samt nye
modeller, der kombinerer arbejde og uddannelse.

Regler for tidsubegrænset ophold og familiesammenføring skal fremme integration
Regeringen vil, i lighed med andre lande, bruge reglerne om tidsubegrænset ophold og
statsborgerskab til at fremme integrationen. Vi vil indføre en ”opholdstrappemodel”, hvor
udlændinge i Danmark hele tiden kan komme et trin tættere på at blive fuldt integrerede i
det danske samfund.

Regeringen vil afskaffe det nuværende pointsystem for tidsubegrænset ophold. I stedet vil
regeringen stille klare krav, der styrker integrationen, frem for at marginalisere mennesker.
Udlændingereglerne skal bruges til at integrere gennem uddannelse og arbejde i tråd med
anbefalingerne fra den tidligere regerings egen integrationstænketank. Fremover skal vi
stille klare krav, der motiverer den enkelte udlænding til integration – i stedet for at opstille
barrierer, der bringer udlændinge i Danmark længere væk fra vores samfund.
Derfor skal tidsubegrænset ophold kunne opnås efter fem år. Kravet er, at ansøgeren har
haft tre års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år. Uddannelse sidestilles med
fuldtidsbeskæftigelse, ligesom et deltidsjob i hele perioden vil indfri kravet.
Der stilles fortsat krav om selvforsørgelse, men modtagelse af enkeltstående ydelser, der
ikke relaterer sig til forsørgelse – som f.eks. tilskud til nødvendig medicin – skal ikke
forhindre den pågældende i at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Kravet om danskprøve ændres, så ansøgeren skal have bestået en dansk eksamen svarende
til Dansk 1.

Medborgerskabsprøven afskaffes. De øvrige krav for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, herunder de nuværende krav til at holde sig ude af kriminalitet, ikke have
gæld til det offentlige, gennemføre introduktionsprogram og gennemføre beskæftigelses-
rettede aktiviteter, opretholdes. Udlændinge med flygtningestatus skal kunne opnå
dispensation fra de generelle regler efter 8 års ophold, dog ikke fra kriminalitetskravene.
Arbejdsmarkedet er en væsentlig vej til integration. Derfor vil regeringen arbejde for, at
flygtninge og ægtefællesammenførte hurtigst muligt får et job. Regeringen ønsker en
model, der kan understøtte målsætningen om høj erhvervsdeltagelse blandt ægtefælle-
sammenførte. Regeringen vil undersøge forskellige metoder og derefter fremsætte
lovforslag. Blandt andet vil regeringen undersøge, om flygtninge og ægtefællesammenførte,
der har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 12 måneder, og som samtidig har opnået
dagpengeret, skal have særlige vilkår for at bevare midlertidig opholdstilladelse.
Endvidere vil regeringen i tråd med anbefalinger fra bl.a. Europarådet igen sikre udlændinge
stemmeret ved lokalvalg efter 3 år.

Statsborgerskab – Lige muligheder for alle
Reglerne om statsborgerskab skal bruges aktivt til at fremme integration. Regeringen vil
sende det tydelige signal, at udlændinge, der har boet i Danmark i flere år, og hvor
integrationen er lykkedes, kan blive danske statsborgere.
Kravene skal være høje, for dansk statsborgerskab er noget særligt. Men kravene skal ikke
ekskludere dem, der gør sig umage, alene fordi de ikke har en tilpas høj uddannelse. Og
mennesker, der har boet i Danmark gennem mange år, skal ikke mødes af en prøve, hvor
kravene er højere, end hvad mange danskere kan. Men regeringen lægger vægt på, at
ansøgere ikke har begået kriminalitet.



For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøgeren fremover have bestået Dansk 2 og en
statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv,
som møder borgerne i et moderne samfund.
Ansøgeren skal endvidere fremover have været selvforsørgende inden for 2½ år af de sidste
5 år.

De øvrige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab, herunder de nuværende krav til at
holde sig ude af kriminalitet, afgivelse af tro- og loveerklæringer, krav til ophold samt gæld
til det offentlige, selvforsørgelse, automatisk statsborgerskab, statsborgerskab ved
erklæring samt naturalisation, opretholdes

Unge født og opvokset i Danmark og som består folkeskolens afgangsprøve med
gennemsnitskarakteren 2 tilbydes automatisk dansk statsborgerskab, medmindre de er
dømt for alvorlig kriminalitet. Unge som er født og opvokset i Danmark skal dog uanset
bestået folkeskoleeksamen automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre
de er dømt for alvorlig kriminalitet.

Retssikkerheden for ansøgere skal styrkes. Kravene til statsborgerskab vedtages ved lov
frem for ved skiftende politiske aftaler. Desuden skal posttraumatisk stress syndrom
(PTSD) igen være en selvstændig dispensationsmulighed fra de generelle krav.
Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at
have dobbelt statsborgerskab.

Helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder
Regeringen vil reducere antallet af udsatte boligområder. Områderne skal blive levende og
attraktive og have blandede boligformer, der indbyder mange til at bosætte sig i dem.
Regeringen har som målsætning, at antallet af udsatte boligområder skal være reduceret
med minimum en fjerdedel i 2016 og være mindst halveret i løbet af de kommende 10 år.
Det boligsociale arbejde i udsatte boligområder skal styrkes markant. De mange
forskelligartede sociale problemer kræver mange forskellige løsninger. Frem for kortsigtede
projekter der kan give et kortvarigt løft, vil regeringen understøtte helhedsplaner for de
udsatte områder gennem en langsigtet boligsocial indsats, der permanent forbedrer de
sociale vilkår.

Børn og unge i de udsatte boligområder skal blive en del af det samfund, der omgiver dem.
Skolen spiller en stor rolle i at integrere. Regeringen vil forpligte kommunerne til at arbejde
målrettet med elevsammensætningen i skolerne. Rammerne skal være til stede for at børn
kan møde børn, som kommer fra familier og baggrunde, som adskiller sig fra deres egne.

OPGØR MED SAMFUNDSNEDBRYDENDE ADFÆRD
Regeringen vil føre en konsekvent politik over for det lille mindretal, der udfordrer vores
demokrati, lov og orden, og som ikke ønsker at bidrage til det danske samfund. Indsatsen
overfor tvangsægteskaber, ekstremisme, parallelle retssamfund og antidemokratiske
bevægelser skal intensiveres markant.
Styrket indsats overfor kriminalitet i udsatte boligområder
De udsatte boligområder er præget af forskelligartede problemer, men har det til fælles, at
der er meget kriminalitet. Regeringen vil ikke acceptere tilstande hvor gadens love


dominerer over samfundets. Der er brug for en hurtig indsats over for kriminalitet i de mest
udsatte boligområder. Uden et brud på det nuværende kriminalitetsmønster vil
forebyggende initiativer ikke have den tilstrækkelige effekt.
Derfor skal der mere nærpoliti i de udsatte boligområder. Og politi og sociale myndigheder
skal have bedre muligheder for at sætte ind med sanktioner overfor unge ballademagere.
Indsats i forhold til æresrelaterede konflikter
Regeringen vil fremlægge en samlet strategi mod tvangsægteskaber og æresrelaterede
konflikter. Strategien skal sikre et effektivt og helhedsorienteret samarbejde mellem
myndigheder og organisationer både i Danmark og i udlandet samt en løbende
opkvalificering af frontmedarbejdere.
Strategien skal desuden afdække mulighederne for at skride ind mod familiemedlemmer,
der udsætter en ung for trusler eller lignende for at få den unge til at indgå i et ægteskab,
som den unge ikke ønsker.
Strategien skal også sætte fokus på dialog med forældregenerationen, på en tidlig indsats
bl.a. i grundskolen, på flere tilbud til de unge mænd, herunder sikre opholdssteder, på
inddragelse af organisationer for etniske minoriteter og på at opnå en styrket viden på
området. Danske myndigheder skal arbejde tæt sammen med myndigheder i andre lande,
hvor tvangsægteskaber er mest udbredt.
Kortlægning af aktuelle udfordringer med ekstremisme og antidemokratiske grupperinger
Ekstremisme er uanset baggrund en trussel mod vores demokrati. Derfor vil regeringen
imødegå ekstremisme især blandt unge.
Der igangsættes en kortlægning af grupperinger, som modarbejder det danske demokrati.
Kortlægningen skal bl.a. have fokus på grupper, som tiltrækker unge danskere med
muslimsk baggrund, herunder på den sociale kontrol og chikane, som disse grupperinger
udøver over for især andre muslimeri deres bestræbelser på at undergrave det danske
demokrati.
Kortlægningen skal bl.a. bidrage til at konkretisere og tilpasse den forebyggende indsats
over for ekstremistiske grupper og skabe grundlag for en vurdering af, hvilke nye indsatser
der er brug for.


Indsats mod parallelle retsopfattelser i religiøse miljøer
Regeringen vil ikke acceptere, at religiøse retsinstanser træder i stedet for lovgivning og
domstole i Danmark. Afgørelser om ægteskab, forældremyndighed og straf løses hos
myndighederne – ikke hos religiøse overhoveder. Regeringen vil efter afslutningen af den
igangværende undersøgelse om parallelle retsopfattelser blandt religiøse minoriteter i
Danmark tage initiativer for at komme religiøse retsinstanser til livs.
Samtidig vil regeringen undersøge nye midler til at nå ind til de, der ligger under for religiøs
privatretlig praksis. Der er bl.a. behov for øget dialog med og bedre rådgivning af religiøse
minoriteter samt kompetenceopbygning af socialarbejdere, frontmedarbejdere og andre,
der arbejder med religiøst betingede konflikter, så det er de danske myndigheder, der løser
borgernes problemer

”Derfor skal tidsubegrænset ophold kunne opnås efter fem år. Kravet er, at ansøgeren har
haft tre års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste fem år. Uddannelse sidestilles med
fuldtidsbeskæftigelse, ligesom et deltidsjob i hele perioden vil indfri kravet.” +
”Kravet om danskprøve ændres, så ansøgeren skal have bestået en dansk eksamen svarende
til Dansk 1.”

