Se indlæg|
Opbevaring af æg
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 23/09-2011 00:24
|
|
Superadministrator ![]() Antal indlæg: 6782 |
Jeg synes at kunne huske en tråd for noget tid siden omkring opbevaring af æg i henholdvis Danmark og Thailand, hvor man må sige at opbevaringsmåden er vidt forskellig. Men jeg har ikke rigtig kunne finde den tråd igen. Fandt dog en om sorte æg, men ikke lige den jeg tænkte på. En Mette Troelsen har nu haft emnet oppe på Ingeniøren: Mette Troelsen spørger: "Hvordan skal man opbevare æg? Andre steder i verden ser man jo tit, at æggene står frit fremme og ikke er på køl som her i Danmark. Kan man bare have æggene på køkkenbordet? Eller skal de i køleskabet? Hvilken temperatur er bedst i forhold til bakterier?" Klara Tølbøll Lauritsen, Dyrlæge, PhD. ansat på Veterinærinstituttet, DTU, svarer: Æg bør opbevares på køl – både af sundhedsmæssige hensyn, samt for at bevare æggets gode kvalitet længst muligt. I Danmark er der krav om, at virksomheder, som håndterer æg, opbevarer æggene ved højst 12ºC. Forbrugerne skal følge den anvisning for opbevaring af æg, som producenten har anført på æggebakken. Den sundhedsrisiko, æg kan udgøre for mennesker, skyldes primært en eventuel forekomst af Salmonella uden på og inde i ægget. Risikoen for at få en Salmonella-infektion f.eks. ved indtagelse af blødkogt æg, kan afhænge af opbevaringstemperaturen. Salmonella formerer sig fint ved temperaturer mellem 5ºC og 46ºC. Jo varmere, desto hurtigere formering indenfor dette interval. Opbevaring på køl minimerer således antallet af bakterier i æggene – og dermed sandsynligheden for at få salmonella-infektion. Jo flere salmonella-bakterier, man indtager, desto større er risikoen for, at kroppen ikke når at bekæmpe bakterierne, før sygdommen udvikles. Det er derfor vigtigt at man forhindrer, at bakterier har mulighed for at forøge sig i antal inde i ægget. Salmonella dræbes efter få sekunder ved 70-75ºC og temperaturer derover. I den danske konsumægs-produktion har der siden 1996 kørt en salmonellahandlingsplan, som har resulteret i, at danske ægproducerende hønsebesætninger i dag er stort set fri for Salmonella. Den nuværende salmonellaovervågning har således til formål at holde øje med, hvorvidt besætninger skulle blive smittet med Salmonella. Prøverne fra overvågningen analyseres bl.a. i DTU regi, hvor Veterinærinstituttet dagligt undersøger i størrelsesordenen 500 æg for salmonella-antistoffer. Der er således meget lille risiko for at danske æg i butikkerne indeholder Salmonella, men det er dog stadig en god idé at opbevare æg på en måde, så en bakterie-forøgelse undgås. Udover risikoen for bakterier i ægget, har opbevaringstemperaturen også stor betydning for æggets fødevaremæssige kvalitet. Denne kan måles ved en smagstest samt ved måling af hvide- og blommehøjde på et udslået æg. Jo mere udflydende et æg er, desto større forringelse af kvaliteten er der sket. Et ægs kvalitet forringes meget langsomt ved temperatur under 12 grader medens der sker en hurtig forringelse ved 25 grader. Klara Tølbøll Lauritsen, er dyrlæge, PhD, og ansat på Veterinærinstituttet, DTU. Hun er dagligt ansvarlig for bl.a. serologiske analyser, som udføres i det danske Salmonella overvågningsprogram for æg. Hvis man læser de angivne kommentarer til svaret, så må man konstatere at der vist ikke helt er enighed blandt kommentatorerne. Læs selv nærmere HER. Redigeret af Webmaster d. 23/09-2011 00:29 Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 23/09-2011 00:28
|
|
Superadministrator ![]() Antal indlæg: 6782 |
Og jeg må lige i den forbindelse indrømme at jeg har spist mange blødkogte æg både herhjemme og i Thailand, samt sukkeræg/æggesnaps enten direkte fra skålen eller hældt over flødeskum i øllebrøden. Og jeg er stadigvæk i live i dag.
Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| ABS |
Lagt på d. 23/09-2011 03:12
|
|
Øvet medlem ![]() Antal indlæg: 310 |
Jeg får hver dag et par blødkogte æg og rugbrød til min morgenmad herude. Eneste betingelse for mine æg er at de er købt i et Supermarked og ikke hos den ældre kone som hver dag kommer rundt med hendes lille vogn fyldt med div. fødevarer. Køber jeg hos hende så er de nok allerede blødkogte, efter en hel dag i varmen. Men ellers køber vi en del andet hos hende.
We aim to achieve excellence in everything that we do.
|
|
|
|
| Spiceroads |
Lagt på d. 23/09-2011 07:21
|
![]() Lidt øvet medlem ![]() Antal indlæg: 59 |
Ja, jeg elsker også blødkogt æg med rugbrød, men efter at have oplevet udbrud af reaktiv artris er dette desværre slut så alle æg der fordærves i min krop bliver kogt/stegt uanset om det er i Thailand eller DK. Salmonella er blandt en af disse bakterier som kan foresage RA og hvis du har en vævstype HCA-B27 som 20% af den danske befolkning har forøges denne risiko for infektion. Nå men rolig ABS, i de fleste tilfælder er salmonella infektion bare en voldsom maveonde og med et godt imun-forsvar ingen problemer. Men er i tvivl om disse æg som købes i supermarkeder er underlagt den samme strenge kontrol som er herhjemme??? Hilsen Spiceroads |
|
|
|
| Boes |
Lagt på d. 23/09-2011 08:53
|
|
Ekspert medlem ![]() Antal indlæg: 2688 |
Fruen siger: at jo ældre ægget er desto mere luft er der i det. Derfor ryster hun alle æg og lytter til dem samtidigt for at sikre sig at de er rimeligt friske. Den rå æggeblomme på tartarmaden eller på roqueforten har endnu ikke givet mig maveprobs. Ryst og lyt...
"The difference between stupidity and genius is that genius has its limits."
Albert Einstein |
|
|
|
| Spring til debat: |








. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 














