Se indlæg
 Udskriv debat
Ophold i danmark
OnkelJoakim
Hej Allesammen!


Min kæreste fra Thailand har netop fået godkendt hendes turistvisum af Udlændinge Service. Hun kan nu hente hendes visum i Bangkok. Dette er så hendes andet visum til DK.

Jeg har selv ligget i skilsmisse og denne sag skulle også være i orden iflg. min advokat.

Min kæreste og jeg har begge en ide om at vi skal giftes her i danmark når hun nu kommer tilbage i det nye år. Hun har hentet en civilstandsattest hos de thailandske myndigheder, som så efterfølgende er oversat til engelsk.

Hvad skal/kan jeg gøre for at hun kan blive her og ikke skal rejse tilbage til thailand?
 
Hep
Har du stillet anfordringsgaranti for hendes turistvisum?

Hvis i søger om familiesammenføring mens hun er her i landet, får hun tildelt processuelt ophold - det betyder at hun kan få lov til at opholde sig i landet mens de behandler Jeres ansøgning om familiesammenføring. Dog er det vigtigt at bemærke at hvis du har stillet anfordringsgaranti for hendes turistvisum snupper Udlændinge styrelsen/service den fra dig, hvis i gør ovenstående. Det vil altså koste dig 52.000.


Edit: Når man tager dit forumnavn i betragtning kan det godt være at 52.000 ikke er så meget for dig, så go for it Grin
Redigeret af Hep d. 18/12-2006 08:49
 
OnkelJoakim
Hej Hep!

Tak for dit svar!

Jeg har ikke stillet nogen form for garanti for hende på noget tidspunkt. Dette krav er ikke stillet over for mig. jeg havde inviteret min kæreste til frankrig ved hendes 1. Schengen visum. Frankrig har ikke nogle krav til garantistillelse. Ved hendes næste visum (til danmark) skulle jeg således ikke stille garanti da hun havde opfyldt betingelserne ved 1. visum. Jeg regner derfor med at jeg således heller ikke skal stille garanti ved hendes 3. visum (2. til danmark).

Er der nogle chancer for at Udlændinge Service så vil snuppe halvdelen af anfordringsgarantien når denne stilles?
Hva bringer min lykkemønt mig idag?
 
Hep
Hvis du allerede nu har fået meddelt visum til hende så kommer du ikke til at stille nogen anfordringsgaranti.

I de tilfælde hvor de beder om en anfordringsgaranti venter de med at meddele visum før at de har modtaget garantien fra din bank. Derfor tror jeg ikke du skal bekymre det om det.

Så længe at du ikke har måtte stille en anfordringsgaranti er der heller ingen mulighed for at Udlændinge styrelsen/service kan tage penge fra dig, hvis i søger om ophold/familiesammenføring i Danmark.

En helt anden ting – du skriver jo at i tænker på at blive gift her i Danmark og jeg går så ud fra at i efterfølgende vil søge om familiesammenføring.

Du skriver også at du hentet en civilstandsattest som også er blevet oversat til Engelsk.

Hvis i vil søge om familiesammenføring har i brug for lidt mere end det.

I skal rigtigt nok bruge hendes civilstandsattest som også skal oversættes til Engelsk. En ting der også er vigtig er at den er legaliseret af den Danske Ambassade i Bangkok! Hvis ikke den er legaliseret kan myndighederne i Danmark ikke være sikker på dens rigtighed og i risikerer at komme ud i en masse tovtrækkeri.

I skal også bruge hendes dåbsattest (+oversat og legaliseret)

Jeg har skrevet det her i en tidligere tråd på forumet :

----------
Med hensyn til din kones papirer skal du som minimum have fat i følgende:

* En civilstandsattest (Bai rap rong kwam pen sot).
* Hendes fødselsattest (sudibath).

Derudover skal du bruge en skilsmissebevilling (bai Ya) hvis hun har været gift før og sidst men ikke mindst et "namechange" certifikat hvis hun på et tidspunkt har skiftet navn. (kender ikke det Thailandske navn)

Disse dokumenter skal oversættes til Engelsk og legaliseres (d.v.s godkendes som værende ægte af ambassaden.) Vi afleverede det hele på ambassaden og oversættelse og legalisering tog 1½ måned før vi modtog det med anbefalet post her i Danmark.