”For at opnå dansk statsborgerskab skal ansøgeren fremover have bestået Dansk 2 og en
statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv,
som møder borgerne i et moderne samfund.
Ansøgeren skal endvidere fremover have været selvforsørgende inden for 2½ år af de sidste
5 år.
De øvrige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab, herunder de nuværende krav til at
holde sig ude af kriminalitet, afgivelse af tro- og loveerklæringer, krav til ophold samt gæld
til det offentlige, selvforsørgelse, automatisk statsborgerskab, statsborgerskab ved
erklæring samt naturalisation, opretholdes”

”Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge skal ændres, så kvoteflygtninge uanset
integrationsparathed, har lige mulighed for at komme til Danmark. Regeringen vil ikke
ændre antallet af kvoteflygtninge.”

Peder1968 skrev:
Jeg forstår ikke din sætning:

"Spørgsmålet er dog om det ikke gøres for nemt, når enhver 18årige, der er født i Danmark, kan få foræret et statsborgerskab, uden at leve op til nogen krav, andet end en relativ kort straffeattest, folk bør leve op til de samme krav. Især fordi kriminelle, ofte først bliver stor kriminelle efter de er fyldt 18 år."

Hvad er det for nogle samme krav ?

yan skrev:


Ja men så lad være med at sige noget, ikke.
Godt nok har du indtaget fører trøjen,med hensyn til mængden af indlæg herinde,men derfor skal du da ikke bilde dig ind,at du bestemmer hvornår jeg poster noget.



Nu handler tråden om noget du ikke aner noget om, så hvad vil du debattere.
Hvis du nøjedes med at blande dig i indlæg,som du havde forstand på,så var mængden af samme nok knap så stor.

Bare kom med dine indlæg, du må skrive både positivt og negativt,

men måske skulle du holde dig til tråden og ikke, hvad du mener om mig.

Peder1968 skrev:
Jeg forstår ikke din sætning:

"Spørgsmålet er dog om det ikke gøres for nemt, når enhver 18årige, der er født i Danmark, kan få foræret et statsborgerskab, uden at leve op til nogen krav, andet end en relativ kort straffeattest, folk bør leve op til de samme krav. Især fordi kriminelle, ofte først bliver stor kriminelle efter de er fyldt 18 år."

Hvad er det for nogle samme krav ?

Unge født og opvokset i Danmark og som består folkeskolens afgangsprøve med
gennemsnitskarakteren 2 tilbydes automatisk dansk statsborgerskab, medmindre de er
dømt for alvorlig kriminalitet. Unge som er født og opvokset i Danmark skal dog uanset
bestået folkeskoleeksamen automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre
de er dømt for alvorlig kriminalitet.

NoiNarak skrev:

Jeg vil afholde mig fra, at lave et indlæg ang. min mening om dig, idet jeg så nok ville blive udelukket herfra.

Peder1968 skrev:
Jeg synes det er helt i orden at få Dansk statsborgerskab hvis man er født i Danmark og ens forældre har opholdstilladelse.

Hvor skulle man dog sende folk hen hvis de er født her i landet og har boet her i 18 år?

yan skrev:


Nej hvis de er 18 år skal de ikke bare automatisk have statsborgerskab, men bevise, at de er "værdige" kan sproget som en anden dansker på 18 år.

Der er for mange der lever i et parallelsamfund og har gået på den muslimske skole og slet ikke har noget tilovers for danmark.

Så hvorfor skulle den slags automatisk have statsborgerskab i Danmark?

Peder1968 skrev:


Og hvor ville du så sende dem hen hvis de skal ud af Danmark?

yan skrev:


NoiNarak

Hvis du ikke vil debattere så lad dog være med at fortsætte med at skrive i tråden.

Jeg er ikke med til debat for at fortælle, at du er guds/bhudas gave til DTW, og jeg er slet ikke til debat som fjollet rygklapper, jeg har en mening, og kan du ikke klare den så spring over til næste indlæg.

Men fortsæt du bare med, jeg ved ikke noget om det, men nu skal i bare høre, og bla bla bla.

Så er du ked af noget så tud du ud ved konens skulder, hun er nok mere forstående end jeg er.

Men ellers må du nok videre til næste nummer på dagsordenen.

yan skrev:


Nej hvis de er 18 år skal de ikke bare automatisk have statsborgerskab, men bevise, at de er "værdige" kan sproget som en anden dansker på 18 år.

Der er for mange der lever i et parallelsamfund og har gået på den muslimske skole og slet ikke har noget tilovers for danmark.

Så hvorfor skulle den slags automatisk have statsborgerskab i Danmark?