rinpoche skrev:

Hvad jeg derimod betakker mig for at røre ved er de store røde skolopendre, Dtakarb, de er ikke at spøge med.

Hep skrev:


Hvad er det for nogle Rin? Kan ikke google Dtakarb. Hvorfor er de ikke til at spøge med?

I øvrigt - har nu aldrig set en skorpion i Thailand, men sidste gang sad der en edderkop på størrelse med en CD 5 cm fra mig. Nu er jeg en af dem som er pisse bange for edderkopper så jeg løb 100m på rekord tid. Min kone tog bare en kost og jagede den væk.. yikes!

Skolopenderne er giftige, hurtige dyr, der ikke tøver med at bide, hvis den ikke føler sig tryg. Og man vil ikke "prikkes" af en 20 cm. stor skolopender. Giften er en stærkt vævsnedbrydende gift, hvilket giver store smerter. Ifølge (dumme) mennesker, der mener de kan håndtere disse dyrt er det en brændende smerte, der varer ved i flere timer. Det er hos denne art, det eneste registrerede dødsfald er sket.

Når alt det med giftigheden er overstået kommer det næste. En sulten skolopender er en hurtig skolopender. En mæt skolopender er en hurtig skolopender, en træt skolopender er en hurtig skolopender.. kort sagt.. Det er lyn hurtige dyr med en ekstremt veludviklet følesans. De kan føle luftvibrationerne, og de ved, hvad man laver. Jeg har oplevet, at min hun, der fra starten gik i et 30x30x20 cm. terrarium med skydelåge, kom hen til ruden så snart jeg var i rummet. Den søgte meget ivrigt efter en hver form for udgang, og jeg har ved flere lejligheder set den stikke følehornene ud gennem det øverste hjørne, hvor skydelågen møder topglasset, for at "lugte" hvad der foregik.

Så derfor: Lad for guds skyld være med at betragte en skolopender som en hver anden beboer i dit terrarium. Betragt den som et farligt dyr, og hav den fornødne respekt for dem.

Når alt dette er sagt, så vil jeg også sige, at jeg personligt synes, deres ry er en smule overdrevet. Jeg har nu haft flere arter skolopendre, og jeg har hverken oplevet mine S. subspnipes, S. s. mutilans eller nogle af de mindre arter har været ”dødsens agrassive”, som der står mange steder. Selvfølgelig er de blevet alt andet end glade, hvis man har forsøgt at fange dem, men lader man dem være i deres hule, og udviser respekten for dem under fodring og den daglige gang gør de normalt ikke nogen skade.