---------
Derudover skal du bruge en masse af dine egne papirer, men de er jo nemme nok at få fat i. Det er straks værre at stå og mangle et Thailandsk papir når man skal bruge det ;o)
 
nicefarang
Hvad skal de bruge årsopgørelsen til ?

Skal man have en minimumsindtægt i Danmark for at blive gift i Thailand ?
 
nicefarang
Ja så kan de jo se om du kan forsørge hende Smile
bamsen
 
ThaiMic
Hej bamsen.

Hvad er beløbet. Når du snakker om at forsørge hende?

Også et andet spørgsmål er. Hvis man bliver gift i Thailand og hun kommer til DK på turistvisum. Skal der så stilles garanti (52.000) for hendes ophold. Planen er at blive gift i Thailand, hun kommer så til DK på turistvisum og så søger vi FS. Jeg har særbarn i DK en søn, dvs at min tilknytning til DK er større end til TG. Derfor mener jeg at jeg ikke skal stille garenti (52.000).
Hvad jeg har hørt er at der normalt skal stilles garenti, for både når man søger om turistvisum og når man søger om FS. DVS 2x52.000. Dog skulle der være nogle undtagelser for begge regler.

Håber at du eller en anden kan hjælpe mig med mine spørgsmål.Wink

MVH Michael Cool
Redigeret af ThaiMic d. 18/12-2006 17:34
 
OnkelJoakim
Hep skrev:
Med hensyn til din kones papirer skal du som minimum have fat i følgende:

* En civilstandsattest (Bai rap rong kwam pen sot).
* Hendes fødselsattest (sudibath).
...
Disse dokumenter skal oversættes til Engelsk og legaliseres (d.v.s godkendes som værende ægte af ambassaden.) Vi afleverede det hele på ambassaden og oversættelse og legalisering tog 1½ måned før vi modtog det med anbefalet post her i Danmark.


Kan disse papirer oversættes og legaliseres af Den Thailandske Ambassade i danmark?

Det lyder måske lidt fjollet at jeg spørger her, men jeg kan ikke få mine mails frem til Den Thailandske Ambassade i Hellerup () og jeg arbejder om natten og er derfor ikke oppe ved ambassadens åbningstider Sad
Hva bringer min lykkemønt mig idag?
 
Stampe
selv om du er heldig at få dem oversat på Ambassaden i Hellerup. så når de Danske myndigheder får dem så bliver de sendt til Bangkok for at blive legaliseres (d.v.s godkendes som værende ægte af ambassaden.).
Så mit råd er følgende Send div. papir Andbefalet post Til den Danske Ambassade i Bangkok til oversætning og legalisereing. ( du modtager en regning fra Udenrigsministeriet her hjemme )

Når du nu arbejder om Aften / Natten så prøv at ringe til den danske Ambassade ( Bkk )

Royal Danish Embassy
10, Sathorn Soi 1
South Sathorn Road
Bangkok 10120
Thailand

Tel.: + 66 (0) 2343 1100
Fax: + 66 (0) 2213 1752
Redigeret af Stampe d. 19/12-2006 07:23
i200.photobucket.com/albums/aa313/Stampe_dk/Stampe.gif
Hilsen Stampe
 
Hep
Stampe skrev:
selv om du er heldig at få dem oversat på Ambassaden i Hellerup. så når de Danske myndigheder får dem så bliver de sendt til Bangkok for at blive legaliseres (d.v.s godkendes som værende ægte af ambassaden.).
Så mit råd er følgende Send div. papir Andbefalet post Til den Danske Ambassade i Bangkok til oversætning og legalisereing. ( du modtager en regning fra Udenrigsministeriet her hjemme )

Når du nu arbejder om Aften / Natten så prøv at ringe til den danske Ambassade ( Bkk )

Royal Danish Embassy
10, Sathorn Soi 1
South Sathorn Road
Bangkok 10120
Thailand

Tel.: + 66 (0) 2343 1100
Fax: + 66 (0) 2213 1752


Det er helt rigtigt som Stampe skriver - du kommer ikke uden om den danske ambassade i Bangkok, så du kan lige så godt få ordnet det hele der. Husk også at det tager nok omkring 1-2 måneder for ambassaden at få oversat og legaliseret papirerne og det er en god ide at rykke for dem efter en 3 ugers tid.
 
Hep
ThaiMic skrev:
Hej bamsen.

Hvad er beløbet. Når du snakker om at forsørge hende?

Også et andet spørgsmål er. Hvis man bliver gift i Thailand og hun kommer til DK på turistvisum. Skal der så stilles garanti (52.000) for hendes ophold. Planen er at blive gift i Thailand, hun kommer så til DK på turistvisum og så søger vi FS. Jeg har særbarn i DK en søn, dvs at min tilknytning til DK er større end til TG. Derfor mener jeg at jeg ikke skal stille garenti (52.000).
Hvad jeg har hørt er at der normalt skal stilles garenti, for både når man søger om turistvisum og når man søger om FS. DVS 2x52.000. Dog skulle der være nogle undtagelser for begge regler.

Håber at du eller en anden kan hjælpe mig med mine spørgsmål.Wink

MVH Michael Cool


Hvis i bliver gift i Thailand og derefter søger visum til din kone til Danmark får hun visum på basis af at være din ægtefælle. Det er et turistvisum, men fordelen er at du ikke skal stille bankgaranti over for ægtefæller.

Med hensyn til garantien for FS skal den normalt altid stilles, men som du selv skriver er der undtagelser. Særbørn er en af undtagelserne, men jeg ved ikke hvordan de vurderer det inde hos US.

Med hensyn til beløbet for at forsøge hende (forsørgelsespligten) er den 2 * starthjælp - altså 2 * 4.675 kr = 9.350
 
OnkelJoakim
Hej Hep & Stampe!

I skriver at min kærestes papirer vil blive sendt til Bangkok for at blive legaliseret.

Min kæreste har endnu ikke hentet hendes visum på ambassaden i BKK. Hun har fået et 90 dages turistvisum tildelt.

Vil den danske ambassade ikke tilbagekalde hendes visum, hvis hun også står med nogle papirer, som også lige skal legaliseres. Så har hun vel søgt visum på forkert baggrund?

Kan hun evt aflevere hendes papirer i BKK på ambassaden efter at de har givet hende visumet og derefter bede dem sende dem anbefalet til min adresse i danmark?

Jeg er blevet lidt i tvivl her på det sidste. Jeg vile gerne have at hun blev i danmark denne gang.
 
Hep
OnkelJoakim skrev:
Hej Hep & Stampe!

I skriver at min kærestes papirer vil blive sendt til Bangkok for at blive legaliseret.

Min kæreste har endnu ikke hentet hendes visum på ambassaden i BKK. Hun har fået et 90 dages turistvisum tildelt.

Vil den danske ambassade ikke tilbagekalde hendes visum, hvis hun også står med nogle papirer, som også lige skal legaliseres. Så har hun vel søgt visum på forkert baggrund?

Kan hun evt aflevere hendes papirer i BKK på ambassaden efter at de har givet hende visumet og derefter bede dem sende dem anbefalet til min adresse i danmark?

Jeg er blevet lidt i tvivl her på det sidste. Jeg vile gerne have at hun blev i danmark denne gang.


Jeg tror ikke at det burde være noget problem for din kæreste at aflevere disse papirer til legalisering samtidigt med afhentning af visa, men hvis i er nervøse for det kan i jo sende dem til ambassaden med anbefalet post.

Jeg vil anbefale at du selv kontakter ambassaden per telefon eller email først og aftaler det hele. Skriv til dem at du ønsker at få legaliseret og oversat nogle papirer og så efterfølgende få dem tilsendt i Danmark. Der kan du også spørge om du kan sende dem anbefalet til ambassaden selv.

Da jeg fik det gjort havde jeg er klar aftale med en person fra ambassaden først og min kone var så inde for at aflevere papirerne personligt på ambassaden. På det tidspunkt havde hun også selv fået meddelt visum og der var intet problem. Da papirerne var blevet færdige sendte de dem med anbefalet post til min adresse i Danmark.
 
Hep
En anden ting - Har din kæreste været gift før? Hvis hun har det skal i også sørge for at få hendes skilsmissepapirer, da de også skal oversættes og legaliseres.

Hvis man bliver gift i DK og en af parterne har været gift før skal man fremvise en skilsmisse attest. Hvis din kone har været gift før er det altså meget vigtigt at i får dem oversat og legaliseret på ambassaden også.. Bagefter skal den så en tur i statsamtet her i Danmark for at få endnu et stempel på ;o)

Husk i øvrigt at alle de papirer som i skal aflevere til ambassaden skal være originaler!
 
OnkelJoakim
Hej Hep!

Det er kun mig, som har været gift før. Min kæreste har ikke været gift.

Hvis jeg får min kæreste til at indlevere hendes originale dokumenter på den thailandske ambassade i BKK et par dage før hun skal rejse til danmark må det vel være tids nok til at hun kan nå at blive gift inden hendes 3 måneders visum udløber, eller...?

Hvad er dit bedste råd for vores forløb mht at blive gift i dk?

- Hun har som sagt været her for ca. 2½ måned siden.
- Hun er ikke gift eller har været det.
- Hun er 29 år, så der skulle ikke være nogle problemer.
- Hun har de originale dokumenter (civilstandsattest & navneattest). civilstandsattesten er vidst blevet oversat ude i byen.
- Hun har fået tildelt et turistvisum på 90 dage, men har ikke hentet det endnu.
- Jeg skulle gerne opfylde alle betingelser som US kræver.

Jeg har kigget lidt på denne side fra Udenrigsministeriet, men jeg bliver mere og mere forviret:
http://www.ambban...abidanmark

Redigeret af OnkelJoakim d. 20/12-2006 12:44
Hva bringer min lykkemønt mig idag?
 
Hep
Jeg ville tro at det var tid nok til at få verificeret dokumenterne. Da jeg var igennem det tog det ca 1½ måned fra min kone havde afleveret dokumenterne på ambassaden til de sendte dem til mig i Danmark. Jeg skrev en mail til dem efter 1 måned for at høre status og det viste sig at de ikke var gået i gang endnu - efter jeg havde skrevet gik det dog hurtigt.

I burde ikke have nogle problemer med at blive gift her i DK som jeg ser det i hvert fald. Ægteskab kan indgåes med hvem som helst, så længe hun er ugift og er her på lovligt ophold (visum).

Husk lige hendes originale Thailandske dåbsattest - du har den ikke på din liste, men de skal også bruge den. Der behøver dog ikke blive verificeret, men kun oversat.

Når så i er blevet gift skal i til at udfylde alle papirene omkring FS - det er en ordentligt omgang - og når de er klar går i ind til US og afleverer dem. De vil så tage hendes pas og tildele hende processuelt ophold mens de behandler ansøgningen. Hvis du opfylder alle betingelserne som US kræver burde det bare være en form sag, men regn dog alligevel med at det tager mindst 3-4 måneder for dem at afgøre sagen.

Husk at find så meget dokumentation som muligt frem som bilag til Jeres FS ansøgning. Billeder af Jer sammen, kopier af pas og ind- ud-rejsestempler fra Thailand eller andre steder hvor i har været sammen, telefonregninger osv. osv..

Hvis det ikke er uddybende nok eller har flere spørgsmål må du bare skrive igen.
 
OnkelJoakim
Hej Hep!


Det ser og lyder meget fint. Tak for en STOR hjælp Grin

Glædelig jul til alle.
Hva bringer min lykkemønt mig idag?
 
ThaiMic
Hej Hep.

Mange TAK for hjælpen, den har været STOR Grin

Glædelig jul samt et godt nytår Cool

MVH Michael Wink
 
Hep
ThaiMic & OnkelJoakim,

No problem! Held og lykke med Jeres lille "projekt". Hvis i har yderligere spørgsmål må i bare sige til og så skal jeg svare på dem hvis jeg kan.

God Jul!
 
Spring til debat: